Leder: Præsident Paul Biya
Befolkning: 29,4 mio.
Kristne: 17,1 mio.
Hovedreligion: Kristendom
Placering: 43 (Sidste år: 43)
Score: 67/100 (Sidste år: 66/100)
Bed
Bed om, at kristne, der har oplevet gentagende angreb, må mærke Guds stærke nærvær.
Hvordan forfølges kristne?
Spredningen af ekstremistisk islamiske ideologier accelererer i Cameroun, særligt i den nordlige del af landet, hvor flertallet er muslimer. Det betyder, at det bliver farligere at være kristen konvertit. Nye kristne er ofte tvunget til at holde deres tro skjult, og det kan lede til trusler, hvis kristne ejer en bibel.
Terrororganisationerne Boko Haram og ISWAP (Islamic State - West Africa Province) øger også deres indflydelse i regionen Fjernnord. De udsætter kristne for kidnapninger, seksuelle overfald og drab. Grupperne er også årsag til, at mange kirker ikke er i brug på grund af angreb mod dem.
Hvem er mest sårbare?
Kristne oplever vold på grund af deres tro i den allernordligste del, hvor Boko Haram bliver ved med at organisere angreb. Der er også voksende oprør i de nordvestlige og sydvestlige regioner. Desuden er konvertitter fra islam især angrebsmål i de små lokalsamfund.
Læs mere
Download den fulde landerapport, som giver et grundigt indblik i situationen i Cameroun.