Leder: Præsident Felix Tshisekedi
Befolkning: 98,2 mio.
Kristne: ca. 93,4 mio.
Hovedreligion: Kristendom
Placering: 41 (sidste år: 37)
Score: 67/100 (sidste år: 67/100)
Bed
Bed om, at de mange internt fordrevne i DR Congo må opleve, at Gud sørger for deres behov.
Hvordan forfølges kristne?
Kristne i en østlige del af DR Congo er under stort pres. Regionen er hjem for flere end 100 bevæbnede grupper, hvoraf nogle går målrettet efter kristne. Det betyder, at kristne og kirker i den del af landet risikerer at blive ramt af angreb, drab, kidnapninger og seksuelle overgreb. Hvis kirkeledere forsøger at fortælle om problemerne, gør de sig selv til et mål for de bevæbnede grupper. Volden i regionen har ledt til en stor flygtningekrise i DR Congo, og mange kristne er blandt de interne flygtninge.
I nogle dele af DR Congo er islam og stammereligioner dominerende. Her bliver konvertitter til kristendommen ofte presset til at deltage i ikke-kristne religiøse aktiviteter og ceremonier.
Hvem er mest sårbare?
De militante ekstremister er særligt aktive i den østlige del af landet. Her er alle kristne i fare. Derudover er konvertitter fra islam og fra traditionelle religioner særligt udsatte.
Læs mere
Download den fulde landerapport, som giver et grundigt indblik i situationen i DR Congo.