I lande, hvor kristne oplever massiv forfølgelse på grund af deres tro, kan det være særligt svært at være kristen kvinde.

Forfølgelsen af kristne kvinder får ofte en ekstra dimension, fordi kvinder i forvejen er udsatte i mange af de lande, hvor der foregår kristenforfølgelse. Udover fysiske og psykiske overgreb bliver kvinderne også presset ved at få frataget deres muligheder og rettigheder.

Når angreb rammer kirkerne, er det ofte mændene, der bliver dræbt. Det efterlader kvinderne med ansvaret for familien. Ofte har kvinder ingen uddannelse eller forudsætninger for at forsørge sig selv og børnene. Mange kvinder er tvunget til at leve med de traumer, de udsættes for, uden mulighed for at få traumebehandling. Alligevel ser vi utallige eksempler på, at kvinderne er nøglen til en bedre fremtid. Ikke bare for den opvoksende generation, men også for landenes økonomiske udvikling.  

I dette foredrag zoomer vi helt ind på kvinderne og deres udsatte rolle, men også på deres unikke styrke og vilje til at kæmpe for deres tro og deres familie.

Book møde eller foredrag

Kontakt vores partnermanager, Simon Bastrup Grud på mail: danmark@opendoors.dk eller tlf.: 97 40 77 81, hvis du vil booke et foredrag.