Velkommen som rejsende for Open Doors. Vi håber og tror, at rejsen vil være forvandlende for både dig, og dem du møder.
De forfulgte kristne fortæller os, at vores besøg betyder uendeligt meget for dem. De erfarer, at de ikke står alene i forfølgelsen, men at vi står sammen med dem. Som rejsende vil du ofte opleve, at mødet med disse modige kristne inspirerer og udfordrer dig i din egen tro.
Vi opfordrer dig til allerede nu at begynde at bede for rejsen, dine rejsefæller, de kristne I skal møde, kirken dér og deres land. Vær åben og lyttende i bøn i forhold til, hvad Gud har på hjerte med denne rejse.
I planlægningen af rejsen har vi brug for nogle yderligere oplysninger om dig. Udfyld derfor nedenstående formular. Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt.
For at planlægningen af jeres rejse bliver så god som muligt, er det vigtigt, at du fra nu og indtil afrejse tjekker din email jævnligt, gerne dagligt, og så hurtigt som muligt svarer tilbage på mails. På forhånd tak.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til 97 40 77 81 / rejser@opendoors.dk