Open Doors tilbyder muligheden at oprette en gavebrevsaftale, som er en skriftlig aftale om at give en årlig gave til arbejdet for verdens forfulgte kristne. Gavebrevet indgås for minimum 10 år, og gaven er fradragsberettiget.
Der er to muligheder i et gavebrev:
Du kan give en procentdel af din skattepligtige indkomst i indeværende år eller af sidste års indkomst.
Du kan give et fast årligt beløb.
Sådan gør du:
Download gavebrevskontrakt her
Gavebrevskontrakten udfyldes og sendes med almindelig post til Open Doors, Haslegårdsvej 10, D9, 8210 Aarhus V. Når vi modtager den, skriver vi under og sender en kopi retur til dig.
Hvis du ønsker at tilmelde aftalen til betalingsservice, bedes du udfylde denne formular og medsende den.
Bemærk nye regler for gavebreve fra 2021
En afgørelse fra SKAT betyder, at man kun kan få fradrag for gaven i den periode på 10 år, hvor gavebrevet ikke kan opsiges. Det betyder, at vi ikke længere tilbyder muligheden for et tidsubegrænset gavebrev. Er man interesseret i at forlænge sit gavebrev efter de første 10 år, er man nødt til at oprette et nyt gavebrev for 10 år for at bevare fradragsretten.
Har du spørgsmål eller ønsker du at få tilsendt en gavebrevskontrakt, er du velkommen til at ringe på 97407781 eller skrive til danmark@opendoors.dk.