Du kan bringe forfulgte kristne håb i julen ved at give en helt særlig julegave.

Når du køber fem børnebibler, tre bibler eller en nødhjælpspakke til en du holder af, får du et gavekort med posten som bevis for dit køb. Det kan du give som julegave til en du holder af. Biblerne og nødhjælpspakkerne sender vi til forfulgte kristne, hvor de bringer håb og stor glæde.

Som noget helt særligt i november og december, får du som tak for dit køb en bog sammen med dit gavekort. Bogen kan du beholde selv eller give sammen med gavekortet.

Bestil senest 20. december, hvis gaven skal nå frem inden jul.


Giv 3 bibler

Giv 3 bibler for 200 kr.

Bibelen er for mange forfulgte kristne deres vigtigste ejendel – hvis de har en. Med denne gave kan du give tre forfulgte kristne deres første bibel. Med den i hænderne kan de finde trøst, styrke, visdom og retning midt i forfølgelse.

Når du køber 3 bibler til forfulgte kristne, giver vi dig bogen ’Sange i Natten’ med i købet.

Giv 5 børnebibler

Giv 5 børnebibler for 400 kr.

I Kina og flere andre lande er det forbudt for forældre at tage deres børn med i kirke. Men din gave hjælper forældrene med at give den dyrebare tro videre til deres børn. Med en farverig og inspirerende bibel i børnehøjde, er du med til at sikre, at den næste generation også lærer Jesus at kende.

Når du køber 5 børnebibler, giver vi dig børnebogen ’Guds Smugler for børn’ med i købet.

Giv en nødhjælpspakke

Giv en nødhjælpspakke for 300 kr.

Når katastrofen rammer, er forfulgte kristne ofte bagerst i køen til livsnødvendig nødhjælp. Med denne gave hjælper du forfulgte kristne i katastroferamte områder med mad, vand og tøj. Sammen med nødhjælpspakken giver vores partnere omsorg for modtagerne og beder sammen med dem.

Når du køber en nødhjælpspakke, giver vi dig bogen ’Sange i natten’ med i købet.


Din gave gør en forskel

Siden 2008 har Open Doors uddelt mere end 500.000 børnebibler i Vietnam. I videoen kan du se, hvad det betyder for børnene, at de får deres egen bibel.