Leder: Kong Mohammed VI
Befolkning: 38,2 mio.
Kristne: 33.000
Hovedreligion: Islam
Placering: 21 (Sidste år: 24)
Score: 74/100 (Sidste år: 71/100)
Bed
Bed om, at konvertitter, der er under stort pres fra deres familier, må finde håb og fred.
Hvordan forfølges kristne?
På trods af en voksende vestlig indflydelse i Marokko er 99% af befolkningen muslimer, og landet er fortsat konservativt indstillet. Det gør livet svært for landets lille kristne minoritet – især for kristne med muslimsk baggrund. De fleste konvertitter møder stort pres fra deres familier og lokalsamfund til at vende tilbage til islam. De må også mødes i huskirker, for de kan ikke få godkendelse til at samles offentligt.
Det er ikke ulovligt at konvertere fra islam i Marokko, men konvertitter risikerer at blive arresteret og afhørt af myndighederne. En årsag kan være, at myndighederne frygter radikale muslimske grupper og ved at slå ned på konvertitter, formildes de radikale muslimer, og det forebygger uro i landet.
Ifølge marokkansk lov, er det kriminelt at ”rokke ved en muslims tro.” Afgørelserne på området er meget forskellige, men i praksis betyder det, at det er meget vanskeligt for kristne at dele deres tro, og kirkens mulighed for at række ud kvæles. I nogle tilfælde er kristne blevet arresteret eller har fået en bøde, fordi de havde en bibel eller talte om tro med en muslim.
Hvem er mest sårbare?
Kristne, som er konverteret fra islam, er i størst fare i Marokko. Niveauet af forfølgelse og diskrimination kan variere fra område til område. Af den grund vælger konvertitter at bo i byerne, hvor det er lettere at undgå den konservative islamiske kultur end på landet.
Læs mere
Download den fulde landerapport, som giver et grundigt indblik i situationen i Marokko.