Leder: Præsident Filipe Jacinto Nyusi
Befolkning: 34,9 mio.
Kristne: 20 mio.
Hovedreligion: Kristendom
Placering: 37 (Sidste år: 39)
Score: 68/100 (Sidste år: 68/100)
Bed
Bed om Guds indgriben i det nordlige Mozambique, så volden og konflikterne stopper.
Hvordan forfølges kristne?
Islamistiske ekstremisters indtog i det nordlige Mozambique, særligt i Cabo Delgado, påvirker i høj grad områdets kristne. Kirker er blevet brændt ned, præster bortført og mange dræbt. De ekstremistiske gruppers mål er at indføre en streng islamisk stat, og kristne bliver ramt i den proces, fordi de er modstandere, der står i vejen for målet. Derudover fanges kristne i krydsilden mellem regeringsstyrker og jihadistiske grupper.
Mozambique er også blevet et vigtigt knudepunkt for narkotikahandel, hvor tilstedeværelsen af karteller bidrager til et klima af lovløshed og vold, som indirekte påvirker det kristne samfund. Ungdomsmedarbejdere i kirkerne er i særligt udsatte, fordi de forsøger at beskytte kartellernes potentielle rekrutter.
Konvertitter fra islam og traditionelle afrikanske religioner bliver også udsat for forfølgelse fra deres familier. Det kan indebære skilsmisse, tvangsægteskab, mistet forældremyndighed og mistet arveret. I den østlige region med en muslimsk majoritet, er kristne piger og kvinder tvunget til at følge islamiske krav til påklædning på skoler og offentlige områder.
Hvem er mest sårbare?
Forfølgelsen af kristne er værst i den nordlige provins Cabo Delgado, da ekstremister tilknyttet ISIS her udfører voldelige angreb.
Læs mere
Download den fulde landerapport, som giver et grundigt indblik i situationen i Mozambique.