Broder Andreas, Bibelsmugler og stifter af Open Doors, er død

Anne van der Bijl, også kendt som Broder Andreas eller ”Guds smugler”, brugte det meste af sit liv på at hjælpe forfulgte kristne. Den 27. september døde han i en alder af 94 år. 

Broder Andreas, som blev kendt under tilnavnet ”Guds smugler”, fordi han smuglede bibler ind bag jerntæppet til østeuropæiske kristne, døde den 27. september i sit hjem i Harderwijk i Holland. Han blev 94 år. 

Gennem 59 år var Broder Andreas, med det borgerlige navn Anne van der Bijl, gift med Corry, som døde i januar 2018. Selv om Broder Andreas rejste over hele jorden, boede parret hele deres liv i Holland, hvor de fik fem børn og 11 børnebørn. 

Første gang Broder Andreas smuglede kristne tryksager til Østeuropa var i 1955, hvor han deltog i et kommunistisk ungdomsstævne i Polen. Her havde han en kuffert fuld af kristne brochurer med, som han gav til lokale kristne. Det var under denne tur, hans livsopgave tog form, idet han opdagede, at kirken bag jerntæppet var totalt isoleret og følgelig havde brug for al tænkelig opmuntring og støtte. 

Siden da foretog han talrige ture til Østeuropa i en lyseblå folkevognsboble, som var læsset med bibler. Det er alt sammen beskrevet i selvbiografien ”Guds smugler” fra 1967, som var den første af 16 bøger skrevet af Broder Andreas. ”Guds smugler” er solgt i flere end 10 millioner eksemplarer verden over, og er blevet oversat til flere end 35 sprog. 

Opgaverne omkring bibelsmuglingen voksede i omfang, og Broder Andreas fik flere og flere medarbejdere. Det udviklede sig efterhånden til den internationale organisation Open Doors, som i dag har 1.400 medarbejdere, der arbejder til fordel for forfulgte kristne i flere end 60 lande.  

Selv om organisationen i dag også uddeler mad, medicin og nødhjælp samt giver undervisning til lokale kristne, så er bibelsmugling og anden hjælp til undergrundskristne verden over stadig en del af Open Doors’ virke. 

Den 18.  juni 1981 nåede smuglingen af bibler et klimaks, idet 20 medarbejdere fra Open Doors på én nat smuglede en million kinesiske bibler ind bag bambustæppet. 232 ton bibler fordelt i lige så mange forseglede baller blev - i hvad magasinet Time kaldte ”den største operation af sin slags” - ført ind i Kina for næsen af kystvagten. Modtagerne var nogle af de omkring 50.000 huskirker – undergrundskirker, som var opstået under kulturrevolutionen, fordi titusinder af kirker blev lukket af myndighederne. 

Efter jerntæppets fald vendte Broder Andreas sin opmærksomhed mod den muslimske del af verden, idet kristne i mange af disse lande udsættes for varierende grader af forfølgelse. Hans tese var, at man ikke kunne overbevise en fjende om noget, og derfor arbejdede han målrettet på at gøre fjender til venner.  

Af den grund mødtes han gerne med ledere for adskillige islamiske, fundamentalistiske grupper – grupper, som stod bag forfølgelse af netop de kristne, som Broder Andreas ønskede at hjælpe. Derudover prædikede han det samme budskab til kristne i Mellemøsten, Nordafrika, Sydøstasien og omkring Den Persiske Golf: Lad være med at give efter for hævnlyst og trang til gengældelse. 

”Hvis vi opfatter politiske og religiøse grupper eller lande som fjender, kommer vi aldrig til at ønske at gøre noget godt for dem,” sagde han. Derfor yndede han også at sige, at ordet islam er et akronym for I Sincerely Love All Muslims (jeg elsker oprigtigt alle muslimer, red.). 

Dronning Beatrix af Holland slog i 1993 Broder Andreas til ridder, og i 1997 modtog han World Evangelical Alliances “Religious Liberty Award” – begge dele som påskønnelse for hans livslange indsats for forfulgte kristne og hans passion for at dele sin kristne tro med så mange som muligt.  

Hele sit liv var Broder Andreas nemlig drevet af trangen til at fortælle om den kristne tro, som havde givet hans eget liv mening, da han som ung savnede retning og indhold i livet.  Således tilbagelagde han mere end 1,5 millioner kilometer på rejser i flere end 125 lande.  

Nu er han taget ud på sin sidste rejse.