Lokalsamfund angriber kristen evangelist
Shone* er evangelist i det sydlige Afrika, hvor kristne er en minoritet, der ikke er frie til at fortælle om deres tro. Et angreb mod ham og hans hjem minder om beretningerne fra den første kirke i Apostlenes Gerninger.
Den 25. september omkring kl. 7.30 begyndte muslimer fra Shones lokalsamfund at kaste sten mod hans hus. De beskyldte ham for at have kidnappet en pige.
”En gruppe af både mænd, kvinder, unge og endda børn kom til mit hus for at lede efter et albinobarn, som var forsvundet. De gennemgik alle rummene i mit hus, men de fandt ikke barnet. En af mændene tog mig, og sagde, at jeg skulle finde barnet til dem. Han begyndte også at råbe efter reb til at binde mig,” fortæller Shone.
Gruppen bandt Shones arme sammen og smed ham på jorden, så de kunne binde hans ben sammen.
”En dreng kom med kæp og begyndte at tæske mig. I det øjeblik kom politiet ind og gruppen trak sig tilbage.”
Selvom politiet greb ind, forsatte gruppen, der havde angrebet Shone, med at beskylde ham for at have kidnappet barnet. Det ville undersøge alle bygninger på Shones grund, og de ville have politiet til at overdrage Shone til dem.
”Politiet besluttede at tage mig med på politistationen. På det tidspunkt var mange mennesker samlet ved mit hus, og de begyndte at kaste sten efter det. De ville smadre alt. Politiet begyndte at skyde, og en betjent blev såret, da en sten ramte ham.
Politiet lyttede til Shones forklaring og endte med at lade ham gå, selvom efterforskningen fortsætter. Shone er sikker på, at politiets indgriben betyder, at han stadig er i live.
”I lang tid har de kaldt mig navne som blodsuger, menneskeæder, vantro og hedning. I mange måneder gjorde jeg ikke noget, men nu er det nået til et voldsomt niveau og endda fysisk vold. Alle deres beskyldninger kommer, fordi jeg deler evangeliet og mennesker giver deres liv til Jesus. De har opdaget, at jeg leder det arbejde, og derfor vil de ikke have mig her længere,” forklarer Shone.
Efter det voldsomme angreb er Shone flyttet til et mere sikkert område.
*Navnet er ændret af sikkerhedshensyn
Bed for det sydlige Afrika
Bed for den familie, som stadig bor i et hus på Shones grund, og som var vidne til angrebet.
Bed om heling til kristne som Shone, der oplever voldsomme angreb.
Bed om, at de kristnes tro må skinne igennem på trods af angreb.