De, der falder, kan rejse sig

Neeraj blev så presset af politiet og den vrede menneskemængde, der ønskede ham dræbt, at han opgav sin tro på Jesus. Midt i skammen mødte han Guds omsorg og tilgivelse gennem mennesker og Hans ord.

Neeraj blev så presset af politiet og den vrede menneskemængde, der ønskede ham dræbt, at han opgav sin tro på Jesus. Midt i skammen mødte han Guds omsorg og tilgivelse gennem mennesker og Hans ord.

Det mest skamfulde i Neerajs liv var, da han gav efter for presset og fornægtede Jesus. Men Guds tilgivelse viste sig stærkere end både skyld og skam.

Neeraj er en ung mand fra Indien, som konverterede fra hinduismen til kristendommen for få år siden. Et års tid efter begyndte forfølgelsen.

”De religiøse ledere i landsbyen opsøgte mig og begyndte at slå mig med deres hænder og sandaler. De pressede for at få mig til at frasige mig min tro på Jesus, men jeg afslog,” fortæller han.

”Min far skændtes også med mig. En gang slog han mig tilmed en mursten.”

En aften kørte Neeraj på motorcykel sammen med to af sine kristne venner, da en flok aggressive unge overfaldt dem og trak dem af deres køretøj, mens de råbte: ”I tvinger hinduer til at konvertere til kristendommen!”

Neeraj og hans venner blev låst inde i det lokale rådhus natten over. På et tidspunkt kom der en landsbyleder ind til dem og sagde: ”Forlad kristendommen, og I kan tage hjem.”

Neeraj afslog. ”Nej, Jesus er min Herre. Jeg vil aldrig forlade ham.”

Tidligt næste morgen blev de ført hen på den lokale politistation. ”Tvinger I hinduer til at konvertere?” spurgte politifolkene dem.

”Nej,” sagde Neeraj. ”Det har vi aldrig gjort.”

Uden for politistationen samledes efterhånden en pøbel på flere end 200 landsbybeboere. De råbte og krævede de tre unge mænd dræbt. Politibetjentene bemærkede den aggressive atmosfære og var opsat på at vise, hvis side de var på. Derfor øgede de presset mod Neeraj og hans venner og sagde: ”Vi klæder jer af og behandler jer med elektrochok.”

Neeraj sagde til sine venner, at han aldrig ville svigte Jesus. Men vennerne gav efter.

Først én af dem, og så den anden og til sidst også Neeraj: ”Jeg var så bange, at jeg besluttede at adlyde dem.”

Neeraj blev bragt tilbage til rådhuset, hvor der var en række hinduguder. Han blev tvunget til at prise den indiske Gud Rama og recitere nogle hinduistiske skrifter. Ekstremisterne tog billeder af det som et bevis på hans tilbagevenden til hinduismen. Derefter blev han løsladt.

Neeraj var knust, og som apostlen Peter, der fornægtede Jesus lige inden korsfæstelsen, græd han bittert. Hvordan kunne han svigte Jesus? Mens tårerne strømmede ned ad hans kinder, kom han i tanker om et skriftsted i Ordsprogenes Bog 24:16, hvor der står: ”Den retfærdige kan falde syv gange og rejse sig igen, men uretfærdige snubler og falder i ulykke.”

Neeraj angrede og lovede, at han aldrig mere ville svigte Jesus. Pludselig huskede han et andet vers, Matthæusevangeliet 10:23 som siger: ”Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste.”

Han forlod landsbyen samme aften. Efter to dage vendte han dog hjem igen, men kort efter, blev han opsøgt af en ung pige.

”Jeg havde aldrig set hende før. Hun sagde til mig: 'Hvis du stadig tror på Jesus, er du nødt til at flygte. De vil dræbe dig.'” Neeraj tøvede ikke, men løb omgående ud i den tilstødende skov.

Havde han ventet fem minutter længere, ville han være blevet dræbt. Fra sit skjul kunne han se landsbybeboerne komme, og han kunne høre deres raseri: ”Hvor er han? Er han vendt tilbage til kristendommen? Denne gang vil vi dræbe ham og begrave ham i hans hus!”

Neeraj gik 15 kilometer for at komme hen til sin kristne onkel uden at have andet med sig end det tøj, han gik og stod i.

”Jeg spurgte ham, om jeg måtte blive, for jeg ikke ønskede at tage tilbage til min landsby og risikere at svigte Jesus igen.”

Gennem lokale partnere har Open Doors støttet Neeraj med købmandsvarer og andre nødvendige forsyninger og ved at yde retslig hjælp.

”I sagde, at I ville stå sammen med os når som helst, vi har behov. Jeres støtte har virkelig opmuntret os. Jeg beder stadig om, at jeg en dag kan vende hjem. Hvis Gud hjælper os, vil hele landsbyen komme til til tro på Jesus!”

Til overvejelse

Hvilke situationer har du oplevet, hvor du ikke stod op for din tro, som gerne ville have gjort det?

Hvordan havde du det bagefter?

Hvad har du gjort for at komme videre?