Et nyt kald blev født

LAOS: Tabet af en fireårig søn slog Maixay helt ud og fik ham til at opgive sin tro på Gud. Men efter to år slap han vreden og overgav sig til Gud igen – og fik en særlig kærlighed til mennesker, der har oplevet svære tab samt dyb sorg og smerte. Nu rejser han rundt og opmuntrer forfulgte kristne.

Da Maixay* for knap 10 år siden mistede sin fireårige søn på grund af sygdom, slukkedes den ild, som han ellers i årtier havde haft for at fortælle om sin tro på Jesus.

"Jeg var vred på Gud og satte spørgsmålstegn ved ham. Hvorfor forbandede han mig på den måde? Jeg havde tjent ham i årevis, og så tog han mit barn fra mig! Hvorfor lyttede han ikke til mine bønner og helbredte ham?”

Tabet fik Maixay til at trække sig fra den relation til Gud, som han ellers havde været så glad for. Han holdt op med at gå i kirke og nægtede at forsætte med de opgaver, som han indtil da havde haft i kirkeligt regi.

Folk fra hans kirke var hurtige til at besøge og trøste ham. Men han afviste al trøst og ethvert forsøg på opmuntringer og forklarede, at han ikke længere havde tid til at engagere sig i kirkeligt arbejde.

”Jeg skal arbejde, så jeg kan brødføde min familie. Jeg skal finde måder, hvorpå vi kan leve et bedre liv," hævdede han.

Holdt fast ved vreden i to år

I Maixays kirke lod de sig dog ikke afvise. Lederne fortsatte med at række ud til ham og opmuntre ham, selv om de fik de samme afvisende svar fra ham.

”Det tog to år, før jeg kunne slippe min vrede mod Gud,” fortæller Maixay.

”Jeg fortrød, at jeg havde vendt ham ryggen, og jeg besluttede, at jeg igen ville overgive mig til ham. Det blev min første bøn til Gud efter min søns død.”

Maixay genoptog også sin tidligere rutine med regelmæssig bibellæsning, og en dag læste han en sætning fra Andet Timotheusbrev 3:12, hvor der står: Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Jesus Kristus.

”Jeg kendte godt verset, men denne gang havde det en anden effekt på mig, end det nogensinde før havde haft. Det rørte mig og styrkede min tro – og en tanke fløj igennem mig: Hvad med de kristne konvertitter, der forfølges - der bliver truet og slået, og hvis huse bliver brændt ned, når de nægter at opgive deres nyfundne tro? Hvis vi ikke besøger dem og opmuntrer dem, hvordan kan de så holde fast? Jeg er ganske vist aldrig selv blevet forfulgt, men jeg ved, hvordan det føles at være i smerte og have en stærk længsel efter, at folk skal opmuntre mig. Jeg vil være der for disse konvertitter."

Et nyt kald blev født

Siden da har Maixay haft en særlig kærlighed til mennesker, der har oplevet tab, dyb sorg og smerte. Hans kald til at tjene forfulgte kristne i sin region var blevet født.

"Når jeg hører om nogen, der bliver forfulgt, opsøger jeg dem, så snart jeg kan. Jeg vil ikke have, at de opgiver deres tro på Gud,” fortæller han.

Maixay giver de forfulgte kristne praktisk hjælp - tøj, midlertidigt husly eller mad – men han opmuntrer og styrker dem også gennem bibelundervisning. Blandt andet underviser han med udgangspunkt i Open Doors’ materiale kaldet ”Standing Strong Through the Storm” (stå stærkt i stormen), som ud fra bibelske principper forbereder kristne på forfølgelse.

”Når jeg finder ud af, hvad behovene er et konkret sted, drøfter jeg dette med min kirke og med Open Doors, som jeg er partner med. Mit hjerte bløder for disse mennesker,” erklærer han.

Gør Bibelen til kød og blod

Det er ikke nogen leg, når Maixay rejser rundt i sin region for at besøge forfulgte kristne. Nogle gange rejser han i timevis under en brændende sol eller i voldsomme regnskyl, før han når sit mål. Andre gange kører han ad små stier gennem dybe skove, krydser floder eller skubber sin ødelagte motorcykel flere kilometer for at finde et sted, hvor den kan blive reparereret.

I dagevis må han undvære sin kone og deres to børn, og nogle gange er det eneste, han opnår, at blive anmeldt til lokale myndigheder og jaget ud af den landsby, hvor han skulle mødes med en gruppe kristne.

"Jeg kan føle mig nedtrykt og træt, men jeg holder ud, fordi jeg ved, at når jeg endelig ankommer til min destination, vil jeg se de kristnes smilende og begejstrede ansigter. Så forsvinder følelsen af udmattelse,” smiler han og erklærer:

”Forfulgte kristne har brug for, at Bibelen bliver til kød og blod, ved at nogen giver dem et kram, et smil, en bøn eller noget mad. Og det er den opgave, som Gud har givet mig."

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

Artiklen er også udgivet i vores blad i maj 2024