Et nyt syn på kvinder
Når muslimer får et møde med Jesus og beslutter at efterfølge ham, sker der ofte et skifte i deres moral, livsførelse og verdensanskuelse, som betyder, at de får et helt nyt kvindesyn.
En muslim i eksempelvis Mellemøsten eller Nordafrika, som bliver kristen, undergår ofte en meget større forandring end blot at droppe moské og koran for i stedet at gå i kirke (ofte undergrunds) og læse i Bibelen. Der sker i mange tilfælde en fuldstændig omkalfatring af moralen, livsførelsen og den generelle verdensanskuelse – herunder måden, man tænker om kvinder på.
Open Doors har stillet Azizah* fra Iran og Naasima* fra Nordafrika, som begge er medarbejdere hos Open Doors, en række spørgsmål om deres oplevelser med islam, kristendom og kvindesyn:
Hvordan har I oplevet det generelle kvindesyn i islam?
”Det kan jeg tale i timevis om,” udbryder Azizah. ”Normalt har kvinder lav status; der er meget stor forskel på kønnene. Islam er stærkt patriarkalsk og degraderer kvinden til et subjekt.”
Azizah tilføjer, at en mand ifølge islam kan gifte sig med op til fire kvinder. ”Og når en kvinde arver, får hun kun halvt så meget som en mandlig arving, og i en retssag vægter en mands vidneudsagn dobbelt så højt som en kvindes.”
Naasima supplerer: ”Generelt bliver kvinder opfattet som en kilde til skam. Piger og kvinder skal være tilhyllede og gå i løst tøj for ikke at virke forførende, og ofte får piger ikke lov til at færdiggøre en uddannelse, fordi deres fremtidsudsigter er at blive gift og servicere deres mand.”
Hvad gør dette ved kvinderne?
”Mange kvinder føler sig værdiløse, og de oplever ikke, at de har nogen rolle at udfylde i samfundet,” siger Naasima. ”Hele deres liv er påvirket af dette, og det skaber en stærk mistrivsel.”
Azizah anfører derudover, at fysisk og psykisk vold i både hjemmene og i samfundslivet generelt ofte medvirker til at fastholde kvinderne i denne nedvurdering af sig selv.
Hvordan har det påvirket jer, at kvinder betragtes som en kilde til skam?
”Før jeg blev kristen – og faktisk også flere år efter – havde jeg ingen selvtillid, og jeg turde ikke sige min mening,” fortæller Azizah.
”Desværre forstod lederskabet i den kirke, jeg var en del af, heller ikke, at kristendommens syn på kvinder er anderledes end islams. Derfor var der en del vold imod kvinder, hvilket smertede mig og andre kvinder dybt. Men jeg har fået god hjælp af forskellige rådgivere, og Gud har helet mit indre, så jeg i dag kan tjene ham.”
Azizah bruger en del af sin tid på at støtte og hjælpe nykristne kvinder med muslimsk baggrund, så de bliver grundfæstet i deres kristne tro, får opbygget et selvværd og lærer at tro på sig selv og de evner, som de har.
Også Naasima støtter muslimske kvinder, som bliver kristne, og hjælper dem til at se den værdi, som de ifølge kristendommen har i Guds øjne.
”Kvinder diskrimineres overalt. I landområder bestemmer piger ikke selv, hvem de skal giftes med, og ofte bliver de tvunget til at gifte sig i en meget ung alder. Formålet med en kvindes liv er kort sagt at gå hjemme og lave mad, gøre rent og tage sig af børnene samt sørge for sin mand. Og denne løgn tror kvinderne selv på.”
Hvordan var det at møde kristendommens kvindesyn?
”Jeg blev først kristen, da jeg var 17 år, så jeg voksede op med og var dybt påvirket af islams kvindesyn,” siger Azizah. ”Da jeg begyndte at læse i Bibelen og lytte til kristen undervisning, var jeg imponeret over at erfare, hvordan Gud ser på os kvinder – og det gik op for mig, at jeg indtil da havde været berøvet noget grundlæggende og smukt.”
Azizah og Naasima fortæller, at selv om de er kristne og derfor ikke ligger under for islams kvindesyn, så bor de samtidig i et samfund, der ligger under for dette kvindesyn. “Derfor møder vi hele tiden den holdning, at vi som kvinder er værdiløse. Det skaber en stærk, indre konflikt, som vi også genkender hos andre kristne kvinder med muslimsk baggrund,” fortæller de.
Naasimaa uddyber: ”En del kristne kvinder med muslimsk baggrund kæmper med at tro på og forstå, at de virkelig er deres himmelske fars højt elskede døtre – som kristentroen siger, de er. Det er svært for dem at tro, at de er unikke og har en vigtig rolle at spille; også i samfundet.”
Hvordan hjælper Open Doors kristne kvinder med muslimsk baggrund?
Naasima bruger sig selv som eksempel: ”Jeg blev en del af en støttegruppe for kristne kvinder med muslimsk baggrund, og jeg deltog i seminarer, hvor jeg lærte om selvbilleder og om min værdi i Guds øjne. Open Doors’ medarbejdere underviste mig også om, hvordan man lever i et kristent ægteskab - samt om børneopdragelse og om min rolle i hjemmet, kirken og samfundet.”
Azizah indskyder: “Open Doors hjælper kvinder med at få ændret de forkerte forestillinger om kvinders værdi, som mange år med islam har formet hos dem. Kvinderne lærer at respektere sig selv ud fra et bibelsk udgangspunkt, og de lærer at lytte til deres egne følelser og at tage vare på sig selv. De lærer at elske sig selv.”
”Vores rolle som ledere i dette arbejde er at medvirke til at give kvinderne det tilbage, som i så mange år har været stjålet fra dem. Samtidig har de brug for, at Gud læger og genopretter dem – mange er fulde af vrede og bitterhed, fordi de grundlæggende er dybt sårede. Helbredelse af disse indre sår samt en vilje til at tilgive er vigtige skridt i processen henimod frihed.”
Hvor ser I Gud midt i alt dette?
”Vi tror, at Gud er god – hele tiden. Han har aldrig forladt os, og vores lidelse er meget dyrebar for ham. Vi tror på, at han baner en vej, hvor der ikke er nogen vej,” indleder Naasima, inden Azizah tager over:
”For nykristne kan dette være meget vanskeligt at tage imod, fordi den Gud, de kender fra islam, er en vred Gud – og en Gud, der skabte kvinden som svag. Men med større kendskab til Bibelens Gud kommer også en større evne til at tage imod hans kærlighed og komme tættere på hans hjerte,” forklarer hun.
”Dermed begynder de også at få tillid til ham. Og når de først har erfaret hans kærlighed og kraft, så er de i stand til at udholde hårde tider og lidelse. Mange kristne kvinder står stærkt i deres tro og har overskud til også at række ud til andre.”
Artiklen er også udgivet i vores blad i maj 2023. Læs hele bladet her.