Fireårig sendt hjem fra skole, fordi han er kristen
Da Ashana* sendte sin fireårige søn Jahangir* i skole, vidste hun, at han ville møde børn, der ville se ned på ham. Alle i deres bangladeshiske samfund vidste, at hendes familie havde forladt islam og var blevet kristne. I Bangladesh er kun 0,06% af befolkningen kristne, og konvertitter til kristendommen betragtes ofte som vantro, og de bliver behandlet som andenrangsborgere.
Men Ashana havde ikke forventet det, der rent faktisk skete. Da hendes søn en dag kom løbende hjem, flere timer før skoledagen var slut, blev Ashana bekymret. Hun spurgte, hvorfor han var hjemme så tidligt. Jahangir sagde, at hans lærer havde givet ham en fri. Læreren havde bedt ham om at tage hjem, sagde han, fordi der ikke var plads til ham i klasseværelset.
Som ethvert andet barn, var Jahangir begejstret for at få en fridag, men Ashana vidste, at plads ikke var det virkelige problem.
Dagen efter episoden mødes Ashana og hendes mand med Jahangirs lærer for at spørge, hvorfor deres søn, var blevet sendt hjem. De blev chokerede over lærerens ligefremme svar:
"Hvis han sætter sig med muslimske drenge i skolen, risikerer vi, at de muslimske drenge forlader skolen," sagde læreren. "De vil ikke sidde på samme bænk som en kristen dreng i timerne."
Læreren forklarede, at hun bad Jahangir om at forlade skolen, fordi hun kendte familiens baggrund og vidste, at de var konverteret til kristendommen.
Desværre er historier som Jahangir og Ashanas ikke ualmindelige i Bangladesh. For mange unge bangladeshiske kristne, især børn i familier, der er konverteret fra islam, er skolen ofte et sted med smerte og forfølgelse. De risikerer at blive mobbet af lærere og deres jævnaldrende, hvilket ofte får kristne børn til at miste lysten til at gå i skole og til at lære. Mange føler, at de er nødt til at skjule deres tro, og de vokser op med en afstand til den tro, som deres forældre har ofret alt for at give dem
Støtte til og vejledning i at håndtere problemer med skolen er altafgørende for forældre som Ashana. De hører ofte råd som: "Tænk ikke over det" eller "Fordi vi er kristne, vil forfølgelse ske, og vi må udholde det." Men når det er dit barn, der lider og bliver berøvet en god skoletid, er det udfordrende bare at skulle holde ud. Det ved Ashana, og hundredvis som hende, alt for godt.
Open Doors lokale partnere har mødtes med Jahangirs familie, opmuntret dem og bedt sammen med dem.
*Navnene er ændret af sikkerhedshensyn.
Bed for Bangladesh
Bed for Jahangir og børn som ham, der oplever mobning fra både lærere og klassekammerater, fordi de er kristne.
Bed for forældre, der skal navigere i en tilværelse, hvor deres børn lider i skolen og tager afstand til troen.
Bed om visdom til skoleledere, der skal skabe forhold, hvor kristne og muslimer kan være sammen i klasserne.