Fra lænker og forbandelser til præst

Forbandelser og lænker var i bogstaveligste forstand en del af Ramans barndom. Der kunne umuligt findes en Gud, når Raman skulle lide så meget, konkluderede han. En mirakuløs helbredelse ændrede dog på denne forståelse, og i dag er Raman fyldt af fred og præst i en kirke, som på trods af alvorlig modstand vokser.

Dyreofringer og påkaldelse af hinduistiske guder var en del af hverdagen, da Raman* var barn. Bedstefaren var nemlig præst, og hvis folk ønskede at kaste en forbandelse på nogen, kunne de købe den ydelse hos ham.

”Folk kom ind imellem hen til mig og sagde: Vi lider på grund af din bedstefar”, husker Raman. Som otteårig mistede Raman sin far og alle sine bedsteforældre i løbet af kun tre måneder, og da hans mor nægtede at gifte sig igen, beslaglagde deres slægtninge al deres ejendom og ejendele og tvang Raman, hans mor og søster til at forlade byen. Den lille familie boede det næste års tid i en lille hytte, inden det lykkedes moren at få fat i, hvad Raman kalder et ”rigtigt hus”.

”Men på samme tid begyndte jeg at blive syg. Jeg var svag og kollapsede ofte, og jeg mistede enhver tro på, at der findes en Gud – for hvorfor skulle jeg lide så meget?” spørger han.

Var lænket i månedsvis

Raman begyndte også at høre stemmer – hviskende, mørke tanker, som opfordrede ham til at angribe andre mennesker og dræbe sig selv. Han blev en fare for sig selv og for andre, så i samråd med landsbyboerne lænkede hans mor ham. Det stod på i månedsvis. Ingen vidste, hvad de skulle gøre for at hjælpe ham.

En dag var der nogen, som sagde til hans mor: Du skulle tage din søn med i kirken. Morens desperation var stor nok til, at hun efterkom opfordringen, og en måned efter, man havde bedt for ham i kirken, blev Raman rask, og stemmerne forsvandt.

Oplevelsen var så markant for Ramans mor og søster, at de begge blev kristne og begyndte at gå i kirke.

”Selv troede jeg ikke, at det var Gud, som havde helbredt mig. Men jeg gik dog med dem i kirke, fordi jeg elsker min mor,” fortæller Raman.

En stemme med fred

Syv år senere kørte Raman galt på motorcykel og blev livsfarligt kvæstet. Lægerne sagde, at han aldrig ville blive i stand til at gå, tale eller i det hele taget gøre noget. Det er straffen for at have forladt den hinduistiske tro, hævdede familien over for Ramans mor.

Raman lå i koma i 20 dage. Imens bad præsten og mange medlemmer fra kirken for ham – dog uden at hans tilstand forandredes. Men efter 21 dage vågnede Raman, satte sig op i sengen, talte – og gik.

”Præsten sagde, at det var Gud, som havde givet mig livet tilbage. Det troede jeg ikke på. Jeg så forfærdelig ud med ar i ansigtet, og jeg kunne kun gå ved hjælp af krykker. Jeg følte mig overhovedet ikke glad. Så da folk kom forbi for at besøge mig, begyndte jeg at diskutere med dem om, hvorvidt Gud havde gjort dette.”

”Jeg sagde også til min mor, at hvis det virkelig var Gud, som havde helbredt mig, skulle jeg også kunne gå uden krykker. Så bad hun for mig og sagde: Du skal begynde at gå.” Raman gjorde, som hun sagde, og selv om det var vanskeligt i begyndelsen, så gik der mindre en uge, før styrken var vendt fuldt ud tilbage i hans ben.

”Da indså jeg, at det var Jesus, som havde helbredt mig,” smiler Raman og fortsætter: ”Nu er det Helligåndens stemme, jeg hører. Den er så anderledes fra de andre stemmer, jeg hørte. Hans stemme giver mig fred.”

Kaldet vækker modstand

Næsten omgående mødte Raman modstand som følge af sin nye tro. Mange venner forlod ham med beskyldninger om, at han havde accepteret en fremmed Gud.

”Jeg blev ked af det og skuffet og følte mig alene. Samtidig havde jeg en oplevelse af, at Gud gav mig et kald til at åbne nye kirker i hinduistiske landsbyer rundt omkring min egen by.”

Raman blev gift, og sammen med sin kone gik han i gang med at holde gudstjenester. Snart var de en lille gruppe kristne, som samledes – hvilket provokerede andre i byen så meget, at de begyndte at kaste sten på taget for at forstyrre gudstjenesterne. Dette fortsatte i flere år, hvorefter forfølgelsen blev mere voldsom.

”Da min kone og jeg ventede vores første barn, væltede en gruppe ekstremistiske hinduer os af vores motorcykel, og min kone mistede barnet. Jeg bragte hende til hospitalet, men der var ikke noget, de kunne gøre.”

Det mistede barn var naturligvis et voldsomt slag for det unge par, men de skruede ikke ned for deres tjeneste, som blev ved med at vokse, så de i øjeblikket holder søndagsskole 30 steder og gudstjeneste tre steder.

Kirken brændte ned

Skruet ned er der heller ikke blevet for forfølgelsen.

”En nat sidste år bad jeg i kirken - jeg var alene og havde låst døren. Omkring midnat bemærkede jeg, at der kom røg ind i kirken, og da jeg åbnede døren, var kirkens forside i brand,” fortæller Raman.

”Min motorcykel, som jeg bruger, når jeg besøger de omkringliggende landsbyer, stod også i fl ammer. Jeg forsøgte at løbe ud af kirken, men idet jeg gjorde det, faldt noget brændende træ på mig.”

Kirken brændte stort set ned, motorcyklen var ubrugelig, og Raman selv døjede med fysikken i tiden derefter. Open Doors’ lokale partnere hørte om katastrofen, og hjalp Raman og hans familie med dagligvarer og andre basale fornødenheder – en kærkommen opmuntring, som hjalp familien til at holde modet oppe.

Et par uger efter blev kirken genopbygget, og lydsystemet blev doneret af Open Doors’ partnere. Kort efter holdt kirken en bibelskole for børn, hvor flere end 500 personer deltog.

Jeg ved, det kan koste mig livet

Raman er nu kommet sig helt efter de skader, han fik i branden, og han er fast besluttet på at fortsætte med at dele den kristne tro med sine landsmænd. Hans drøm er at åbne 100 nye kirker i landsbyer i lokalområdet.

”Jeg ved, at det kan være farligt. Jeg ved også, det kan koste mig livet. Men jeg er ikke bange. Jeg ønsker at se Indien som et land befriet for alt ondt,” fastslår han.

 Sådan får de kristne i Indien hjælp

• Uddeling af bibler, børnebibler, bøger, undervisnings- og børnekirkemateriale.

• Seminarer, hvor der undervises ud fra ”Stå stærkt i stormen”-konceptet, der forbereder præster, kirkelige medarbejdere samt kvinder, unge, børn og familier på at håndtere forfølgelse.

• Lokalt udviklingsarbejde, læsekurser, skoletræning, taleundervisning samt nød- og katastrofehjælp.

• Juridisk hjælp i form af advokatbistand, juridiske seminarer samt teams, der kan rykke i felten med hurtig juridisk bistand.

• Særlige projekter: Husbyggeri, sikre husly til fordrevne, købmandsvarer til fordrevne, træning, advokathjælp, medicinsk hjælp, teologisk bistand/ rådgivning i forhold til emnet teologi