”Jesus er altid med mig”

BANGLADESH: Bijli bliver drillet og holdt udenfor i skolen, fordi hendes familie er kristne. Ved en julefest arrangeret af Open Doors’ partnere får hun nyt mod, da det går op for hende, at Jesus altid er med hende – også i skolen. 

10-årige Bijli* har frikvarter. Hun står med en pind i hånden og tegner lidt i skolegårdens jord: Først en pige med kort hår og kjole – som hende selv. Og dernæst nogle venner til pigen. En af dem holder pigen i hånden, mens en anden leger med en bold. Alle smiler stort. 

Det kunne have været Bijlis hverdag i skolegården, hun tegnede - bortset fra at der i den virkelige verden ikke er nogen, som leger med hende. 

To piger står og hvisker sammen, mens de kigger hen mod Bijli. Hun skynder sig at kigge væk, men for sent. De er allerede på vej hen mod hende, og læreren er ikke at se nogen steder. 

”Hvad laver du?” spørger den af pigerne. 

”J- j- jeg har bare tegnet lidt …” stammer Bijli.  

Den ene af de to piger tramper på hendes tegning, og visker den ud med fødderne. 

”Min mor siger, at din familie er vantro,” siger den anden pige. 

”Vi er ikke vantro,” siger Bijli og begynder at græde. 

”Siger du, at min mor lyver?” Pigen skubber hårdt til Bijli, som falder på jorden, hvor hendes tegning kort forinden har været. Pigerne ler højt og løber væk, mens Bijli bliver siddende på jorden med tårer trillende ned ad kinderne. 

Udstødt af fællesskabet 

Episoden i skolegården er typisk for Bijlis dagligdag. Hendes familie er en af kun nogle få kristne familier i en landsby i Bangladesh med omkring 50 husstande. Tidligere var de muslimer, og beslutningen om at forlade islam, som traditionelt set er landsbyens tro, var ikke let for dem. De frygtede, at det muslimske flertal i landsbyen ville isolere dem – og deres frygt viste sig velbegrundet. 

”Ingen vil tale med os eller i det hele taget have noget med os at gøre,” konstaterer Bijlis far, Badol*. ”Vi lader selv være med at tage til landsbyens fælles fejring af muslimske højtider og fester, men andre fester som for eksempel bryllupper får vi ikke længere lov at være en del af, og vores naboer ignorerer os. Det gør mig ked af det,” 

siger han. 

Bijlis mor, Maya*, tilføjer: ”De andre i landsbyen siger til os, at vi skal skrubbe af og lade være med at blande os med dem. De bliver vrede på os, skælder os ud og tillader ikke, at vi kommer tæt på dem.” 

Landsbyens afvisning af familien påvirker især Bijli, som nogle gange kommer grædende hjem fra skole, fordi de andre har slået hende og sagt, at fordi hendes familie er kristne, så vil ingen være sammen med dem. 

”Mine venner vil ikke lege med mig. De skubber mig og driller mig,” fortæller hun. 

Derfor holder Bijli sig som regel hjemme efter skoletid, hvor hun leger med sin lillebror, den femårige Mohon*. 

Et frirum til jul 

For at give familier som Bijlis et frirum fra en meget presset hverdag, inviterer Open Doors’ lokale partnere i Bangladesh hvert år til julefejring, hvor omkring 100 kristne familier med muslimsk baggrund mødes for sammen at have nogle dage, hvor de ikke behøver bekymre sig om at være isolerede og uønskede. Her er de blandt trosfæller, hvis hverdagsliv minder om deres eget. 

Bijlis familie er med til festen, der fejres som en rigtig fødselsdagsfest for Jesus. 

“Jeg glæder mig til at synge og danse,” traller Bijli, mens Mohon mest glæder sig til at smage den store fødselsdagskage. 

Badol og Maya nyder de smukke omgivelser, den flotte oppyntning og at få maden serveret. En gruppe piger står og taler med hinanden, mens de ser hen mod Bijli – men i dette selskab gør det hende ikke utryg. En af pigerne kommer hen imod hende: “Vil du være med til at lege gemme?” spørger hun. 

”Er Jesus med mig i skole?” 

Senere spiser man sammen, og ved afslutningen af måltidet bryder mange spontant ud i sang og klap for at fejre Jesus. Her behøver man ikke lægge en dæmper på sig selv. ”Sådan ville vi aldrig kunne feste derhjemme af frygt for forfølgelse,” siger Badol. 

Fejringen af Jesus fortsætter i en festsal, hvor der er dans og sang, og hvor alle har taget deres pæneste tøj på. Bijli kaster sig ind i det hele og nyder det i fulde drag. ”Navnet Jesus er godt,” synger hun, mens hun danser sammen med Mohon. 

På et tidspunkt stopper musikken, og alle sætter sig på gulvet. En mand tager en mikrofon og siger: ”Vi er her for at fejre ’Emmanuel’ (Gud med os, red.). Da Jesus blev født, kom Gud for at være sammen med os, her på jorden. Og han er med os hele tiden, for han har lovet, at han aldrig vil forlade os.” 

Bijli kan mærke, at ordene rammer hende. ”Er Jesus også med os hjemme i landsbyen?” hvisker hun til sin mor. 

”Ja, min skat,” svarer Maya. 

”Er han også med mig, når jeg er i skole?”  

”Ja, Bijli. Jesus er altid med dig.” 

En ny tegning 

Nogle dage efter julefejringen er Bijli tilbage i skolegården igen. Mange ting er, som de var før. Hun er stadig alene. Hun tegner stadig figurer i skolegårdens jord – en pige med kort hår og kjole.  

Men denne gang tegner hun noget nyt. Ved siden af pigen står en høj, smilende mand med skæg. Bijli smiler for sig selv, mens hun tænker på, hvad hendes mor sagde. ”Jesus er altid med mig,” hvisker hun.