Kinas kirker går under jorden igen

Siden 1990’erne har kirkerne i Kina nydt en høj grad af frihed. Den tid er nu forbi. Siden 2018 har myndighederne gradvist strammet grebet, og presset er efterhånden så stort, at flere og flere kirker neddrosler deres aktiviteter og går under jorden igen.

I år er Kina for første gang siden 2011 at finde i top-20 på Open Doors’ World Watch List over lande, hvor forfølgelsen og diskriminationen af kristne er værst. For kun tre år siden lå landet på plads nummer 43; en dramatisk stigning på få år. 

Knap en tredjedel af Kinas 97 millioner kristne hører til i en anerkendt kirke, mens resten tilhører de uregistrerede kirker, som ofte er blevet kaldt undergrundskirker eller huskirker. Grunden til sidstnævnte betegnelse er, at traditionelt set samledes disse kirker til gudstjenester og bibelstudier i folks huse og lejligheder.  

Under jorden igen 

Siden 1990’erne har de lokale myndigheder dog vendt det blinde øje til huskirkernes eksistens og aktiviteter, hvilket har betydet, at de kraftigt voksende kirker har kunnet leje eller købe store bygninger, som helt åbenlyst har væres centrum for deres aktiviteter. Men selv om disse kirker ikke længere er huskirker i ordets egentlige forstand, er de stadig uregistrerede kirker og dermed officielt set ulovlige. 

I 2018 besluttede myndighederne dog at stramme grebet og effektuere de love, som man hidtil havde set gennem fingre med blev overtrådt. Det har tvunget mange af de uregistrerede kirker til enten at gå under jorden igen, at lade sig registrere hos myndighederne eller at neddrosle deres aktiviteter kraftigt. Således har nogle katolske undergrundskirker i forsøget på at holde deres aktiviteter skjult for myndighederne begrænset sig til kun at holde messe én gang hvert halve år. 

Omskriver Bibelen 

Registrerede kirker havde i lighed med de uregistrerede kirker stor frihed fra 1990’erne og frem til 2018, hvor styret begyndte at hævde sin ret til eksempelvis at udnævne præster samt at forlange, at gudstjenesterne begynder med, at man synger nationalsangen, og at det kinesiske flag hænger synligt i kirkebygningen.  

I februar 2020 blev reglerne for religiøst liv yderligere strammet, så myndigheder nu har det sidste ord i forhold til ritualer, valg af ledere, årsmøder, nyansættelser samt økonomi. Der er endda eksempler på, at myndighederne ’berigtiger’ dele af Bibelen, hvilket vil sige, at de omskriver centrale passager. For eksempel er beretningen om kvinden, der blev grebet i hor – som Jesus i Det Nye Testamente eksplicit ikke fordømmer – blevet ’berigtiget’ til, at Jesus, efter hendes anklagere er gået, selv stener kvinden, mens han siger: Jeg er også en synder – men hvis loven kun kunne eksekveres af mennesker, som selv er uden fejl, så ville loven være død. 

Et chok for de unge 

For Kinas unge kristne er alt dette tæt på at være et chok. Forfølgelse er stort set ukendt for dem – det har primært været noget, som de har hørt ældre kristne fortælle om. Men nu mærker de pludselig forfølgelsen på egen krop.  

Hele formålet med at stramme grebet om udøvelse af religion i Kina er at nationalisere og ensrette kineserne så meget som muligt, så man så at sige har ro på bagsmækken. Dermed kan styret rette blikket udad og fokusere på at gøre sin indflydelse gældende internationalt.