Kirkeledere beder om bøn for Nagorno-Karabakh
Armeniere i store tal forlader udbryderregionen Nagorno-Karabakh, fordi de frygter for deres sikkerhed. Mere end 10.000 har allerede forladt området og endnu flere kan være på vej. Usikkerheden og den store flugt skyldes, at Aserbajdsjan startede en militær offensiv i slutningen af september. Den har ledt til en våbenhvile, som kræver, at de armenske tropper skal trække sig tilbage fra regionen.
To kirkeledere i Aserbajdsjan spørger kristne i resten af verden om at bede for situationen.
”Det er en svær situation. Vi skal bede om fred, og om at Gud må stoppe krigen. Alle nabolag og mange familier har mistet soldater, de kendte. Nu forlader civile området,” fortæller den ene præst, mens den anden siger:
”Det vigtigste nu er at bede om, at konflikten må blive løst, og at der ikke sker flere blodsudgydelser. Der er mange ofre – bed om at Gud må trøste deres pårørende.”
Kristne på begge sider er påvirket af konflikten. USA’s Kommission for International Religionsfriheds årlige rapport fra 2023 udtrykker bekymring for religiøse minoriteter i Aserbajdsjan. De oplever besvær ved at registrere kirker, overvågning af religiøs litteratur, og krav om at staten skal give tilladelse til religiøse aktiviteter. Samme begrænsninger kan ramme kristne i Nagorno-Karabakh, hvis regionen kommer under aserbajdsjansk kontrol.
Rolf Zeegers er analytiker i Open Doors’ research. Han ser ikke, at en løsning er undervejs og opfordrer også til bøn:
”Jeg tror, at det er for tidligt at drage konklusioner,” understreger han. ”Men jeg forventer, at spændingerne vil fortsætte. Lad os bede om, at Gud må beskytte de kristne i regionen. Det er tydeligt, at de to sider ikke stoler på hinanden, og det betyder, at armenierne i Karabakh ikke stoler på Aserbajdsjans løfter om fortsat sikkerhed. Den seneste udvikling betyder, at mange – hvis ikke alle – armeniere har planer om at forlade Karabakh.”
En årelang konflikt
Konflikten i Nagorno-Karabakh er kompleks og har stået på i mange år. Gennem årene er tusindvis blevet dræbt, og mere end en million mennesker er drevet på flugt. Begge sider har udsat hinanden for grusomheder.
I 1988 startede den første af to krige i området, da Sovjetunionen begyndte at gå i opløsning. Krigen varede til 1994 og endte med armensk sejr, hvorefter Nagorno-Karabakh-regionen erklærede selvstændighed fra Aserbajdsjan. Indtil 2020 var Lachin-området, som forbinder Armenien og Nagorno-Karabakh også under armensk kontrol.
I september og oktober 2020 overtog Aserbajdsjan kontrollen over nogle af de armenske områder, blandt andet Lachin. Rusland var med til at forhandle en aftale mellem Aserbajdsjan og Armenien, som blandt andet sikrede, at russiske styrker sørgede for transport mellem Armenien og Nagorno-Karabakh. Siden 2020 er konflikten fortsat med angreb fra begge sider.
Den 12. december 2022 eskalerede konflikten, da Aserbajdsjan blokerede forsyningsruten til Nagorno-Karabakh og efterlod indbyggerne isolerede indtil den 9. september 2023. Ti dage senere den 19. september 2023 genoptog Aserbajdsjan konflikten, som nu har sendt tusindvis på flugt fra Nagorno-Karabakh.
Bed for Nagorno-Karabakh
Bed om, at der fortsat kan være kristne fællesskaber i regionen.
Bed for de mange, som nu forlader deres hjem, fordi de ikke længere føler sig sikre.
Bed om, at Gud må gribe ind i beslutningsprocesserne.