Mere end syv millioner forfulgte kristne fik hjælp i 2022

TAK for din støtte i 2022! Med den har vi nået og hjulpet mere end syv millioner kristne med træning, praktisk hjælp, fortalerarbejder og litteratur. Med din støtte har Open Doors nået 14% flere kristne end i 2021. Vi er især lykkedes med at øge antallet af træninger, hvor kristne undervises i at håndtere forfølgelse.

Afrika

I 2022 nåede volden mod kristne i Afrika syd for Sahara usete højder. Kristne bliver dræbt, voldtaget og kidnappet i et antal, vi aldrig har set før. Mange af de afrikanske lande er ustabile, og din støtte har hjulpet kristne, der er under et ekstremt pres.

Særligt tre indsatser har fyldt meget i 2022: bibel- og discipelskabstræning, uddeling af bibler og kristen litteratur og socioøkonomisk støtte, som sikrer familier en indkomst.

I alt har 507.588 kristne i Afrika syd for Sahara fået hjælp med din støtte. Gennem de kommende år arbejder Open Doors på at øge det antal markant.

Asien

I Asien ligger det land, hvor det er farligst at være kristen, Nordkorea. Det massive pres, som kristne i Nordkorea oplever, spreder sig også til andre lande i verdensdelen. Din støtte har sikret, at kristne i Asien ikke har stået alene med det pres.

Det største indsatsområde i Asien er uddeling af bibler og kristen litteratur. 1.323.715 kristne har modtaget litteratur, som kan udvikle deres tro. Af dem har mange modtaget lydbøger på deres lokale sprog, som Bibelen ikke ellers er udgivet på.

I 2022 er der særlige grupper, som vi er glade for at have nået med din støtte:

  • 114.336 nordkoreanere har fået hjælp

  • 7.500 kristne afghanske flygtninge har fået nødhjælp

Mellemøsten og Nordafrika

Selvom islamisk radikalisme ikke fylder så meget i Mellemøsten, som det gjorde tidligere, er kristne i regionen fortsat under pres. I 2022 var dine gaver og bønner med til at bringe håb til kristne.

Med din støtte har 2.789.846 mennesker fået bibel- og discipelskabsundervisning, som har styrket deres tro og udrustet til at stå imod forfølgelse.

I 2022 var ét af vores fokusområder i Mellemøsten og Nordafrika at sikre, at kristne aldrig er alene. Som kristen i Mellemøsten og Nordafrika er det ofte usikkert eller farligt at mødes med andre kristne. Derfor har det været vigtigt at sørge for, at kristne kunne mødes online til undervisning, bibelstudiegrupper og fællesskab med andre kristne.

Håbscentrene i Syrien og Irak har sørget for traumevejledning, uddannelse og åndelig støtte til kristne. Takket være din støtte har vi alene i Syrien hjulpet med at drive 287 håbscentre.

Hvad er et håbscenter? Et håbscenter er en kirke, som er udrustet til at hjælpe lokalområdet. Det kan for eksempel være gennem praktisk hjælp, undervisning, lektiehjælp og traumestøtte.

Latinamerika

I 2022 så vi tiltagende forfølgelse af kristne i Latinamerika på trods af, at majoriteten i de latinamerikanske lande er kristne. Midt i forfølgelserne har din støtte gjort en stor forskel. Især for kristne i fjerntliggende områder blandt stammefolk.

På grund af din støtte lykkedes det i 2022 at fordoble antallet af kristne, der kunne deltage i bibeltræning i Latinamerika sammenlignet med 2021

Med din støtte hjalp vi direkte mere end syv millioner forfulgte kristne, men den indirekte påvirkning er langt større.  Når én kristen har fået en bibel eller har gennemført discipelskabstræning, kommer det hele familier, menigheder og lokalsamfund til gode.

Vil du støtte, så vi kan fortsætte arbejdet i 2023?