Påsken viser os, at mirakler er mulige

Sara læser i Bibelen, som var med til at forandre hendes liv.

Det kan være svært helt at forstå, at Jesus virkelig genopstod. Som kristne er det fundamentet for vores tro - Paulus skriver endda, at vores tro er "tom" uden Jesu opstandelse (1 Korintherbrev 15,14). Men det ændrer ikke på, at det kan være svært for alvor at forstår det:

Jesus var død. Og så var han ikke.

På samme måde kan det være svært at forstå, at Bibelens beskrivelser af mirakler er begivenheder, der rent faktisk har fundet sted, og måske endnu sværere at forstå, at mirakler også sker i dag.

En af de gaver, forfulgte kristne kan give os, er deres vidnesbyrd om Guds vedvarende, mirakuløse indgriben. Deres beretninger minder os om, at Gud arbejder i vores liv og stadig gør mirakler hver dag.

En af disse forfulgte kristne er Sara*. Hun bor i Bagdad, Iraks hovedstad. Hendes mor døde, da hun var barn, og hendes far er muslim. Sara har altid været nysgerrig på livet og troen – og det var den nysgerrighed, der ændrede hendes liv.

Da hun var teenager, gav en af hendes venner hende en bibel. Hun begyndte at læse den, og den tændte noget inde i hende.

"Da jeg læste i Bibelen, følte jeg mig forvirret over det jeg læste," husker Sara. ”Mange spørgsmål begyndte at hobe sig op i mit hoved: Hvordan kan Gud få en søn? Hvad betyder det, at Jesus døde for mine synder? Hvordan kan vi være Guds børn? Hvad betyder ’Menneskesønnen?’”

Islam havde lært hende at leve i frygt for Gud, så det, hun læste i Bibelen, var i modstrid med, hvad hun havde hørt hele sit liv: "Hvordan kan Gud straffe mig, når der i Bibelen står, at Gud elsker mig og er død for mine synder?"

Sara søgte efter svar og spurgte sin far; men han fortalte hende, at Bibelen er en opdigtet bog.

"Lad den være, og læs ikke mere i den," sagde han til hende.

"Men jeg kunne ikke give slip," fortæller Sara. "Jeg fortsatte med at læse Koranen og sammenlignede hvert ord med Bibelen."

Bibelens beskrivelser af en kærlig Gud overbeviste Sara, som blev kristen, men det betød ikke, at hendes liv blev let.

’Lad din Gud få dig ud herfra’

"En dag under aftensmaden diskuterede vi forskellene mellem grene af islam, og jeg sagde til min far: ’Hvorfor går du op i alle de ideologier? Gud elsker dig, og han ønsker, at du skal komme til ham,’” fortæller Sara om en afgørende samtale.

Hendes far reagerede med raseri.

"Jeg troede, at alle de spørgsmål om kristendommen bare var en teenagefase. Jeg troede, at det ville passere, men jeg har tilsyneladende ikke opdraget dig ordentligt,” råbte han af Sara.

Så låste manden, som Sara elskede så højt, sin datter inde på hendes værelse. Selv nu får Saras tårer i øjnene, når hun fortæller om den dag.

"Han sagde: 'Lad os se, hvordan din Gud vil få dig ud,'" fortæller hun. "Jeg var meget bange og chokeret, for min far altid har været god mod mig."

I 10 dage var Sara låst inde i værelset uden mad. I de 10 dage forlod Gud hende aldrig.

"Hver nat drømte jeg, at jeg var et mørkt sted, og der var nogen, der rakte ud efter min hånd og tog mig med til et meget lyst sted," fortæller hun med et stort smil. ”Selv om min situation virkede håbløs og umulig, havde jeg stadig håb og tro på Jesus.”

Da Saras far åbnede døren efter 10 dage, var det ikke med gode nyheder.

”Han sagde: ’Gør dig klar. I morgen skal du gifte dig med din stedmors nevø. Jeg kunne ikke opdrage dig, men måske kan han," husker Sara, som blev låst inde igen efter farens korte besked.

"Jeg blev vred på Jesus," fortæller Sara. "Jeg bad til ham: ’Du er en løgner, og hvis du var ægte, ville du få mig ud herfra. Hvis du vil bevise for mig, at du er rigtig, tager du mit liv, for jeg vil hellere dø end at blive gift."

Den aften gik Sara i seng med håbet om ikke at vågne næste morgen. Sådan gik det ikke. I stedet fik hun det mirakel, som hun havde bedt om.

"Nogen kom som et lys, holdt min hånd og trak mig ud af det aflåste rum. Det føltes som om, at jeg var i trance. Det var som en drøm. Han satte mig ind i en sølvfarvet bil. Den morgen vågnede jeg på et hotelværelse i en by i det nordlige Irak, flere timer fra hvor jeg boede. Jeg var virkelig bange, da jeg fandt ud af, hvor jeg var. Jeg troede stadig det var en drøm, men så kom en medarbejder fra hotellet ind, gav mig mad og gik ud igen.”

Den næste Sara mødte, var en sikkerhedsofficer, som spurgte om hun var flygtet alene. Hun forklarede ham, at hun havde forladt sit hjem sammen med en anden. Officeren undrede sig over, at hun var alene og spurgte, hvem hun var flygtet med. Saras svar var kort:

”Gud.”

Sara fortalte sikkerhedsofficeren sin historie. Han tilkaldte hendes far for at få bekræftet historien. Sara fortalte også ham, hvad der var sket, og til sidst sagde hun:

 "Alt dette skete, fordi du udfordrede Gud. Du sagde: 'Lad din Gud få dig væk herfra.' Og det gjorde han.”

Saras forhold til sin far er aldrig blevet det samme, og det er en sorg for hende.  Hun har senere fundet ud af, at han har slettet hende fra deres families officielle optegnelser. Tabet af familie er en af de mest smertefulde konsekvenser af at følge Jesus, især for en ugift kvinde i Irak. Det ved Sara, og alligevel fortryder hun ikke sin beslutning.

Miraklet viste hende, hvor meget Gud elsker hende. Det har hun holdt fast i, når hun fortsat oplever diskrimination på grund af sin tro og sin status som enlig kvinde.

'Jeg er taknemmelig for alle de dårlige ting'

Saras liv blev for altid forandret af hendes møde med Jesus og det meget virkelige mirakel, der skete for hende.

”Før jeg blev kristen, var mit liv tomt. Jeg havde ikke den glæde og fred, som jeg nu har i mit hjerte. I mit gamle liv havde jeg alle materielle ting, jeg kunne ønske mig, men indeni var der ingen stabilitet, ingen ægte kærlighed. Jeg var ude af stand til at elske, jeg var meget egoistisk og selvcentreret, og jeg havde et meget stort ego," fortæller Sara om kontrasten mellem hendes gamle og nye liv.

Det virkelige mirakel i Saras liv, er, at Jesus fandt hende, hvor hun var, og sagde: ”Kom til mig ... og jeg vil give jer hvile« (Matthæusevangeliet 11,28). Det var en slags mini-opstandelse, hvor hun forlod sit gamle liv for et liv med Jesus.

Det mirakel sker for alle, der tror på, at Jesus virkelig stod op fra de døde. Vores mirakel er måske ikke lige så prangende, som en opstandelse fra de døde – eller en flugt fra et aflåst værelse, men det er et mirakel, at vi kan finde hvile hos Gud, og at han kan give os et nyt liv.

Saras vidnesbyrd og påskens begivenheder minder os om, at Gud aldrig stopper med at gøre mirakler - hverken de store og dramatiske eller de små og langstrakte.

*Navn ændret af sikkerhedshensyn

Bed for Irak

• Bed om, at Sara og kristne som hende må opleve, at deres tro bliver styrket

• Bed om visdom til de kristne i Irak, når de fortæller om Jesus til mennesker, som ikke kender ham.

• Bed om troen og Guds kærlighed må skinne fra de kristne, så deres familier ikke kan undgå at se, hvor stor Gud er.