To skud ændrede Danielas liv for altid

COLOMBIA: Sidste år blev Danielas far dræbt af to skud, mens han sad og så nyhederne på tv. Et ophold på Open Doors’ børnecenter har hjulpet Daniela og hendes mor og bror til at få en ny begyndelse i livet. 

Daniela mistede sin far, da hun var 11 år. Han var præst og prædikede evangeliet - det brød de lokale guerillaer sig ikke om.

Bang! Bang! 

11-årige Daniela stoppede brat op i sin leg ude på gaden. Hvad var det?  

Hun skyndte sig hjem og løb ind i stuen, hvor hendes far, Plinio, sad og så fjernsyn. Eller rettere: Så fjernsyn. Nu var han død. Dræbt af to kugler.  

Hans eneste forbrydelse var, at han i sit arbejde som præst fortalte colombianerne om Guds kærlighed, og det brød de lokale guerillaer og bander - som ofte er én og samme ting - sig ikke om. Guerillaerne er vrede på præster og kirker, fordi de hjælper folk ud af narkomisbrug, og fordi de advarer børn og unge mod at lade sig hverve af guerillaerne. Derved ødelægger kirkerne guerillaernes forretning og fremtidige eksistensgrundlag.  

Som en straf for dette går guerillaerne målrettet efter præsternes børn – kan de hverve dem får de hævn over præsten. Alternativt slår de dem - eller præsten - selv ihjel. 

“Min far ville have ønsket for mig, at jeg blev et godt menneske og fulgte Guds veje”

— Daniela

Og det var det, som skete for Plinio sidste år.  

Danielas stille sorg 

Open Doors er på besøg hos Plinios enke og hendes to børn for at tale med dem om tabet – og for at invitere dem til et ophold på Open Doors’ børnecenter, hvor de kan få traumebehandling samt fejre jul. 

”Jeg stod i køkkenet sammen med nogle andre kvinder,” fortæller Plinos enke, Alba. 

”Plinio var netop kommet hjem fra kirken efter at have været til bøn og sad i sin gyngestol og så nyheder. Det var en meget fredfyldt dag. Pludselig hørte vi skud, og vi skyndte os alle ind i stuen, hvor Plinio sad.” 

Alba forklarer, at parrets søn, femårige Sebastian, er god til at udtrykke sine følelser. Han græder ofte og siger ting som: ”Jeg vil ikke have, at der sker noget med dig og Daniela, for så er jeg helt alene.”  

Den i dag 12-årige Daniela bærer sin sorg mere stille. Hun græder lidt og siger, at hun savner sin far – men ikke mere end det. 

Daniela og hendes lillebror Sebastian

I løbet af Open Doors’ besøg hos familien, tør Daniela langsomt op, og på spørgsmålet om, hvad der er det sværeste for hende, bliver hun overmandet af følelser og græder: 

”Når jeg tænker på min far,” kommer det så. Hendes mor kommer til og trøster hende med kys og kram, men har også selv tårer i øjnene. 

”Min far ville have ønsket for mig, at jeg blev et godt menneske og fulgte Guds veje,” fortsætter Daniela, da gråden er stilnet af. 

Gør de alt det her for os? 

Da Daniela får at vide, at hun skal fejre jul på Open Doors’ børnecenter og være der i fire uger, bliver hun begejstret. Familien skal med fly, og det er børnenes første flyvetur. 

”Jeg er nervøs,” siger Daniela – men hun og Sebastian kan alligevel ikke lade være med at løbe hen til det ventende fly med store smil på deres ansigter. 

Rejsen er lang, så klokken er 23.00, inden familien ankommer til børnecenteret. Det er mørkt og langt over normal sengetid for børn, men familien bliver alligevel modtaget af personalet og alle børnene, som er samlede foran centeret, hvor de synger og holder store velkomstskilte op.  

Centeret er hjem for colombianske børn, som er bragt herhen for at være i sikkerhed for guerillaerne. Men det bruges også til kortere ophold som det, Daniela og hendes familie skal på. 

Familien får kram, omfavnelser og blomster, og man kan næsten se Daniela tænke: De kender os ikke engang. Gør de alt det her for os? 

Daniela med sin mor Alba og lillebror Sebastian.

Jeg har det bare så godt! 

Daniela fortæller, at hun blev overrasket over at se så mange mennesker byde dem velkommen. 

”Det fik mig til at føle mig så godt tilpas. Jeg blev virkelig glad,” smiler hun. 

Og glæden ser ud til at slå rødder i Danielas sind. Som dagene går får hun et lysere og gladere udtryk i ansigtet - fire uger, hvor hun bare får lov til at være et barn, giver hende glans i øjnene. 

”Det er første gang i lang tid, at jeg har det så godt – og jeg får tilmed mulighed for at se nye steder og møde nye mennesker. Jeg kan lege, gå ture, bade i floden – og så har jeg fundet ud af, at selv om der kommer svære tider i livet, så er det også tider, som Jesus kan føre os igennem ved hjælp af andre mennesker og bøn,” siger hun. 

For Alba er opholdet på centeret også en befrielse, fordi hun mærker, at hun ikke behøver at gå alene med sin sorg. 

”Mor føler sig omgivet af mennesker, som elsker hende. Og Sebastian har bare den bedste tid i sit liv!” stråler Daniela. 

Et nyt hjem med en ny begyndelse 

Efter Open Doors’ medarbejdere har set, hvor farligt et nabolag Daniela, Sebastian og Alba bor i, har de fundet et andet hus til dem i et langt sikrere område. 

”Det har vi kun kunnet gøre, fordi vi har støtter over hele verden, som beder og sender penge,” erklærer en af de lokale Open Doors-medarbejdere. 

Bed for Daniela og hendes familie: 

• Bed om, at familien har nok at spise og drikke, og at de kan være sikre i deres nye hjem. Det kræver hårdt arbejde af Alba at tjene til dagen og vejen for dem alle tre. 

• Bed for Sebastians og Danielas skolegang og uddannelse. 

• Bed Gud velsigne Sebastians og Danielas relation til ham. 

Albas plan er at åbne en systue ud fra sit nye hjem, og Daniela og Sebastian glæder sig til en hverdag med skole og kammerater. Opholdet på børnecenteret har været med til at give dem en ny begyndelse, og den har de grebet med begge hænder. 

”Jeg er meget taknemlig for, at mennesker over hele verden beder for mig og min familie, for Gud virker gennem jeres bønner,” siger Daniela.