


Leder: Præsident Bashar Al-Assad (indtil regeringens fald i december 2024)
Befolkning: 24,3 mio.
Kristne: ca. 579.000
Hovedreligion: Islam
Placering: 18 (Sidste år: 12)
Score: 78/100 (Sidste år: 81/100)

Bed
Bed om, at kirkerne i Syrien må få fornyet energi, så de fortsat kan tjene Guds folk.

Hvordan forfølges kristne?
Bemærk: World Watch List-rapporteringsperioden var fra 1. oktober 2023 til 30. september 2024. Disse resultater afspejler muligvis ikke virkeligheden i Syrien efter Assad-regimets fald den 8. december 2024.
Syrien har et historisk kristent samfund, som er mindre presset af Assad-regeringen. Alle kristne står over for et hårdt og gennemgribende sikkerhedsapparat (ligesom alle syrere), der fører til selvcensur. Men kristne med baggrund i andre trosretninger, og især dem med muslimsk baggrund, er under stort pres. De behandles med mistænksomhed af myndighederne og risikerer at blive fornægtet eller endda dræbt for at bringe skam over deres familier.
Selv om det meste af Syrien nu er under regeringskontrol, er der fortsat konflikter med oprørere i nogle dele af landet, og kristne er fanget i krydsilden. Mange af oprørsgrupperne er funderet i islamisk ekstremisme, og de forbyder enhver form for kristen tro. Grupperne har flere steder smadret eller overtaget kirkebygninger og klostre, også bygninger tilhørende de traditionelle kirkesamfund, som Assad-regimet ser mildere på.
Islamisk stats indflydelse i Syrien er stadig synlig. Et stort antal kristne forlod deres hjembyer for at bo i områder med en kristen majoritet, mens andre kristne har forladt Syrien. Nogle kristne er begyndt at vende tilbage for at genopbygge deres liv og lokalsamfund, men der er stadig færre kristne end før islamisk stats indtog.
I områder, der kontrolleres af kurdiske styrker, har der været mere tolerance, og folk har fået lov til at blive lovligt registreret som kristne. Men tyrkiske styrker, der invaderer disse områder, har begået vold mod kristne og yazidier, plyndret og ødelagt kristne samfund, der tidligere var sikre.
Download den fulde landerapport, som giver et grundigt indblik i situationen i Syrien.