Kristne udsættes flere steder i verden for voldsomme angreb, og især i Afrika er volden mod kristne ekstrem. Islamistiske grupper angriber de kristnes landsbyer, hvor de smadrer alt. De kristne, som ikke når at flygte, slås ihjel på brutal vis. Når flygtninge vender tilbage til deres landsbyer, er deres huse brændt ned og deres afgrøder ødelagt. Familierne har intet at vende tilbage til.
Voldtægt af kristne piger og kvinder er også et kendt middel til at bringe skam over pigen, hendes familie og kirke. Det kan traumatisere både offeret og hendes familie, som risikerer at blive udstødt af deres kirke og lokalsamfund.
Traumebehandling er en vigtig hjælp til familier, som har oplevet angreb og til piger, som er blevet voldtaget. Traumebehandlingen hjælper dem tilbage til livet. Nogle får traumebehandling i deres hjem, mens andre flytter til et traumecenter i en periode, hvor de møder andre kristne.
Materialer til indsamling
Ønsker du at lave en indsamling i din kirke til traumebehandling af forfulgte kristne? Vi har samlet nogle materialer, som du kan bruge i forbindelse med indsamlingen.
PowerPoint-slide med Open Doors’ Mobilepaynummer: Download her
PowerPoint-slide uden Mobilepaynummer: Download her
Video: Charitys historie
En af de kvinder, vi har hjulpet, er Charity. Charitys landsby blev angrebet af Boko Haram, og hun mistede sit hjem og sine afgrøder – og i en uge frygtede hun også, at hun havde mistet sine børn. Vores partnere i Nigeria sørgede for, at Charity og hendes børn fik traumebehandling og hjælp til at genopbygge deres hjem. Du kan bruge videoen med Charity, når I skal samle ind.
Praktiske informationer
Brug følgende Mobilepaynummer eller kontonummer, når I samler ind til Open Doors’ arbejde til et foredrag eller en gudstjeneste:
Mobilepaynummer: 10298
Kontonummer: 1551 - 3894622
Mærk betalingen ‘traumebehandling’
Overfinansieres et projekt, bruger vi din gave, hvor nøden er størst.