I årevis har Nigeria været det land i verden, hvor flest kristne dræbes på grund af deres tro. I 2022 alene drejede det sig om flere end 5.000 kristne. Dertil kommer titusinder af tilfælde af kidnapninger, voldtægter, overfald og fordrivelse.

For at række ud til nogle af overleverne efter disse voldelige angreb har Open Doors oprettet et traumecenter i Nigeria, hvor overleverne får hjælp.

Open Doors’ traumecenter i Nigeria åbnede i 2019.

Overleverne opholder sig på traumcenteret i tre-syv dage tre-fire gange i løbet af et år, og behandlingen på centeret følger fem led:

  1. Vise sårbarhed – komme af med frustrationer

  2. Turde vise vrede og komme ud med den

  3. Arbejde med accept af det, som er sket

  4. Arbejde med tilgivelse – i forhold til dem, der brændte dit hjem af, fordrev dig, bankede dig, voldtog dig, dræbte din familie…

  5. At opbygge en resiliens og gennem de fem faser opnå en helbredelse af traumet.

Punkt 4 omkring tilgivelse kan i første omgang synes decideret urimeligt, men ifølge en af lederne på centeret er tilgivelse uomgængeligt, hvis den enkelte overlever – og lokalområder samt hele nationen – skal opnå heling og genoprettelse. Uden tilgivelse ingen befrielse for smerten – det er først, når man tilgiver, at man bliver fri:

”Det er først, når du selv tilgiver, at du bliver sat fri. Vi oplever, at folk bliver forløst her. Alle græder under de behandlingssessioner, som vi har, fordi det er så hårdt at gå igennem. Tusinder af mennesker verden over beder for dette sted og arbejdet her. Det er derfor, vi  lykkes med det.”

Eller indbetal og mærk indbetaling med projektnummeret ’4004’:

Støt på MobilePay:

90258

Lav bankoverførsel:

1551-3894622

Overfinansieres et projekt, bruger vi din gave, hvor nøden er størst.