Open Doors og Mads Fuglede inviterer til lancering af World Watch List 2024.
Millioner kristne oplever alvorlige eller ekstreme krænkelser af deres trosfrihed. Kom med til offentliggørelsen af Word Watch List, den 17. jan. 2024, på Christiansborg, hvor vi samler danske politikere og repræsentanter fra den forfulgte kirke til oplæg og debat om, hvordan vi sammen kan arbejde for at beskytte og fremme kristne minoriteters trosfrihed globalt.
Vi ser frem til at dele de seneste data og indsigter samt drøfte initiativer, der kan bidrage til at gøre en positiv forskel.
Program:
Kl. 13.00: Velkomst ved Mads Fuglede (V)
Kl. 13.10: Offentliggørelse af World Watch List 2024 ved Open Doors’ generalsekretær Jens Kristian Lund Jensen
Kl. 13.25: Oplæg om Enheden for Religions- og Trosfrihed ved Fg. særlig repræsentant for religions- og trosfrihed, Karen Grønlund Rogne
Kl. 13.30: Politisk debat: ”Hvad kan Danmark gøre ved kristendomsforfølgelserne?” (og hvordan sikrer vi, at danske udviklingsmidler også tilgodeser de forfulgte kristne i verden?) med deltagelse af:
Katrine Daugaard (medlem af folketinget for LA)
Lise Bech (medlem af folketinget for DD)
Helle Bonnesen (medlem af folketinget for C)
Mads Fuglede (medlem af folketinget for V)
Jens Kristian Lund Jensen (Generalsekretær i Open Doors Danmark og Færøerne)
Anders Ellebæk Madsen modererer debatten.
Kl. 15.00: Kaffe og kage
Tilmelding - VENTELISTE
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Vi har desværre ikke flere ledige pladser til lanceringen af World Watch List 2024. Ønsker du at komme på venteliste, så vi kan kontakte dig, hvis vi får afbud, kan du sende en mail til danmark@opendoors.dk og skrive ‘Venteliste’ i emnefeltet.