Adils forfølgere endte med at forsvare ham
Selv om Adils soldaterkammerater gennembankede ham og brækkede hans kæbe, fordi han er kristen, blev det for meget for dem, da en officer sendte en næsten nøgen Adil ud i frost og blæst. Med fare for repressalier forsvarede og hjalp de Adil. For Adil var denne kovending et svar på bøn.
Adil* blev døbt som 14-årig, da hans forældre konverterede fra islam til kristendom. Familien er en del af en ny generation af kristne, som opstod i Centralasien efter Sovjetunionens kollaps. Dengang var der kun nogle få kristne med muslimsk baggrund – i dag er der omkring 350.000.
Da Adil fyldte 18 år, blev han indkaldt som værnepligtig til hæren og udvalgt til præsidentgarden, som er en del af elitetropperne i hans hjemland. Hver dag læste han i sin bibel og bad, hvilket fik de andre soldater til at reagere med chikane og ydmygelser – de mente, at han forrådte den nationale, islamiske tro.
Hans officerer deltog også i ydmygelserne – de udspurgte ham om hans tro og forsøgte at tvinge ham til at fornægte Jesus, og da han nægtede, slog de ham og konfiskerede hans mobiltelefon og inddrog hans ugentlige fridag.
En præst fra den by, hvor Adils kaserne lå, fik nys om Adils situation og besøgte ham. Det lykkedes for præsten at få officererne til at give Adil fri til at deltage i en gudstjeneste. Her fortalte han om sine vanskeligheder, hvorefter man bad for ham.
”Gennem flere hårde måneder havde jeg følt mig isoleret, så det var en meget stor opmuntring for mig at være med til gudstjenesten og mærke, at jeg ikke var alene,” fortæller han.
Indlagt med brækket kæbe
Herefter besøgte præsten jævnligt Adil for at styrke og støtte ham. En dag, hvor han kom på besøg, fik han at vide, at Adil var blevet indlagt med brækket kæbe og en række andre skader. De andre soldater havde banket ham, fordi han var kristen.
Hændelsen blev undersøgt, men Adil valgte at tie med centrale oplysninger.
"Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle fortælle, hvem der slog mig, så jeg bad Gud om vejledning og visdom. På den ene side ville det være godt at straffe angriberne, så man kunne forhindre sådanne sager i fremtiden. På den anden side ville det næppe stoppe forfølgelsen af mig, og i hærens miljø ville det blive betragtet som fejhed og svaghed, hvis jeg brokkede mig,” forklarer han. ”Derfor sagde jeg ikke noget om, hvorfor, hvordan og af hvem jeg blev slået.”
Adil vidste, at han havde brug for styrke fra Gud, hvis han fortsat skulle klare hverdagen, når han efter indlæggelsen vendte tilbage til kasernen. Derfor spurgte han, om præsten og præstens kirke ville bede for ham – derudover bad Open Doors’ støtter verden over for Adil, da præsten er partner med Open Doors og fortalte om Adil i den sammenhæng.
Næsten nøgen i blæst og frost
Som forventet fortsatte forfølgelsen af Adil efter indlæggelsen. Han blev udstationeret til en militærenhed i et fjerntliggende bjergområde med et barskt klima, hvor soldaterne boede i telte. Den ledende officer var dedikeret muslim. Han inviterede Adil til en luksuriøs middag med alkohol, hvor han insisterede på, at Adil skulle drikke vodka. Beskeden til Adil var, at han kunne få de bedste forhold, det bedste værelse og den bedste mad samt officerens beskyttelse, hvis han blot ville frasige sig sin tro på Jesus.
”Hvis du siger nej, vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt for at gøre dit liv her umuligt,” truede officeren. ”Men hvis du offentligt giver afkald på din tro og vender tilbage til islam, vil jeg ofre et lam til din ære.”
Adil sagde blankt nej. ”Jeg vil ikke bytte min tro på Jesus for noget,” fastslog han.
Officeren blev rasende over denne afvisning og beordrede Adil til at klæde sig af, hvorefter han kun iført undertøj blev smidt ud af officerens telt og fik ordre om at blive udenfor. Det var sidst på efteråret, hvilket i de centralasiatiske bjergområder er ensbetydende med både frost og blæst. Adil forsøgte at få lidt varme i kroppen ved at gå rundt mellem teltene.
Imens bad han indtrængende til Gud.
Et kraftfuldt svar på bøn
To timer senere opdagede en af de andre soldater Adil, som på dette tidspunkt var blevet meget, meget kold. Sammen med et par andre soldater gik denne soldat hen til officersteltet, hvor officeren i mellemtiden havde drukket sig beruset.
Soldaterne, som blot et par måneder før havde banket Adil, forsvarede ham nu. De sagde til officeren, at de vidste alt om Adils tro på Jesus, og at de aldrig før havde mødt en så retfærdig og ærlig soldat. Officeren svarede med en række sjofle ord og smed dem alle sammen ud.
Soldaterne tog Adils tøj med ud af officerens telt og hjalp Adil med at klæde sig på. Derefter tog de ham med til deres eget telt, hvor de gav ham et tæppe samt mad og te.
"For mig var det et meget kraftfuldt svar på mine og andres bønner,” siger Adil. ”Mine tidligere forfølgere forsvarede mig og tog sig af mig på trods af faren for at blive straffet af officeren. Jeg oplevede to frygtelige timer i kulden, men som et resultat kunne jeg se, hvordan Gud ændrede deres hjerter.”
Resten af Adils tid som værnepligtig blev helt anderledes. Officeren lod, som om der aldrig var sket noget, og de andre soldater stoppede med at genere ham. I dag er Adil ved at uddanne sig til officer, og selv om både undervisere og de andre studerende kender til hans kristne tro, skaber det ingen problemer for ham.
”Mit ønske er at være et eksempel på, at det er muligt at være kristen og samtidig være officer i hæren," erklærer han.
Bed for Adil
Bed om Guds fortsatte beskyttelse over samt vejledning til Adil.
Bed om, at Adils historie vil inspirere andre unge kristne med muslimsk baggrund, som bliver chikaneret på deres uddannelsessted.
Bed om, at mange i Adils hjemland kommer til tro på Jesus.
Artiklen er også udgivet i vores blad i maj 2022. Læs hele bladet her.