Ung, forfulgt og i vækst

På 30 år er kirken i Centralasien vokset fra at bestå af nogle få hundrede kristne med muslimsk baggrund til i dag at bestå af omkring 350.000 personer. Disse kristne er under konstant pres og udsættes for diskrimination, udskamning eller decideret vold.

Folk i Centralasien* er traditionelt muslimske, så da den sovjetiske centralmagt i begyndelsen af 1990’erne slap taget om regionen, vendte en række stater sig til islam i bestræbelserne på at opbygge en stærk, national identitet. Derfor opfattes kristne som personer, der ikke er en del af landenes identitet og historie. Eller formuleret mere direkte: Kristne med muslimsk baggrund anses for at have forrådt nationen.

Set i det perspektiv er det ikke overraskende, at familier og lokalsamfund som regel tager det meget ilde op, hvis en muslim konverterer til kristendommen. Det er dog forskelligt fra område til område, hvor alvorlig forfølgelsen er.

”Nogle steder bliver kristne konvertitter gennembanket, eller deres ejendele bliver ødelagt,” fortæller Timur**, en af Open Doors’ partnere i området.

”For nylig havde vi et tilfælde, hvor forældrene til en kristen mand blev ledt til tro på Jesus gennem deres søn - deres hus blev brændt ned af de andre i landsbyen."

Andre steder er forfølgelsen mindre voldelig, men kristne med muslimsk baggrund er ikke desto mindre konstant udsat for pres og diskrimination.

”Folk bliver smidt ud af deres hjem, de mister deres job, eller de bliver smidt ud af universitetet. Selv børn bliver udsat for chikane – det er eksempelvis meget svært for børn fra kristne familier at få gode karakterer,” siger Timur.

Familien betyder alt

Ofte kommer forfølgelsen fra de kristnes egne familier. Der er en udbredt skamkultur i Centralasien, og det betragtes som en stor skam at have et familiemedlem, der har vendt sig væk fra islam.

"Familien betyder alt i Centralasien. De tager sig af dig, mens du er barn, og når du bliver voksen, betaler de for din uddannelse. Får du problemer, går du til din familie. Kommer du på hospitalet, er der ingen sygeforsikring, hvilket betyder, at det er dine pårørende, som bringer dig mad; måske betaler de også for lægerne. Og når du vil giftes, kan du ikke gøre det uden familien” forklarer Timur.

”Med så tætte familiebånd er det selvsagt meget vanskeligt for kristne med muslimsk baggrund at blive afvist af deres familier. Derfor er det meget vigtigt for kristne i Centralasien at vide, at de er en del af en global kirkefamilie. Når en kristen fra Centralasien siger til dig, at du er deres bror eller søster, mener de: 'Nu er du delagtig i alle mine problemer, og du kommer til mit bryllup og til min begravelse; jeg er fuldstændig afhængig af dig som mit familiemedlem’.”

Kirken er ung og skal finde sin egen vej

Selv om kristne med muslimsk baggrund angribes, undertrykkes og chikaneres, er kirken i Centralasien vokset markant de seneste 30 år. Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, var der færre end 200 kristne med muslimsk baggrund i regionen. Nu er der omkring 350.000.

”Det er en meget ung kirke, hvor alt skal formes fra bunden - og vi prøver at finde de enkle løsninger,” siger Timur.

”Vi skal finde ud af, hvem vi er, og hvad det vil sige at være kristen i vores kultur. Hvilke lokale traditioner skal vi beholde, og hvilke skal vi droppe? Skal vi række hånden op ved fællesbøn, som muslimerne gør? Skal vi behandle vores koner anderledes? Hvordan skal vores børn finde deres ægtefæller? Der er så mange praktiske, daglige spørgsmål, og det er virkelig en særlig periode at være en del af. Vi er i gang med at lægge et fundament, som skal hjælpe til vækst i fremtiden. Det er en enorm og spændende opgave," erklærer Timur.

Flere præster på markedet, tak

Et område, som Open Doors har arbejdet med de senere år, er at hjælpe kristne, og især præster, med at etablere små virksomheder, så de kan forsørge sig selv og deres familier. I 2005 var kun 15 procent af de præster, som Open Doors var i kontakt med, i stand til at forsørge sig selv – i 2019 var andelen steget til 80 procent.

"Det er rigtig godt, fordi det giver kirkerne mulighed for at blive dybt integreret i samfundet," fortæller Timur.

”Når præsten står på samme markedsplads som de andre fra lokalsamfundet og prøver at sælge sine varer, så ved folk, at præsten oplever samme typer problemer, som de selv gør - med skattekontoret, med politiet, med alle, som prøver at få penge fra eller forstyrre de handlende. Og når du har samme slags problemer som mig, betyder det, at du er ligesom mig – sådan er folks ræsonnement. Derfor er disse mikrovirksomheder vigtige,” fastslår Timur.

”Derudover får en præst, som har et arbejde ved siden af kirken, mange flere kontakter i lokalbefolkningen, end en fuldtidspræst gør. Endelig betyder det også, at det øvrige samfund ikke ser på kirken som en vestlig organisation, hvor folk bliver betalt for at være kristne.”

Der er masser af håb

Open Doors støtter også centralasiatiske kirkers arbejde med at udbrede den kristne tro.

”Vi tror på, at jo flere mennesker kirkerne samler, des stærkere vil de stå. Når kirkerne er opsøgende, bliver de sundere og stærkere,” lyder det fra Timur.

"Derfor forsyner vi lokale evangelister med bøger, lyd og video - hvad end der er behov for. Selv cykler! Hvis de har brug for at nå fjerntliggende landsbyer, stiller vi cykler til rådighed."

Timur nævner et eksempel med en mand, som var taget til en landsby for at fortælle om sin kristne tro. Her mødte han stor modstand fra de muslimske beboere.

"En af dem sagde til ham: ’Du skal stoppe med det der, og så skal du forlade min landsby og aldrig komme tilbage - ellers bliver det værst for dig selv.’ Den kristne mand indledte en samtale, og under denne samtale sagde muslimen: 'Ved du hvad, hvis din Gud er så mægtig, kan du så bede om, at min kone, der forlod mig, vil komme tilbage?'”

”De bad sammen om dette, og efter tre måneder kom hun tilbage. Det fik muslimen til at tro på Jesus og konvertere til kristentroen, og han inviterede alle sine slægtninge til at komme og høre om Jesus.”

Timur har mange andre beretninger som denne, hvor muslimer begynder at tro på Jesus og komme i kirke. Så selv om forfølgelsen er alvorlig, er der også masser af håb for kirkerne i Centralasien, anfører han.

* Kasakhstan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan, Turkmenistan med flere.

** Navnet er ændret af sikkerhedsmæssige årsager

Artiklen er også udgivet i vores blad i maj 2022. Læs hele bladet her.