Altid klar til razzia
Saghar var forberedt, da Irans hemmelige politi lavede en razzia mod den huskirke, hun var leder for. Hun var nemlig blevet trænet i, hvad hun skulle gøre i sådan en situation.
Kraasj! Et koben tvang døren op, men ingen sagde noget eller råbte ordrer. Det var ikke nødvendigt. Alle betjentene fra sikkerhedstjenesten vidste i detaljer, hvad deres opgave var under razziaen mod huskirken. Men Saghar, kirkens leder, var også forberedt.
For nylig var hun blevet trænet i, hvad hun skulle gøre, hvis huskirken blev stormet af myndighederne. Derfor bevarede hun roen, da politiet samlede alle i stuen til forhør.
”De begyndte med at skille kvinder og mænd ad, og vi kvinder fik besked på at tage en hijab på. Det vrimlede med veltrænede betjente, hvoraf den ene filmede alt. Jeg rystede af skræk, men huskede på min træning. Derfor bad jeg om tilladelse til at gå på wc.”
På toilettet kæmpede hun for at få kontrol over sine følelser. Derefter tog hun sin telefon frem og tog en selfie, som hun sendte til sin præst med teksten: Bed for os. Politiet laver razzia hos os lige nu!
Slettede beviser på sin tro
Derefter gik hun i gang med at slette alle beviser for sin kristne tro fra sin telefon.
”Jeg slettede alle apps, som havde med kristendom at gøre. Der var også et hukommelseskort med undervisning fra et teologisk fakultet, som jeg knækkede og skyllede ud i toilettet.”
En af de kvindelige betjente begyndte at hamre på toiletdøren og forsøgte at tvinge den op.
”Men jeg vidste fra min træning, hvad mine rettigheder var, så det oplyste jeg hende om, og så lod hun mig være, til jeg var færdig,” smiler Saghar.
Efterfølgende blev Saghar afhørt i flere timer, og betjentene sagde til hende, at hun var anholdt. Igen kom træningen hende til hjælp – derfra vidste hun nemlig, at de ikke kunne anholde hende uden en kendelse. De sagde også til hende, at de havde inddraget hendes pas, men endnu engang gennemskuede hun deres bluff.
Til sidst forlod sikkerhedstjenesten stedet, og Saghar var fri – om end hun vidste, at det var en stakket frist. Tre dage efter stod hun derfor i lufthavnen for at flygte til et andet land.
”Jeg vidste ikke, om jeg var købt eller solgt. På tre dage burde min arrestordre være effektueret, men ingen stoppede mig, og jeg kom hele vejen ud til flyet.”
Mens hun stod i køen til flyet, sprang hendes hjerte pludselig et slag over. En af de betjente, som stod og tjekkede de rejsendes papirer, havde været med i razziaen tre dage tidligere.
Bad om et mirakel
”Der var ingen, som kunne hjælpe mig – kun Gud. Jeg bad og fortsatte i tro, til jeg stod forrest i køen; lige foran betjenten, som havde været med til razziaen. Han kiggede dårligt nok på mig, og jeg kom ombord på flyet uden problemer.”
Samtidig med at Saghar satte sig til rette i sit flysæde, blev hendes navn annonceret i lufthavnens højttalere. Sikkerhedstjenesten havde endelig fået sin arrestordre. Men for sent. Saghars fly var allerede i luften.
Vær klar til forfølgelse
Det er nu fire år siden, Saghar flygtede fra Iran. Hun lider stadig af lejlighedsvise flashbacks til razziaen. Men de regelmæssige mareridt kommer sjældnere nu. Hendes skræmmende oplevelse har efterladt ar, men hun er klar over, at det ville have været meget værre i fængsel.
”Jeg ville ikke sidde her i dag, hvis det ikke var for den træning, jeg havde fået,” siger hun. ”Ingen kristen bør være uforberedt på forfølgelse, og ingen kristen bør gennemgå den uden bøn fra den verdensomspændende kirke.”
Artiklen er også bragt i bladet ‘Hemmelige Kristne’ i august 2021.