Arbejdet i Nordkorea i 2020

North+Korea_2006_0050000534_nyhedsbrev.jpg

Open Doors forventede, at 2020 ville blive et ekstra hårdt år for kirken i Nordkorea. Ifølge Broder Simon*, som har ledt vores arbejde i landet i mere end 25 år, endte det dog heldigvis anderledes.

2020 har på alle måder været et mærkeligt år, og coronapandemien har i høj grad påvirket Open Doors’ arbejde i hele verden. Alligevel har Gud vist sig trofast i vores arbejde med kirken i Nordkorea, hvor de lokale medarbejdere næsten har nået årets mål på trods af store udfordringer med lukkede grænser på grund af Covid-19.

”Vi har sendt mad og medicin ind i Nordkorea, og vi har dækket de daglige behov for de kristne i landet. Det er lykkedes at nå 84% af vores mål for 2020,” fortæller Broder Simon.

Meget af vores arbejde i Nordkorea foregår fra Kina, fordi vores medarbejdere ikke kan bo som kristne i Nordkorea. Det har givet udfordringer i 2020.

”Vores arbejde i Kina og Nordkorea har fortsat været præget af forskellige risici og udfordringer, som kan være svære at sætte ord på. Vi har haft nogle uforudsete sammenstød med hemmelige nordkoreanske embedsmænd, som arbejder i Kina. De har optaget vores samtaler og rapporteret til Sikkerhedsministeriet i Pyongyang. De har prøvet at identificere mig og optrevle vores arbejde i Nordkorea,” fortæller Broder Simon om udfordringerne, og fortsætter:

”Indtil nu har Herren beskyttet mig. Selv når det ser sværest ud i vores øjne, fortsætter Gud arbejdet for sin kirke i Nordkorea.”

Broder Simon understreger sin taknemmelighed for, at kristne i hele verden beder for ham og hans medarbejdere og for de kristne i Nordkorea.

”Tak til alle jer, som beder for Nordkorea. Jeg og de kristne ledere i Nordkorea oplever jeres kærlighed til Kristus.”

*Vi har ændret navnet af sikkerhedsmæssige årsager.

Bed for Nordkorea

  • Tak Gud for, at kirken i Nordkorea blomstre

  • Bed om sikkerhed og beskyttelse for Open Doors’ medarbejdere

  • Bed om at 2021 må give muligheder for at nå endnu flere kristne i Nordkorea med nødhjælp og bibelmaterialer