Skoleelever frigivet efter kidnapning

Nigeria_2019_0070100414_nyhedsbrev.jpg

Midt i december blev flere end 300 skoleelever kidnappet fra en kostskole i Katsina-regionen i det nordvestlige Nigeria. En gruppe bevæbnede mænd angreb skolen en sen fredag aften og kidnappede flere end 300 af skolens elever.

Knap en uge senere meddelte myndighederne, at næsten alle eleverne var blevet frigivet. Vi ved endnu ikke hvor mange elever, der stadig holdes fanget, eller hvorfor kidnapperne ikke har frigivet alle eleverne.

Der har været forskellige meldinger om, hvem der står bag kidnapningerne, og hvad årsagen til kidnapningerne er. En mand, der påstår at være leder af terrorgruppen Boko Haram, har taget ansvaret for angrebet, men de metoder han bruger, ligner ikke Boko Haram. En lokal sikkerhedskilde har fortalt Reuters, at Boko Haram ikke var involveret i selve kidnapningen, men at kidnapperne kan have forsøgt at sælge nogle af eleverne til terrorgruppen.

De lokale myndigheder fortæller også, at mindst én forælder er blevet bedt om løsepenge. Derfor kan kidnapningen være et forsøg på afpresning af forældrene og de lokale myndigheder. Det tyder på, at angrebet er et resultat af den generelle lovløshed, der er i Nigeria.

Mange flere elever var frygtet kidnappet

Drengeskolen har mere end 800 elever, og til at starte med frygtede man, at mere end halvdelen af eleverne var blevet bortført. I løbet af natten kom 200 elever tilbage til skolen efter at have været flygtet. De 200 elever, som vendte tilbage til skolen, var lykkedes med at flygte overskolens hegn, mens politiet var i skududveksling med angriberne.

Bed for Nigeria

  • Bed om, at de kidnappede drenge må være fri for traumer

  • Bed for de familier, som endnu ikke har fået deres børn tilbage