Hvem skal nu putte min søn?

Muslimske kvinder, som bliver kristne, risikerer at miste deres frihed, deres hjem, deres sikkerhed – og deres børn. Iranske Sahar er en af disse kvinder, som har prøvet at miste alt – dog ikke på én gang. I dag har hun fået sin familie tilbage, men kan ikke længere bo i det land, hvor hun er vokset op. 

Med slørede øjne sad Sahar som forstenet, mens taxaen førte hende længere og længere væk fra hendes hjem og hendes to små børn. Hvem skulle nu putte dem om aftenen? 

”Gud, hvorfor lod du dette ske?” lød råbet i hendes hjerte. 

Sahar havde ellers været en kvinde, som havde det hele. En kærlig ægtemand, to smukke børn og rigeligt med penge. Men indeni følte hun sig tom. 

”Jeg havde en meget stærk længsel efter at mærke Gud, men jeg kunne ikke finde ham,” fortæller hun. 

Sahar havde haft denne længsel efter Gud i sit indre, lige siden hun var barn. Til at begynde med søgte hun efter Gud i islam og fulgte alle forskrifter, men forgæves. Tværtimod gjorde Koranens mangel på ligestilling mellem kønnene hende frustreret, fordi hun som kvinde ikke følte sig værdsat. 

”Indenfor islam betragtes kvinder som mindre intelligente og mindre værd end mænd og uegnede til at træffe beslutninger,” forklarer hun. ”Denne tankegang kan man ikke undslippe. Den er overalt i det iranske samfund, og du møder den allerede, når du bliver født. Nyfødte drenge betyder fest, mens piger betyder skuffede miner.” 

”Selv i mit ægteskab med en kærlig mand var jeg nødt til at bede om tilladelse til selv de allermindste ting – jeg kunne for eksempel ikke forlade huset, uden han først havde givet lov.” 

Søgte efter Gud i 24 år 

Sahar søgte efter Gud i 24 år uden at finde nogen tilfredsstillende svar. Først da hendes svigerinde, som så hendes længsel, fortalte hende om Jesus og gav hende et Nyt Testamente, fandt hun, hvad hun havde søgt efter.  

”Jeg læste testamentet fra ende til anden, og da jeg var færdig, erklærede jeg: ’Dette er sandelig Guds levende ord, og kun denne Gud kan være retfærdig og hellig.’” 

Sahar oplevede, at Guds nærvær fyldte tomheden i hendes indre – der var mere på spil end blot psykologiske mekanismer. 

”Jeg mærkede en stor fred fylde mig helt op, og jeg vidste, at det var guddommeligt. Den kærlighed, jeg pludselig havde til mennesker, var enorm – jeg elskede endda mennesker, som jeg egentlig ikke brød mig om. Der var ingen tvivl i mit sind om, at denne kærlighed ikke var min egen; den var Guds. Jeg blev forvandlet af Gud,” fastslår hun. 

Jeg er kvinde – er det virkelig muligt? 

Sahars overnaturlige oplevelse forandrede hele hendes verden – også hendes syn på sig selv. En dag fornemmede hun Helligånden tale i sit indre: ’Du er min datter, og jeg har udvalgt dig til at tjene kvinder i forskellige lande.’ 

”Jeg var dybt overrasket, og jeg udbrød højt: ’Hvordan skal det overhovedet kunne lade sig gøre? Jeg er kvinde. Er det virkelig muligt?’” 

Oplevelsen fik Sahar til at gøre, som hun havde gjort, da hun var muslim og søgte efter Gud: Hun begyndte at læse og studere – denne gang i Bibelen og i kristne bøger. Det var vigtigt for hende at finde ud af, hvad den Gud, som havde mødt hende, havde at sige om kvinder. 

”Det, jeg læste, var frigørende og helbredende for mig. Dag for dag blev jeg i stand til at tage imod mere af Guds kærlighed til mig, og det grundfæstede mig i min nye identitet som datter af Gud. Det føltes som en stor sejr, og jeg lovede Gud, at jeg ville tjene kvinder overalt, hvor jeg kunne komme til det.” 

Knust – som menneske, kvinde og mor 

Sahar holdt sin kristne tro hemmelig, så længe hun kunne. Selv om hun havde fundet, hvad hun så længe havde søgt efter, så vidste hun, at hendes omgivelser ikke ville reagere positivt på, at hun havde forladt islam. Heller ikke hendes mand, som var en dedikeret muslim. 

”Han ville blive virkelig vred. Det var jeg slet ikke i tvivl om,” siger hun. ”En skilsmisse var ikke usandsynlig, og mine børn ville helt sikkert blive taget fra mig.” 

Selvfølgelig kunne Sahar ikke i længden skjule for sin mand, at hun var blevet kristen. Helt som forventet blev han rasende og beordrede hende til at forlade hjemmet. Og derfor befandt Sahar sig pludselig i en taxa på vej væk fra sit hjem og sine børn. 

”Min stolthed var knækket, og jeg følte, at alt var blevet taget fra mig. Jeg havde ikke gjort noget forkert; jeg var ikke kriminel. Jeg troede blot på Jesus som min frelser,” konstaterer hun. 

”Jeg råbte til Gud og spurgte, hvorfor han havde ladet mig blive mor for derefter at lade mig opleve dette. Jeg spurgte ham, hvem der nu skulle putte min fireårige søn? Mit hjerte var knust – som menneske og som kvinde, men mest af alt som mor.” 

Fængslet ændrede Sahars mand 

Selv om Sahar på den måde mistede sit hjem og sin familie, vendte hun ikke tilbage til islam. Den tørst og længsel, som hun havde haft, og som Gud havde mødt, havde givet hende en erfaring af Guds nærvær, som hun ikke ville undvære for noget. 

”Selv dér – midt i smerten i taxaen – følte jeg, at jeg gjorde det rigtige. Jeg havde overgivet mine børn, mit ægteskab og mit hjem til Gud, og jeg vidste, at han havde kontrol over situationen. Jeg mærkede hans nærvær og var overbevist om, at han ville gøre noget.” 

I tiden derefter bad Sahar vedblivende Gud om at blødgøre sin mands hjerte – og hun fik svar på sin bøn. En dag bad hendes mand hende om at komme hjem og bo igen. Han var indstillet på at genopbygge det kærlige forhold til hinanden, som de før havde haft. 

”Der var masser af spændinger på grund af min kristne tro, og vi havde både op- og nedture - men vi ønskede begge, at det skulle fungere,” fortæller Sahar. 

Det var dog også blevet almindelig kendt i lokalsamfundet, at Sahar var blevet kristen, og en dag blev hun fængslet, fordi hun var engageret i en kirke. 

”Min mand var meget bekymret for mig, og da jeg blev løsladt, havde hans indstilling til min tro ændret sig. Han accepterede mig, som jeg var,” smiler hun. 

Flygtede til Tyrkiet 

Efter fængslingen følte Sahar og hendes mand sig ikke længere sikre i Iran, og derfor flygtede de til Tyrkiet, hvor Sahar fortsætter med at opfylde sit løfte til Gud om at tage sig af nykristne kvinder fra muslimsk baggrund. Mange af dem er i endnu vanskeligere situationer, end Sahar selv var. 

”Jeg gør, hvad jeg kan for at støtte dem. Jeg beder sammen med dem, trøster og opmuntrer dem samt giver råd og vejledning,” siger hun. ”Der er et kolossalt stort pres på disse kvinder, og de har brug for mod, visdom, kraft og beskyttelse. Derfor har de brug for forbøn – de skal mærke, at Gud altid har deres ryg.” 

Sahar er ikke alene om denne opgave. Open Doors’ partnere hjælper Sahar og har givet hende kurser, som gør hende mere kvalificeret til den opgave, hun udfører. Derudover giver de hende grundig bibelundervisning samt opmuntrer og vejleder hende. 

Sådan hjælper Open Doors kvinder som Sahar 

• Open Doors har en række initiativer til at støtte og styrke kristne kvinder med muslimsk baggrund. Et af dem er et program kaldet “Restoration” (genoprettelse, red.), som hjælper kvinderne i det bibelske syn på kvinder og kvinders værdi. 

• Derudover hjælper Open Doors med generel bibelundervisning, lederskabstræning, medietræning samt rådgivning i forhold til specifikke temaer relateret til kvinder. 

• Endelig tilbyder Open Doors også praktisk og økonomisk hjælp, hvis der er behov for det. 

Artiklen er også udgivet i vores blad i maj 2023. Læs hele bladet her.

Læs mere om forfølgelse af kristne kvinder.