Du kan være nogens Jesus
Meena og Sunita blev kristne via en radioudsendelse. Efter et par år begyndte de at gå i kirke, og derefter startede deres vilde og voldsomme rejse som kristen i Indien.
Da en rasende menneskemængde overfaldt søstrene Meena og Sunita, prøvede de at beskytte hinanden, og de var villige til at give deres liv for den anden, præcis som Jesus havde gjort det for dem begge.
Her ses Meena. Hun beskyttede sin søster mod de slag de fik, da de blev overfaldet, bare fordi de var kristne.
Meena og Sunita er to søstre fra det østlige Indien, som for et par år siden blev kristne.
”Vi kom til tro via en radioudsendelse. Og de første par år var vi i stand til at skjule vores tro, fordi vi nøjedes med at lytte til gudstjenester i radioen”, fortæller Meena. Senere blev søstrene døbt og begyndte at gå til gudstjenester i en lokal kirke, og dermed begyndte forfølgelserne også, til at begynde med i det små. Men en dag opsøgte en rasende menneskemængde dem hjemme i deres hus og trak dem udenfor, hvor nogle mænd begyndte at slå løs på dem med tykke bambuskæppe.
”De brækkede mindst fem eller seks kæppe på min ryg. Sunita forsøgte at beskytte mig, men det kunne hun ikke. Jeg råbte bare til Gud: ’Tak Herre Jesus. Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.’”, husker Meena.
”En af de ekstremistiske hinduer svarede mig: ’Vi har hørt om Jesus. Han døde på et kors, og det kommer du også til!’ Jeg bad om, at Guds vilje måtte ske, uanset hvad! Slagene var smertefulde, men indvendig følte jeg en enorm glæde. Jeg var regnet værdig til at lide for Jesus!”
Selv om de to søstre forsøgte at beskytte hinanden, fik de begge to alvorlige skader som følge af overfaldet.
”Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg udholdt slagene i stilhed og bad, indtil jeg mistede bevidstheden,” lyder det fra Sunita.
”Da jeg vågnede, var jeg alene. Mit håndled gjorde frygtelig ondt, og jeg kunne se en brækket knogle, som stak ud gennem huden. Jeg rejste mig og forlod landsbyen.”
Her ses Sunita. Hendes søsters selvopofrende beskyttelse under angrebet minder hende hver dag om det endnu større, som Jesus har gjort for hende.
Sunita anede ikke, hvor Meena var, eller om hun var i live, og da hun opdagede et skur til geder, besluttede hun sig for at søge skjul der. Fra sit skjul kunne hun se angriberne søge efter hende.
”Jeg krøb ind i et hjørne og bad om, at min søster måtte være i live. Jeg bad også om, at Guds vilje måtte ske. Jeg sagde til ham: ’Jeg kan dø, eller jeg kan vidne. Gør mig til et vidne for dig!’”
Endelig forlod mændene stedet. Senere blev de to slemt tilredte søstre genforenet og bragt på hospitalet. Siden har Open Doors gennem den lokale kirke sørget for mad, medicin og andre fornødenheder til dem.
”Tak for forbøn og jeres hjælp. I hjalp os med at holde ud,” fortæller Meena.
Søstrene er stadig udsat for daglige forfølgelser, og hån og andre former for diskrimination er en del af deres dagligdag.
”Når folk siger grimme ting til os, bliver jeg naturligvis somme tider ked af det,” siger Meena, ”men jeg husker altid på Guds løfter og hans kærlighed til mig. Vi er taknemmelige for jeres bønner og støtte. På grund af jer, har vi været i stand til at åbne en forretning. Den er lille, men vi har en indtægt, der er stor nok til at både vi og to andre kristne søstre kan leve af den.”
Når søstrene tænker tilbage på overfaldet, er det med blandede følelser.
”Min søster stod mellem angriberne og mig. Hun var ligesom Jesus. Hun tog de slag, jeg skulle have haft,” fortæller Sunita..
Begge tænker ofte på angriberne. ”Vi kender navnene på dem, og vi beder for dem hver dag.”