Et år senere: borgerkrigen i Sudan påvirker stadig kristne
Et år efter at en borgerkrig igen kastede Sudan ud i kaos, forsøger landets kristne stadig at udleve deres tro på trods af den risiko det medfører.
Det østafrikanske land har været igennem nogle kaotiske år op til starten af borgerkrigen i april 2023.
I 2019 gjorde demonstrationer og et militærkup enden på præsident Hassan Omar al Bashirs næsten tre årtier lange styre. En fælles militær-civil regering blev dannet, og regeringen lavede gennemgribende ændringer for at muliggøre en demokratisk valgt regering. Forandringerne gav et reelt håb om frihed og åbenhed i Sudan.
Gennem årene har Sudan været ind og ud af top-10 på World Watch List, så forandringerne tændte også et håb om, at kristnes liv kunne blive bedre end de har været i mange år.
I oktober 2021 væltede hæren fra Rapid Support Forces (RSF) imidlertid regeringen ved endnu et kup. To år senere i april 2023 forsøgte man at gøre RSF til en del af de nationale væbnede styrker. Det udløste en ny konflikt, som nu har udviklet sig til en regulær borgerkrig med Rapid Support Forces på den ene side og det nationale militær på den anden.
Ét år senere har borgerkrigen skabt en massiv humanitær krise. Der er udbredte krænkelser af menneskerettighederne og masser af beskyldninger om etnisk udrensning, seksuel vold og henrettelser på åben gade.
FN’s Fødevareprogram WFP rapporterer desuden, at de ”ikke er i stand til at få tilstrækkelig nødhjælp til de desperate lokalsamfund i Sudan, som er fanget i kampene på grund af den ubarmhjertige vold og indblanding fra de krigsførende parter. Lige nu er 90 % af de mennesker, der er i akut risiko for at sulte, fanget i områder, der er utilgængelige for os.”
For Sudans kristne er situationen også hårdere, end den har været i flere år. Sudan er nr. 8 på Open Doors’ World Watch List, og intet ser ud til at ændre den placering til det bedre.
En kirke på flugt
Fikiru* - en af Open Doors’ eksperter i Østafrika, siger, at den igangværende borgerkrig presser alle sudanesere, men at især kristne er yderligere marginaliserede på grund af deres tro.
"Selvom alle sudanesere lider på grund af krigen, oplever kristne ekstraordinært pres, fordi de ikke modtager den samme støtte fra lokalsamfundene," forklarer han. "Vores kontakter rapporterede for nylig om kristne, der søger ly i kirker eller i andre bygninger, hvor de ikke blander sig med resten af befolkningen. Hvis de søger ly sammen med ikke-kristne, bliver de diskrimineret på grund af deres tro.”
Et af de steder, hvor kristne møder diskrimination, er i uddelingen af nødhjælp, hvor de ikke får del i hjælpen, når den når frem til et lokalsamfund.
Fjendtligheden mod kristne er særlig akut uden for Sudans hovedstad Khartoum. Men konfliktens epicenter er hovedstaden, hvor de fleste kristne bor. Mange er blevet tvunget til at flygte, mens de, der er tilbage, kan blive tvunget til at vælge side i konflikten, hvilket bringer dem i yderligere fare.
Ifølge Fikiru kan kristne på flugt kun blive det samme sted en uge eller to, før de igen må flygte, fordi kampene hele tiden flytter.
"Fordrevne kristne er konstant på farten, og de er nødt til at rejse til fods i timevis til et sted, som et øjeblik virker bedre og sikrere. At blive på et sted, hvor der kæmpes, er farligt, og at flygte er farligt," forklarer Fikiru.
Sudans kristne håber, som alle andre, at konflikten snart får ende.
”De kristnes håb er, at hvis der bliver fredsforhandlinger, vil aftalen blive støttet af det internationale samfund, og at der vil blive lagt vægt på religionsfrihed og andre grundlæggende menneskerettigheder,” siger Fikiru.
*Navnet er ændret af sikkerhedshensyn
Bed for Sudan
Bed for kirkeledere, som er overvældede af behovet for hjælp, og som samtidig skal tage sig af deres egne familier midt i en krigszone.
Bed om fredelig løsning på konflikten, og indtil da at nødhjælp må nå frem til alle dem, der har behov for det.
Bed om at Gud må beskytte de kristne, som er særligt sårbare på grund af deres tro, og give dem skjulesteder.