Leder: Abd-al-Fattah al-Burhan Abd-al-Rahman
Befolkning: 49,4 mio.
Kristne: 2 mio.
Hovedreligion: Islam
Placering: 5 (Sidste år: 8)
Score: 90/100 (Sidste år: 87/100)
Bed
Bed for de kristne, der fortsat tjener de svageste i landet på trods af, at de selv er sårbare.
Hvordan forfølges kristne?
Siden 2019, hvor Omar al-Bahir blev afsat som præsident i Sudan, har der været fremskridt for religionsfriheden i landet. Den fremgang er blevet undermineret af den voldelige konflikt mellem den nationale hær og oprørsgruppen Rapid Support Forces, som startede i april 2023.
Konflikten har ledt til, at Sudan nu er det land, hvor flest mennesker er fordrevet, og landet er midt i verdens største hungersnød. Næsten ni millioner mennesker er blevet tvunget på flugt.
Der er ikke nogen af siderne i konflikten, der har sympati med landets kristne, og konflikten har givet islamistiske grupper bedre muligheder for at angribe kristne. Mere end 100 kirker er blevet smadret, og kristne er blevet bortført og dræbt.
Hungersnøden har også store konsekvenser for sudanesiske kristne. De oplever, at de bliver diskrimineret i uddelingen af nødhjælp, og at de ikke får samme hjælp som landets muslimer.
Kristne med muslimsk baggrund er stadig i stor fare. Nogle vælger endda ikke at opdrage deres børn som kristne af frygt for, at lederne i lokalsamfundet vil straffe dem, eller at børnene kommer til at afsløre familiens tro.
Hvem er mest sårbare?
Kristne med muslimsk baggrund er mest udsatte for forfølgelse.
Læs mere
Download den fulde landerapport, som giver et grundigt indblik i situationen i Sudan.