Familiehemmeligheden, som kunne koste alle livet

NORDKOREA: Da 12-årige Kim Sang-Hwa opdagede en forbudt bog i sit hjem, stod hun overfor et umuligt valg: Skulle hun angive sine forældre til myndighederne, eller skulle hun lytte til sine forældres historie og holde familiehemmeligheden for sig selv?

Illustrationsbillede

Skrevet af René Ottesen

”Åh nej. Nu er vi dødsens!” Kim Sang-Hwa smed den mærkeligt udseende bog fra sig på gulvet. Hun havde fundet den ved et tilfælde, mens hendes forældre ikke var hjemme. Den lignede ikke noget andet, som den 12-årige pige havde set, og hun fandt det gammeldags og højtidelige sprog fascinerende – indtil det gik op for hende, hvad det var, hun læste. ”Jeg læste faktisk kun den første linje i bogen: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Men jeg vidste med det samme, at det var en forbudt bog, for i skolen havde jeg lært om evolutionsteorien, og derudover vidste jeg, at det for nordkoreanere kun er tilladt at tilbede landets leder og hans familie. Der løb kuldegysninger gennem min krop, og jeg var meget bange,” fortæller hun. ”Jeg vidste, at hvis nogen opdagede, at vi havde den bog i vores hjem, ville vi blive arresteret eller slået ihjel. Så med rystende hænder skyndte jeg mig at gemme bogen igen, mens jeg kiggede væk.”

Ugevis med usikker venten

Det var med god grund, at Kim Sang-Hwa følte grunden vakle under sig, for lige såvel som nordkoreanske skolebørn lærer at læse og skrive, så lærer de også at udspionere deres egen familie. Hun vidste derfor, at det var hendes pligt at angive sine forældre. Kærligheden til familien betød ingenting i forhold til loyalitet over for staten. ”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Om jeg skulle gå til politiet eller måske fortælle det til min lærer. Så i ugevis gjorde jeg ingenting,” forklarer hun. ”Men hver aften, når jeg var sammen med mine forældre, blev jeg mindet om den forbudte bog. Jeg hadede det! Jeg var overbevist om, at vores familie var færdig. At vi alle skulle dø.”

Svar på fem års bøn

Til sidst valgte Kim Sang-Hwa at trodse myndighedernes stående ordre om at angive landsforrædere – i stedet konfronterede hun sine forældre med sit fund. ”Og det blev anledningen til, at min far kunne forklare Bibelen for mig og fortælle om troen på Jesus. For ham var det et svar på bøn, for de seneste fem år havde han bedt om en mulighed for at dele sin tro på Jesus med mig,” smiler hun. ”Han fortalte mig om Guds evige kærlighed til mig, og jeg besluttede, at jeg ville tro på Jesus, følge ham, leve i tro og sætte alt på spil. Ligesom mine forældre gjorde. I Jesus fandt jeg kærlighed, lys og håb, men samtidig udsatte jeg derved mig selv for stor fare,” konstaterer hun.

En mirakuløs kirke

Da Kim Sang-Hwa blev kristen, fik hun med ét adgang til en verden, der ellers havde været skjult for hende: Den nordkoreanske undergrundskirke. En hemmelig kirke med 200.000- 400.000 medlemmer, hvoraf titusinder lige nu opholder sig i fængselslejre, som mest af alt minder om nazisternes kz-lejre. Det er mirakel i sig selv, at denne undergrundskirke overhovedet eksisterer. Men dertil kommer, at den i disse år både trives og vokser – hvilket blandt andet skyldes de bønner og den praktiske hjælp, som kristne fra hele verden år efter år sender i retning af de nordkoreanske kristne. Hjælpen holder undergrundskirken i live - helt bogstaveligt. Siden 1990’erne er to-tre millioner nordkoreanere døde af sult eller af sultrelaterede sygdomme. Men hvert år hjælper alene en organisation som Open Doors via hemmelige netværk 60.000 kristne nordkoreanere med mad, medicin og tøj.

Hvor to eller tre er samlede …

I dag er Kim Sang-Hwa flygtet fra Nordkorea, og hun understreger, at nordkoreanske kristne på trods af hjælpen fra udenlandske kristne er helt afhængige af Gud. Kun Gud kan give dem styrke nok til at holde ud dag efter dag, år efter år. Som hemmelig kristen nytter det nemlig ikke noget at lade sig lamme af frygt, for risikoen for at blive opdaget er konstant og allestedsnærværende. I Nordkorea giver det derfor mening at omskrive et kendt bibelcitat til: Hvor to eller tre er samlede i Jesu navn … er der en spion til stede.

Fem grunde til, at Nordkorea er verdens værste land for kristne

1. Staten kontrollerer alting – selv hvad du må tænke.

2. Hvis du udtrykker uenighed med staten, bliver du sendt i arbejdslejr.

3. Alle nordkoreanere tilhører en af tre klasser: Inderkredsen, de vaklende og de fjendtlige. Kristne kategoriseres per automatik som værende fjendtlige.

4. Folk lærer at angive deres nærmeste familie og venner.

5. Spioner er blevet sendt til udlandet for at kidnappe eller dræbe dem, som arbejder med nordkoreanske flygtninge – særligt kristne.