Forfølgelse i katolske kernelande
Flere lande i Syd- og Mellemamerika oplever stigende forfølgelse af kristne – ikke mindst Colombia og Mexico, selv om ni ud af ti i disse lande er katolikker. Det er især kriminelle grupper, sekularisering samt oprindelige folkeslag, som er årsag til forfølgelsen.
Kristne bliver da ikke forfulgt i Syd- og Mellemamerika – området er jo i høj grad katolsk?
Sådan lyder en jævnligt fremført indvending mod Open Doors liste over lande i verden, hvor forfølgelsen af kristne er alvorlig. Blandt de 76 lande på listen finder man nemlig ikke færre end seks syd- og mellemamerikanske lande - placering på listen i parentes:
Colombia (30), Mexico (43), Nicaragua (61), Venezuela (65), Honduras (68) og El Salvador (70).
Men forfølgelsen er ikke kun reel – den er også stigende.
”Derfor forsøger Open Doors i disse år at styrke sin tilstedeværelse i Syd- og Mellemamerika,” forklarer analytiker i Open Doors Stefan da Silva* og fortsætter:
”I de to lande, som ligger højest på listen – Colombia og Mexico – har forfølgelsen primært tre årsager. For det første er der bevæbnede grupper såsom kriminelle bander, narkokarteller eller kommunistiske guerillaer, som går målrettet efter kristne. For det andet er der oprindelige stammefolk, som mener, at kristne konvertitter ødelægger deres kultur. Og for det tredje er der sekularisme.”
De to førstnævnte typer af forfølgelse er klart de mest voldsomme, mens sidstnævnte handler om, at der i de syd- og mellemamerikanske samfund er en stigende intolerance i forhold til klassiske kristne synspunkter omkring eksempelvis abort, familier, ægteskab og religionsfrihed.
”Kristne, som offentligt giver udtryk for deres holdning, risikerer at blive beskyldt for hadtale og diskrimination – og derfor pålægger mange kristne sig selv censur i forhold til kontroversielle emner,” forklarer Stefan da Silva.
Pres på præsten
Blandt de ovenfor nævnte lande er forfølgelsen af kristne værst i Colombia. Selv om guerillagruppen FARC i 2016 indgik en fredsaftale med den colombianske regering efter mere end 50 års borgerkrig, var det kun 90 procent af guerillasoldaterne, som nedlagde deres våben. Resten af guerillaerne var imod fredsaftalen og er derfor - sammen med en række andre kriminelle eller revolutionære - stadig aktive som uafhængige, bevæbnede grupper, der kæmper mod regeringen. Eller også har de kastet sig over kriminalitet. Narkohandel fylder mest, men også ulovlig minedrift, kidnapninger og pengeafpresning.
”Disse grupper betragter alle kirken som en fjende, der skal bekæmpes, fordi kirkerne modigt viser børn og unge et alternativ til et liv i grupperne. Grupperne ved, at hvis de skal lamme en kirke, skal de ramme dens præst. For præsterne taler imod korruption og vold. Præsterne forsvarer menneskerettigheder. Præsterne arbejder blandt børn og unge. Præsterne kæmper for at implementere fredsaftalen på lokalt niveau. Præsterne taler i deres prædikener imod kriminalitet,” lyder beskrivelsen fra Open Doors’ partnere.
Kort sagt: Præsterne underminerer gruppernes rekrutteringsgrundlag og er en trussel mod deres kriminelle interesser. Derfor er præsterne samt deres familier særligt udsatte. De bliver truet, chikaneret, udsat for pengeafpresning, kidnappet eller ligefrem slået ihjel. Dette gælder især i landområderne, mens der er stor frihed for kristne i og omkring eksempelvis hovedstaden Bogotá.
Billedet er det samme i andre latinamerikanske lande – ikke mindst i Mexico, hvor der også er mange bevæbnede, kriminelle grupper.
Dræbt for at gøre godt
Drabene på præster i Syd- og Mellemamerika er i dag mindre hyppige end for 20-30 år siden, men de sker stadig. Et nyere eksempel er fra Mexico. En ung præst var flyttet til en meget fattig del af sin by, hvor han både fortalte om Jesus og udførte et omfattende socialt arbejde. En dag, hvor han gik på gaden sammen med sin mor, hørte moren pludselig et projektil hvisle forbi – og det næste, hun registrerede, var, at hendes søn lå på gaden. Skudt i hovedet og død på stedet.
Hun var klar over, at det ikke var et tilfældigt eller vildfarent projektil, som havde dræbt sønnen - det var et overlagt mord. Da hun fandt ud af, at en bestemt bandeleder havde bestilt mordet, opsøgte hun ham:
Hvorfor fik du min søn myrdet? Han var bare en helt almindelig præst, som prøvede at gøre noget godt for sit lokalsamfund. Han var en god mand.
Og så kiggede bandelederen hende lige i øjnene og sagde:
Ja – og det er lige præcis det, som var problemet. Han var en god mand, som gjorde gode ting for folk. Og derfor var han en dårlig mand, som måtte skaffes af vejen. Og nu forlader du også denne by – ellers skal jeg sørge for, at du også bliver dræbt!
Læs mere om bevæbnede gruppers pres på præster
Beskyldes for kulturelt forræderi
Blandt de oprindelige folk er der stor modstand mod kristne, fordi de kristne betragtes som forrædere og fjender af den oprindelige kultur. De præster og kirkeledere, Open Doors samarbejder med, er meget opmærksomme på ikke at ændre kulturen for nye kristne – eksempelvis at indianerne maler deres kroppe, eller at kvinder går med blottede bryster, også til gudstjenester – men visse ritualer handler om druk og dyrkelse af ånder, og dette deltager de kristne i sagens natur ikke i.
Det betyder, at når ting går dårligt i landsbyen, så får de kristne skylden: Sygdom, dårlig høst, tørke, ulykker – alt sammen skyldes, at de kristne ikke har deltaget i de traditionelle ritualer, hævder man.
Typisk bliver de kristne derfor ført frem for landsbyens ledere, som forlanger, at de kristne skal vende tilbage til den traditionelle tro. Hvis de nægter, bliver de idømt tvangsarbejde, fængslet, slået eller nægtet grundlæggende rettigheder som adgang til lægehjælp, uddannelse, job eller understøttelse fra det offentlige. Ikke sjældent bliver kristne familier også fordrevet fra deres hjem og jord. Dertil kommer, at adskillige piger og unge kvinder fra kristne familier bliver voldtaget.
Læs mere om forfølgelse af kristne fra oprindelige folk
* navnet er ændret af sikkerhedsmæssige årsager
FARC og kidnapninger
Da guerillagruppen FARC var mest aktiv, kidnappede den op mod 1.000 børn og unge om året. Siden fredsaftalen med den colombianske regering i 2016 er det tal heldigvis faldet drastisk – i 2020 og 2021 til henholdsvis 88 og 122 kidnapninger
FARC efter 2016
Selv om guerillagruppen FARC i 2016 indgik en fredsaftale med den colombianske regering efter mere end 50 års borgerkrig, var det kun 90 procent af guerillasoldaterne, som nedlagde deres våben.
De øvrige 10 procent har fortsat deres aktiviteter som guerillaer eller har kastet sig over kriminalitet som narkohandel, illegal minedrift, kidnapninger og pengeafpresning.
Artiklen er også udgivet i vores blad i august 2022. Læs hele bladet her.