Huskirke a la Centralasien
En kristendom i vestlig klædedragt passer ikke ind i Centralasien. Derfor har huskirkelederne Murat og Mira besluttet at dele den kristne tro med udgangspunkt i deres egen kultur.
Murat* og Mira* leder en huskirke i Centralasien. De blev kristne i en storby og var til at begynde med engagerede i en kirke dér.
”Vi længtes efter at lære Bibelen og vores nye tro bedre at kende, og vi deltog i et bibelkursus i kirken. Desværre var emnerne begrænsede, og vi følte stadig ikke, at vi til fulde havde forstået, hvad Bibelens budskab er,” fortæller de.
”Senere modtog vi undervisning fra Open Doors og lærte, hvordan man kan studere Bibelen og meditere over den. Det åbnede vores øjne og ændrede os og den måde, vi fortæller om vores tro på. Vi behandler hinanden bedre, og vi er blevet mere aktive i lokalsamfundet.”
Som eksempel nævner de en begivenhed, hvor en slægtning til en i huskirken døde. Den afdøde var ikke kristen, men dog tilknyttet gruppen omkring huskirken. Murat hjalp med at forberede begravelsen - den lokale imam gav ham instruktioner og fremsagde islamiske bønner, mens Murat vaskede liget.
”Imamen anerkendte mig for at gøre dette. Alle ved begravelsen vidste, at vi er kristne. For nogle år siden forbandede de os, men nu takkede de os for vores hjælp,” siger Murat.
”Vi har været i stand til at bygge bro til mennesker ved at have bedre relationer. Men denne ændring begyndte med, at vi forstod Bibelen bedre og begyndte at praktisere det, vi har lært.”
En huskirke for hver generation
Når huskirken samles, har en fra gruppen forberedt omkring 20 minutters undervisning ud fra et afsnit i Bibelen. Derefter drikker man te sammen, inden man hver især mediterer over den undervisning, man har fået. Til sidst stiller man spørgsmål til hinanden. Forstod alle det? Er der flere spørgsmål om dette afsnit i Bibelen?
”Vi lægger vægt på, at når nogen lærer dig om Bibelen, skal du altid undersøge, om budskabet nu også stemmer overens med, hvad du selv kan læse i din bibel,” understreger Murat og Mira.
Til at begynde med bestod huskirken hovedsageligt af kristne fra den ældre generation. Men da det gik op for Murat og Mira, at de unge manglede et sted at mødes, åbnede de deres hjem for en ungdomsgruppe.
”Vi mødes en gang om måneden og deler evangeliet med de unge og diskuterer, hvordan man skal leve. Vi inviterer også ikke-kristne unge og opbygger en relation til dem. Alle i vores landsby ved efterhånden, at vi er troende. Mange teenagere begyndte at stille spørgsmål om livet til os. I Centralasien er det ikke normalt at spørge sine forældre om den slags. Så nu spørger de os,” smiler de.
Med den lokale kultur i højsædet
I henhold til den lokale kultur er gæstfrihed og fællesskab omkring måltider meget vigtige. Til møder bruger man derfor god tid på at spise sammen.
”Det gør vi også i huskirken – det er dog noget relativt nyt. Gennem mange år prøvede vi nemlig at være vestlige, men det virkede ikke. Først for nylig indså vi, at vi er nødt til at ændre dette,” siger Murat og Mira.
”Da kristne missionærer kom hertil for 25 år siden, blev der etableret en række nye kirker. Senere rejste missionærerne, men de havde forsømt at lære os, hvordan man ifølge Bibelen skal leve det kristne liv. Derfor blev mange kirker lukket igen.”
”Vi besluttede at ændre vores strategi og blive centralasiatiske igen. Nu deler vi vores kristne tro gennem vores egen kultur, og det ser vi allerede resultaterne af,” erklærer de.
Artiklen er også udgivet i vores blad i maj 2022. Læs hele bladet her.