Kristen skole bygger bro til muslimer

Docho i den kirke, han var med til at etablere

På afstand fremstår landsbyen, hvor præsten Dochos* kirke ligger, idyllisk. I modsætning til store dele af Etiopien ligger den i en region, som er frodig og grøn. Landsbyen ligger langt inde i skoven, og man kan kun komme til den ad smalle grusveje. Langs vejen summer det af aktivitet. Der er gadesælgere, skolebørn og geder, der spiser madrester. Men når du sætter dig og taler med Docho finder du ud af, at situationen ikke er helt så idyllisk, som den ser ud – især ikke, hvis du er kristen.

Det er ikke længe siden, at grusvejen var rød af blod. Docho husker stadig lyden af skrig fra mænd, kvinder og børn, og synet af kirkemedlemmer, der blev stukket ned med store knive.

Den virkelighed blev for meget for Docho, som sammen med sin menighed satte sig for at finde ud af, hvad de selv kunne gøre for at undgå de voldelige overfald.

Andenrangsborgere og mål for overfald

Docho kom til regionen, hvor han bor nu, sammen med 15 andre kristne i midten af 90’erne.

"Vi bad om et stykke jord, så vi kunne bygge en kirke," fortæller han. "Det fik vi ikke lov til af det muslimske flertal, men efter nogle år kunne vi endelig købe en grund og bygge en kirke. I de tidlige år var alle kristne her involveret i evangelisering."

De kristnes tilstedeværelse og evangelisation provokerede dele af det muslimske lokalsamfund, og det antændte vold mod de kristne.

"De skød efter os," fortæller Docho. "Nogle fik tæsk og blev efterladt til at dø nær floden, andre blev arresteret og idømt fængsel på baggrund af falske anklager. Folk blev smidt ud af landsbyen. Én gang blev en gruppe kristne fanget i en påsat brand i et fælleshus.”

På trods af volden og den store modstand, har både Dochos menighed og de andre kirker i regionen oplevet vækst gennem de seneste årtier.

"For 30 år siden var der ingen kristne i regionen. Nu er vi 10.000. Og i denne menighed er vi 450 medlemmer,” fortæller Docho.

Men selv med væksten bliver kristne stadig betragtet og behandlet som andenrangsborgere.

"De muslimske myndigheder pålægger højere skatter på kristne, ofte uden at give os en kvittering. Kristne kan heller ikke få de bedre job. Vi bliver diskrimineret," forklarer Docho.

Overraskende nok har Docho aldrig givet op. Han har stadig et hjerte for at dele evangeliet med sine muslimske naboer. Men volden blev på et tidspunkt for meget.

Et svar på volden?

Docho og hans team begyndte at bede om at volden måtte stoppe, og de bad for landsbyen og for naboernes behov. Mange i landsbyen er fattige, og derfor ville det naturlige være at starte et projekt, som kunne hjælpe familier med at få større indtægt, men efter at have bedt, vidste Docho og hans kirke, at de skulle gøre noget andet.

"Gud gav os en vision om at bygge en skole. Vi troede, at det ville åbne en mulighed for at dele evangeliet og en måde at bygge bro til det muslimske samfund på," fortæller Docho.

Set udefra virkede det som et uoverkommeligt projekt. Kirken havde ikke en grund at bygge kirken på. De havde ikke økonomien. De havde ikke licens til at drive skole eller lærere til at undervise. Alligevel startede Docho og menigheden projektet.

"Vi købte en grund og bestilte to lastbiler med sand, som blev leveret til grunden,” fortæller Docho.

Derefter fulgte mange år med udfordringer.

"Vi blev ved med at bede, for der var mange udfordringer. En muslimsk gruppe tog vores grund, men det lykkedes os at tage den tilbage. Til sidst kom jeres organisation med hjælp til finansieringen. Ti år efter vi købte grunden, begyndte vi endelig at bygge," fortæller Docho om processen.

Da skolen stod klar til at åbne i 2023 blev de mødt med skepsis fra myndighederne. De ville ikke tillade en skole, hvor der blev undervist i kristendommen. Derfor måtte Docho og menigheden forsikre myndighederne om, at deres formål ikke var at undervise i religion, men at uddanne børnene.

'En rigtig god skole'

Docho og hans team fik licensen til at drive skole og ansatte dygtige lærere. De fleste af lærerne er kristne, men der er også en kvindelig muslim i lærerteamet. I begyndelsen havde de fleste børn, der gik på skolen, kristne forældre, men da muslimerne bemærkede skolens kvalitet, begyndte de at sende deres børn dertil.

"Vores omdømme i samfundet er blevet meget bedre," siger Docho. "Vi påtvinger ikke de muslimske børn kristendommen. De kommer for at få en god uddannelse, ligesom de kristne børn. En muslimsk gruppe har startet en islamisk skole i nærheden, men den underviser kun i Koranen. På vores skole har børnene mange forskellige fag, og kvaliteten af vores uddannelse er virkelig høj."

Pawulos* er far til en dreng, der går på skolen. Han er tidligere muslim og mistede alt, hvad han ejede, da han blev kristen. Derfor er han meget fattig, og modtager økonomisk støtte for at kunne sende sin søn i skole. Han bekræfter at undervisningen har høj kvalitet.

"Det er en rigtig god skole," siger Pawulos. "Min søn underviser endda andre i vores nabolag, som ikke får samme kvalitetsundervisning. Jeg tror, at vores landsby, vores land og endda verden vil drage fordel af denne skole. Jeg tror virkelig på, at hvis folk støtter skolen, så kan eleverne få indflydelse i verden. Vi er mange forskellige befolkningsgrupper her, og vi kommer bedre ud af det med hinanden, når vores børn går i skole sammen. Der er mere kærlighed og enhed nu.”

Bygger bro over kløften

"Skolen er det, der hjælper os med at bygge bro mellem kristne og muslimer. Uden skolen ville vi ikke have haft denne bro. Pludselig er dørene til at sprede evangeliet åbne. Vi evangeliserer ikke på skolen, men vi er nu meget mere accepteret, hvilket giver os mulighed for at fortælle om Jesus," forklarer Docho.

Skoler som den i Dochos landsby kaldes ’broskoler’. Open Doors har i samarbejde med lokale kristne som Docho åbnet broskoler flere forskellige steder. Formålet er, at både kristne og muslimer får en grunduddannelse med høj kvalitet, og at de får mulighed for at møde hinanden i trygge omgivelser.

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn

Bed for Etiopien

Bed Gud styrke ledere som Docho og give dem inspiration til, hvordan de kan bidrage til at styrke sammenholdet i deres landsbyer.

Bed om, at Gud må kalde nye ledere og udruste dem til at arbejde under stort pres.

Bed om, at de kristne må skinne af Guds lys – især i de områder, hvor de er en lille minoritet blandt mange muslimer.