Forsigtighed og skrøbeligt håb: Hvad er fremtiden for Syrien?

Leila* er en kristen fra et naboland til Syrien. Hun har tilknytning til Open Doors og ved meget om forholdene i Syrien. Leila har været i kontakt med flere syriske kristne i Syrien. Hun har skrevet denne artikel for at dele deres håb og frygt for deres land, mens de navigerer i en ny virkelighed.

Mens Syrien fortsat arbejder på at forstå Assad-regimets fald, er der en blanding af forsigtig optimisme og dyb skepsis blandt landets kristne. Jeg har talt med flere kristne syrere i denne uge. Hver af dem virkede til at navigere i deres eget skrøbelige håb for fremtiden efter år med konflikt, undertrykkelse og usikkerhed. Deres historier vidner om et folk, der efter årtier med autoritært styre både er befriet og fanget – ude af stand til at ryste fortiden af sig, mens de er usikre på, hvad morgendagen bringer.

"Vi er nu ved at indse det pres, vi var i før," fortalte en syrisk kristen. "I det mindste kan vi nu bruge ordet 'dollar' – en udenlandsk valuta for vores land – uden frygt. [Bemærk: Tidligere var det at nævne navnet på en udenlandsk valuta nok til at få dig i problemer med Assad-styret.] Vi oplever en ny følelse af frihed, noget vi aldrig har kendt til."

Det er et lille, men betydningsfuldt skift, da syrerne begynder at få et glimt af en fremtid uden for det kvælende greb af et regime, der holdt sine borgere under konstant overvågning, hvor selv et tilfældigt ord eller en tanke kunne være farlig.

"Vi er nødt til at være forsigtige"

Men denne nyfundne frihed kommer med en pris. For mange føles fremtiden for usikker og risikoen for høj. "Visionen for fremtiden er tåget," fortalte en anden troende og gentog den følelse af ambivalens, der herskede i vores samtale. "Vi står over for to skræmmende ekstremer: fundamentalistisk ekstremisme på den ene side og et farligt magtvakuum på den anden. I de sidste 50 år har vi som mennesker og som institutioner ikke været forberedt på et land uden Assad-regimet."

Næsten alle de mennesker, jeg talte med, var under 50 år – de har aldrig levet i et land uden en Assad ved magten. Udfordringen nu er ikke bare at overleve den nuværende situation, men at finde ud af, hvordan man kan genopbygge et land, der er blevet efterladt i stumper og stykker – socialt, politisk og økonomisk – når ingen synes at vide, hvordan man gør.

Nogle har tilpasset sig, men frygten er der. I deres hjem oplevede kristne korte øjeblikke af lykke i løbet af de første par dage, men de blev hurtigt erstattet af frygt, når de tænker på den ustabilitet, der har præget Syriens historie. Nu er det mere en afventende følelse af konstant forsigtighed.

"Vi blev overrumplet," sagde en anden kristen, der beskrev overgangen som at vågne op fra bedøvelse kun for at finde en bitter virkelighed. "Vi føler os usikre og ved ikke, hvad vi skal gøre. Tingene ser rolige ud på overfladen, men det vil tage tid at forstå, hvad der sker. Vi er nødt til at være forsigtige, fortsætte med at overvåge og gøre vores bedste."

For nogle betyder denne forsigtige tilgang, at de overvåger sociale medier for at se, om der er tegn på ekstremisme og politiske skift. De kigger omhyggeligt efter retorik, der kan antyde det. Men der er også bestræbelser på at berolige. Der har været møder mellem oppositionsledere og kirkerepræsentanter, og de har lovet sikkerhed og inklusion for Syriens kristne. Alligevel er der mange, der ikke fuldt ud stoler på disse forsikringer.

"Vi vil gerne tro på dem, men vi er bange for det," indrømmede en kristen. "Vi føler, at kristne i Syrien bliver brugt som et politisk kort til at appellere til Vesten."

Følelsen af at blive manipuleret, af at få deres loyalitet og frygt brugt af forskellige fraktioner, stikker dybt.

'Vi er jordens salt'

Nogle landdistrikter, især dem i nærheden af kurdisk-kontrollerede regioner og Idlib, viser en sværere virkelighed. Der forstærker kristne deres hjem med cement af frygt for angreb. I nogle landsbyer er fordrevne kristne familier vendt tilbage for at finde deres hjem besat af ikke-syrere eller endda omdannet til moskeer.

"Vi ved ikke, om det vil lykkes oppositionen at rydde de fremmede/ikke-syriske besættere ud," fortalte en kristen.

Andre delte historier om kristne, der blev smidt ud af hjem, de lovligt havde købt og boet i i årevis under påskud af en juridisk manøvre. Disse handlinger ses som endnu et eksempel på den skrøbelige sikkerhed, som de kristne samfund står over for.

En syrisk-ortodoks biskop i Aleppo, biskop Boutros, satte ord på situationen som et øjeblik med dyb refleksion.

"Kristne er bange, og det er normalt i en sådan overgangsfase, især efter krigens ødelæggende indvirkning på kristnes tilstedeværelse her. Vi gør ret i at være bekymrede for fremtiden," erkendte han. "Men hvad der ikke er normalt er at give op, undlade at arbejde for at forbedre vores kristne tilstedeværelse og overlade beslutninger til andre. Vi skal ikke kun være aktive politisk, men også være produktive, for at være en levende del af denne nation. Vores rolle her er afgørende, [og] det samme er vores tilstedeværelse.”

I en talebesked, som han delte med sit sogn, understregede biskop Boutros vigtigheden af kærlighed til landet og en positiv holdning, selv i lyset af frygt.

"Frygt og bekymring fører til isolation," sagde han i beskeden, "men vi må genoplive forholdet til vores rødder og til dette land."

Biskoppens ord afspejler den udfordring, der ligger forude for kristne syrere: hvordan man navigerer i en fremtid med usikkerhed, mens man holder fast i sin tro. "Frygt ikke, lille hjord," sagde han og mindede sit sogn om, at "Vi er jordens salt", og at dette alene giver dem styrke.

Indtil videre er de kristne syrere, jeg talte med, forvirrede: De holder øje, venter og håber, at fremtiden vil være anderledes end fortiden. Men manglen på tillid er til at tage og føle på, og fremtiden er alt andet end sikker. Nogle er villige til at håbe, men de gør det forsigtigt og kan ikke ignorere fortidens erfaringer. Det er et skrøbeligt håb, et der vil blive sat på prøve, mens Syrien fortsætter sin langsomme og smertefulde rejse mod det, der kommer.

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn.

Bed for Syrien

• Bed om, at de kristne må have mod og styrke til at holde fast i troen i den usikre tid.

• Bed om, at de kristne må holde fast i håbet.

• Bed om, at Syriens fremtid er fredelig og med plads til alle landets minoriteter.