Langfredags mørke i lyset af forfølgelse
Den seksuelle vold, der påvirker kvinder i Den Centralafrikanske Republik (CAR), minder os om, at lidelse er overalt omkring os, men også at den hjælper os til at indse, at Jesus stadig kalder os ved navn.
"Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.” -Matthæus 27:45
Smerte.
Død.
Mørke.
Det er realiteterne på langfredag, da Jesus Kristus blev korsfæstet. Matthæusevangeliet tegner en barsk scene: en korsfæstet frelser, der råber til Gud og vrider sig i smerte, mens hans mor og hans tilhængere (blandt andet Maria Magdalene, som specifikt er nævnt af Matthæus) ser hjælpeløst til. Hele scenen er indhyllet i mørke – både bogstaveligt og billedligt, og på overfladen ser det ud til, at alt håb er ude.
Det kan være fristende at springe frem til påskens glæde, men langfredag giver os mulighed for at mærke Jesu families og tilhængeres lidelser. Prøv at forestille dig det. Her var en mand, en søn, en bror, en lærer, der ikke havde gjort andet end at komme ’for at sætte undertrykte i frihed’ (Luk 4:18). Folk håbede, at han ville frelse Israel fra den romerske undertrykkelse. De havde set, hvordan han helbredte blinde og udfriede folk fra dæmoner. Nogle af dem turde måske også stole på, at han endda havde tilgivet deres synder.
Men her var han, den person, som alt deres håb hvilede på, naglet til et kors og døende.
Prøv at have det billede i hovedet, når du læser om situationen i CAR. Deres historier er et ekko af Kristi lidelse på korset – og de efterlader os, der læser og beder, uden anden mulighed end at sørge og undre os over, hvor håbet er.
Mørket i Den Centralafrikanske Republik
I Den Centralafrikanske Republik er vold et almindeligt redskab, der bruges af militante grupper til at svække og ødelægge Guds folk. Når kristne lokalsamfund rammes af voldelige angreb, bliver mænd typisk dræbt eller bortført, mens kvinder og piger bliver ofre for seksuel vold. Forbrydelserne mod kvinder og piger påvirker både det enkelte offer, deres familie og deres kirkefællesskab.
Et sådant ydmygende angreb fandt sted i oktober 2024 i det centrale CAR. En oprørsgruppe angreb en gruppe kvinder, der var på vej hjem fra markedet med deres indkøb.
"Vi blev alle overrasket af en bevæbnet mand, der kom ud foran os og stoppede os," husker Naomi*, en af kvinderne. "Frygten fik vores samtale til at gå i stå. Et øjeblik senere kom fem andre bevæbnede mænd ud, og de omringede os. Ham der så ud til at være lederen, beordrede os til at lægge vores indkøb på jorden og lægge os ned. Da der var seks af os og seks af de bevæbnede mænd, voldtog de os."
Overfaldet stoppede ikke der.
"Efter denne foragtelige og nedværdigende handling hørte de haner gale i nærheden og vidste, at der måtte være en landsby eller lejr i nærheden," forklarer Naomi. Mændene havde opdaget lejren, hvor kvinderne boede med deres familier. "De tvang os til at gå med dem og blive brugt som lokkemad. Da vi kom til lejren, blev nogle af de mænd, der forsøgte at flygte, fanget og tævet. De plyndrede lejren og tvang kvinderne til at ordne kassava til dem og tvang mændene til at bære stjålne varer flere kilometer, før de løslod dem."
Senere i oktober overfaldt og voldtog bevæbnede mænd tre kristne kvinder og en pige fra det samme lokalsamfund.
"Vi var tre kvinder og en ung pige på 11 år," fortæller Maika*, diakonisse i den lokale baptistkirke. "Omkring kl. 11, mens vi arbejdede, omringede bevæbnede mænd os. Vi kvinder blev voldtaget, alle sammen, foran vores mænd, der ingen kræfter havde tilbage til at beskytte os."
Overgrebsmændene tog både kvinder og mænd fra landsbyen med til deres lejr. Her fortsatte volden og udnyttelsen af de kristne i fem dage. I november blev endnu en kvinde fra samme lokalsamfund voldtaget.
De tre episoder skete på kort tid i samme lokalsamfund, og de afspejler, hvad der sker i både resten af CAR og i andre lande i Afrika syd for Sahara.
For de kvinder, der overlever seksuelle overgreb, slutter smerten ikke når overfaldet slutter. Den fysiske smerte sidder i kroppen i lang tid, og den psykiske påvirkning varer endnu længere. I mange af landene i Afrika syd for Sahara bliver voldtægtsofre stigmatiseret og afvist af deres lokalsamfund. De får ikke den nødvendige støtte til at komme sig, og de ubehandlede traumer kan ende i depression.
Når vi hører beretningerne, er det naturligt, at vores reaktion ligner den, som mennesker omkring Jesus havde, da de så ham på korset. Når vi læser om de voldsomme overfald og den store lidelse, er den naturlige tanke: Hvor er håbet?
Kalder os ved navn
Jesu tilhængere havde, ligesom de kristne i CAR, ofret meget for at følge Ham, og mange gik også en tid i møde, hvor de skulle møde afvisninger og forkastelse. Ved korset havde de udsigt til at miste alt, og de anede ikke, om fortjenesten ville komme. Det er den afgørende forskel på disciplene ved korset, og de kristne i CAR. For i CAR – og i resten af verden – ved vi, at Jesus sejrede over døden påskedag. Han er det håb, som kristne kan sætte deres lid til.
Da Maria Magdalene mødte Jesus efter hans genopstandelse, kunne hun først ikke genkende ham, men da han sagde hendes navn, vidste hun med det samme, hvem han var. Med ét var al smerten og håbløsheden fra langfredag forsvundet.
Den samme Jesus kalder kvinderne i CAR ved navn. Det forsøger Open Doors i samarbejde med lokale partnere at minde kvinderne om, når smerten og håbløsheden holder dem fra selv at høre det. I februar 2025 blev voldtægtsofre i CAR inviteret til et helbredelsesseminar, hvor der var fokus på både fysisk og psykisk helbredelse. Som afslutning blev kvinderne fordelt i selvhjælpsgrupper, som skal hjælpe den fortsatte helbredelse efter seminaret.
Og ligesom Maria Magdalene gik fra fortvivlelse til glæde, da Jesus kaldte hende ved navn, finder kvinder i CAR også grunde til at håbe igen, velvidende at Jesus – gennem sin lidelse og død – kan forløse selv deres dybe og varige ar.
"Takket være denne selvhjælpsgruppe lukker jeg mig ikke længere inde eller skjuler mit ansigt," fortæller en voldtægtsoverlevende.
* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn.
Bed for Den Centralafrikanske Republik
Bed om at ofrene for vold må blive mindet om håbet i Jesus, og at de må høre, at han kalder deres navn.
Bed om, at helbredelsen må fortsætte, og at kristne voldsofre må rejse sig fra asken.
Bed om, at Gud må møde overfaldsmændene, og at de også må opleve håbet, der er i Ham.