Midnatsbøn forvandlede Sumans liv

Suman Ramtels stærke historie om Guds godhed er et sjældent indblik i, hvordan mennesker i det asiatiske land Bhutan finder Gud.

Sumans historie vidner om modstandsdygtighed, tro og forvandling. Han er kristen i Bhutan, som er nr. 36 på World Watch List 2025, som rangerer de lande, hvor kristne er under størst pres. Bhutan er et land, hvor pres og udfordringer er en del af hverdagen som kristen. Gennem kampe med afhængighed og fortvivlelse er Sumans vidnesbyrd en påmindelse om håbet i Jesus. Dette er Sumans historie, fortalt med hans egne ord, men redigeret for at give klarhed.

Jeg voksede op hos mine bedsteforældre, fordi min far forlod min mor, før jeg overhovedet blev født. At vokse op uden min far var hårdt i sig selv, men livet tog en drejning, da min mor forlod mig for at gifte sig med en anden mand. Jeg var kun 9 år gammel, da hun efterlod mig hos mine bedsteforældre.

Selvom mine bedsteforældre elskede mig højt, kunne de ikke give den følelsesmæssige støtte, jeg længtes efter. Min mor talte aldrig om min far, og jeg har aldrig vidst, hvor han var. Jeg voksede op uden at opleve forældrekærlighed.

Før hun rejste, var min mor troende. Jeg husker, hvordan min bedstemor var meget syg, men blev mirakuløst helbredt efter at være kommet til Kristus. Dette fik hele min familie til at tage kristendommen til sig. Fra en meget ung alder begyndte jeg at gå i kirke med min mor, men jeg forstod ikke rigtig Guds kærlighed og offer. Da min mor giftede sig med en hinduistisk mand, vendte hun desværre tilbage til sin oprindelige tro. Mine bedsteforældre fornægtede også deres tro, og jeg stod tilbage uden ordentlig åndelig vejledning.

Heldigvis tog min onkel, som forblev kristen, mig med i kirke. At deltage i gudstjenesterne om søndagen blev en rutine, men min tro var ikke seriøs.

Smerter fører til afhængighed

I en alder af 14 år faldt jeg i dårligt selskab og begyndte at tage stoffer. Jeg var også fodboldspiller på landsholdet, men min afhængighed overskyggede mit talent. Min situation blev uudholdelig. Jeg længtes efter mine forældres kærlighed, men da jeg aldrig fik den, prøvede jeg at udfylde tomrummet med stoffer.

Da Sumans familie opdagede hans afhængighed, blev han låst inde på et værelse i tre dage. Men abstinenserne var så smertefulde, at han brød ud og flygtede i en jagt efter flere stoffer.

Gennem det sidste år af gymnasiet boede jeg hos min onkel, som blev ved med at tage mig med i kirke. I 2019 blev jeg døbt, men min afhængighed fortsatte.

En nat, efter at have taget en stor mængde stoffer, havde jeg en skræmmende drøm. Jeg så to dæmoner med store horn trække mig mod helvede. Jeg var så bange, at jeg skreg: "Jesus, frels mig!" Straks forsvandt dæmonerne. Da jeg vågnede, rystede jeg af frygt. Det var første gang, jeg nogensinde havde bedt Jesus om hjælp. Drømmen gentog sig. Denne gang angrede jeg og lovede Jesus, at jeg ville holde op med at tage stoffer. Men på trods af mit løfte kunne jeg ikke holde op. Mit tre år lange forhold til en pige sluttede også, hvilket knuste mig og forværrede mit misbrug.

Fra ondt til værre – og et glimt af håb

Under COVID-19-nedlukningen i 2020 flyttede jeg ind hos min mor. Det var første gang, jeg havde boet sammen med hende i en længere periode, men jeg mærkede stadig ikke den kærlighed, jeg længtes efter. Smerten fra mit brud og tomheden i mit hjerte skubbede mig til kanten af selvmord.

En dag mødte jeg en kristen, der inviterede mig til et midnatsbønnemøde, der begyndte kl. 22.30. Den nat, den 3. januar 2020, forbliver krystalklar i mit sind. Det var et vendepunkt i mit liv.

Da jeg hørte ungdomslederen fortælle Guds ord, gennemborede hans budskab mit hjerte. Jeg følte, at han fortalte min livshistorie gennem Skriften. I det øjeblik indså jeg, at Gud talte til mig gennem ungdomslederen.

Efterfølgende spurgte jeg alle om at bede for mig. Jeg åbnede op og fortalte dem, at jeg ikke havde noget håb, og at jeg var tæt på at tage livet af mig selv, men at aftenen havde givet mig et glimt af håb. ”Bed for mig,” bønfaldt jeg dem.

Da de bad for mig, følte jeg en varm omfavnelse fra Jesus. Jeg husker stadig det øjeblik tydeligt. Jeg græd hele natten – tilstod og angrede. Det var der, jeg virkelig oplevede kærlighed – ægte, ubetinget kærlighed.

Næste morgen ledte jeg ikke engang efter stofferne. Min dag, som plejede at starte med stoffer og cigaretter, begyndte med bøn i stedet.

Det var ikke let at overvinde afhængigheden. Min krop trængte til stoffer, men hver gang jeg følte mig svag, bad jeg og huskede den omfavnelse, jeg følte fra Jesus. På mirakuløs vis forsvandt min trang med tiden.

Siden da har jeg deltaget i alle midnatsbønnemøder. Det er fem år siden nu, og min tro er kun blevet stærkere.

Jeg kæmpede økonomisk, men Gud sørger altid for mig. Gennem college havde jeg ingen økonomisk støtte, men hver gang jeg bad for mine regninger, brugte Gud sit folk til at imødekomme mine behov.

"Hvorfor mig, Herre?"

I juli 2023 fik jeg et følelsesmæssigt sammenbrud, mens jeg gik gennem et marked. Da jeg så en lykkelig familie holde hinanden i hånden, længtes jeg efter den forældrekærlighed, jeg aldrig havde oplevet.

Den aften tog jeg til midnatsbøn. Efter mødet tog jeg en guitar og gik til en nærliggende park ved floden. Det var midnat. Mens jeg spillede guitar, tilbad jeg Herren. Jeg råbte til Gud: Hvorfor blev jeg berøvet sådan en kærlighed? Jeg længtes efter den enkle glæde ved at holde mine forældre i hånden, mærke deres kærlighed og omsorg og skabe smukke minder med dem. Men det oplevede jeg aldrig.

Jeg blev ved med at spørge: ”Hvorfor mig, Herre? Hvorfor?”

I det øjeblik hørte jeg en stemme sige: "Indtil nu har du tjent mig som din Mester; men fra nu af er jeg din Fader, og du er min søn."

Disse ord resonerer stadig i mit hjerte. Jeg havde søgt kærlighed i verden, men glemt, at min himmelske Fader allerede har givet mig den største kærlighed af alle.

Vedvarende forfølgelse

Min stedfar, en troende hindu, foragter kristendommen. Han presser min mor til at tilbede hinduistiske guder og fortæller mig konstant, at jeg skal give afkald på min tro. I 2020 forsøgte han at tvinge mig ind i hinduistiske ritualer, men jeg flygtede og blev hos mine bedsteforældre.

På trods af det har jeg glæde i mit hjerte. Jeg har oplevet Guds velsignelser og hans nærvær i mit liv. Gennem mit vidnesbyrd har mange unge omvendt sig og vendt tilbage til Herren. I dag leder jeg de unge i en lokal kirke.

Kristne her i Bhutan udsættes for forfølgelse. Selvom forfatningen giver religionsfrihed, kan vi ikke fuldt ud praktisere vores tro. Kristne børn er tvunget til at følge buddhistiske ritualer i skolen, og kristne helligdage anerkendes ikke. Det er forbudt at bygge kirker, og mange kristne kæmper for at få statsborgerskab. Vi tvinges til at deltage i buddhistiske ritualer, og de, der nægter, risikerer at miste deres statsborgerskab.

At deltage i et bibeltræningsprogram arrangeret af Open Doors’ lokale partnere ændrede mit perspektiv. Møderne, især dem om at være discipel og om Kristi genkomst, hjalp mig til at forstå vigtigheden af at tjene Herren.

Emnerne var relevante for de unge. Vi ser mange unge mennesker komme på afveje. Undervisningen var effektiv og hjalp os til at se, hvor vigtigt det er at tjene Herren i en ung alder. En af sessionerne mindede os om behovet for at være klar til Jesu genkomst. Sessionerne om lignelserne om det forsvundne får og den tabte mønt lærte os, at uanset hvor syndige vi er, er Gud nådig og vil tilgive os, hvis vi bekender og vender om til ham. Selv når vi forsømmer hans kærlighed og vender os bort, venter han ivrigt på, at vi vender tilbage, klar til at omfavne os med sin evige kærlighed.

Det budskab er især vigtigt for unge mennesker, da mange ikke værdsætter Guds kærlighed eller forstår, hvor god han er. Hvert emne opmuntrede os til at forblive stærke i vores tro og fuldt ud overgive vores liv til Jesus.

Bed for Bhutan

• Bed for Suman, hans tjeneste og de unge han er leder for.

• Bed om, at kristne må skinne af Guds lys, og at det må lede deres familier og mennesker omkring dem til tro.

• Bed om, at de unge kristne må have mod og styrke til at holde fast i deres tro.