Ny rapport: Kristenforfølgelser i Iran fortsætter

Iran_2019_0260111333_web.jpg

Selvom Covid-19 har fyldt meget i 2020, har det ikke stoppet iranerne fra at forsætte forfølgelserne af de kristne i landet.

Open Doors har lavet en rapport i samarbejde med Article18, Middle East Concern og Christian Solidarity Worldwide, som sætter ord på de kristnes situation i Iran.

Irans officielle rapporteringer fortæller, at 52 kristne er blevet arresteret i 2020, men vores undersøgelser viser, at det rigtige antal er 115 kristne. Af de arresterede sad 15 fængslet i bare ét af Irans fængsler ved årsskiftet.

Ud over anholdelserne er 2 kristne blevet pisket for at drikke nadvervin, andre kristne er blevet nægtet adgang til uddannelse og jobs, og et ægtepar har fået frataget forældremyndigheden over deres adoptivdatter på grund af deres tro.

Langt de fleste kristne, som bliver forfulgt i Iran, har muslimsk baggrund, men forfølgelserne har også ramt andre kristne grupper.

Fornyeligt afviste den iranske regering, at kristne i landet bliver forfulgt, men i flere personlige beretninger i rapporten kan du se, at det ikke er sandt.

Læs hele rapporten om, hvordan Iran forfølger kristne.