Sri Lankas kirker og hjerter skal genopbygges

Påskesøndag den 21. april 2019 eksploderede en bombe i Zion Church i Batticaloa, Sri Lanka. 31 blev dræbt og flere end 100 såret. Smerten og sorgen er stadig mærkbar, men kirken er langsomt ved at finde sine ben at stå på igen. 

Rædselsfulde billeder gik verden rundt, da Sri Lanka blev ramt af otte bombeangreb påskesøndag den 21. april 2019. I Danmark kom det tættere på, end vi måske er vant til, idet tre danske børn var blandt ofrene. 

Tre af bomberne blev bragt til sprængning i kirker, der var stuvende fulde som følge af højtiden. En af dem var Zion Church i Batticaloa på den srilankanske vestkyst, hvor 31 kirkegængere mistede livet, 14 af dem var børn og flere end 100 blev såret. 

Den ledende præst, Roshan Mahesans, umiddelbare respons, som blev lagt ud på kirkens hjemmeside, var:  

”Vi er hårdt ramte. Og vi er vrede. Men alligevel, som leder af Zion Church Batticaloa, hvor hele menigheden og alle familier er er ramte, siger jeg til selvmordsbomberen og gruppen, som sendte ham: Vi elsker jer, og vi tilgiver jer.” 

Insisterer på tillid 

Bombemanden sprængte en rygsæk fyldt med sprængstof, kemikalier, metalkugler og søm. I nogle af kirkebygningens sodsværtede mure kan man stadig se store og små huller - og her og der har der boret sig et lille søm ind.  

På samme måde er smerten og sorgen fortsat mærkbar og tydelig i de hjerter, som bombeangrebet flåede op. Zion Church’s liv og identitet er således for altid forandret, men man er langsomt ved at finde sine ben at stå på igen. Hele tiden har man fastholdt den tilgivende indstilling, så bitterhed og hævnlyst ikke har fået lov til at forgifte fællesskabet, og på gudstjenesterne lovsynger man højt og længe og bruger gerne en hel time på at bede for syge, hvoraf mange bliver helbredt. 

Og man insisterer nærmest på at møde omverdenen med tillid. Således har man i modsætning til andre steder i verden, som har været udsat for lignende angreb, hverken oprustet med metaldetektorer eller bevæbnede vagter i forbindelse med gudstjenesterne. 

Dobbelt så stor tillid til Jesus 

Praba personificerer på flere måder den udvikling, som har været i Zion Church siden bomben. Praba mistede sin syvårige søn Peter i angrebet. ”Peter bragte så meget glæde ind i vores hjem,” siger hun, ”og jeg føler ikke vrede mod Gud. Men jeg har mange spørgsmål, og det største af dem er: Hvorfor?” 

Praba er stadig dybt såret, i sorg og knust. Men samtidig er hendes tro på Gud klippefast.

Mange besøgte familien efter angrebet - de forsøgte at opmuntre Praba, og de bad sammen med hende, men ingen kunne besvare hendes spørgsmål. Allerede tre dage efter angrebet, hvor Praba havde udøst sit hjerte i bøn for Gud, fik hun et indre billede af Peter, som hvilede i Jesu hænder. Men det hjalp hende ikke. Og to måneder senere, fik en dame det samme indre billede, mens hun bad for Praba. En trøst, men stadig ikke nok for Praba. 

Så en dag, hvor hun sad og bad, oplevede hun pludselig, at Gud talte til hende i hendes indre og mindede hende om, at han havde sendt sin søn til verden for at lide for verden. 

”Hvorfor skulle Jesus lide så meget? Da han hang der på korset, havde han ingenting. Men Gud tillod det for vores skyld,” sukker Praba, ”og efter den dag stillede jeg ikke flere spørgsmål til Gud. Peter er i Jesu hænder.” 

Praba er stadig dybt såret, i sorg og knust. Men samtidig er hendes tro på Gud så klippefast, at hun udbryder: 

”Det er meget svært, men jeg er glad for, at Jesus valgte min søn! Jeg har kendt Gud, siden jeg var lille, men efter Peter døde, er min tillid til Jesus blevet dobbelt så stor.” 

 Sorgen skabte en kløft 

”Vi er hårdt ramte. Og vi er vrede. Men alligevel siger jeg til selvmordsbomberen og gruppen, som sendte ham: Vi elsker jer, og vi tilgiver jer.” Leder af Zion Church Batticaloa

Det er dog ikke alle i Zion Church, der har det som Praba. Det gælder eksempelvis for Kuweni, som under angrebet mistede sin 15-årige søn, Kevin. Hun kunne i lang tid derefter ikke rigtigt tale om Kevin; ikke engang med sin egen mand. Det erfarede nogle af Open Doors’ partnere, da de tidligere i år besøgte Kuweni og hendes mand i deres hjem, hvor en stor plakat af sønnen prydede den ene væg.  

”Hvordan kan vi bede for jer?” spurgte Open Doors’ udsendte, og Kuwenis mand svarede: ”Bed for min kone! Hun kan ikke acceptere vores søns død. Hun har stadig så mange ubesvarede spørgsmål.” 

”Hvilke spørgsmål sidder du med,” spurgte en af Open Doors’ kvindelige medarbejdere Kuweni, og hun fik et lidt overraskende svar: 

”Det er ikke spørgsmål, jeg vil have svar på; jeg savner blot min søn så forfærdeligt meget! Jeg forestiller mig hver dag, at han sidder i mit skød.” 

Der var de pludselig. De ord, hun ikke kunne sige til sin mand, men som han så desperat havde brug for at høre, hvis han skulle kunne forstå hende. Sorgen havde skabt en kløft imellem dem.  

Den trøst, som Kuweni modtog i forbindelse med Open Doors’ besøg, har åbnet hende mere op. Det har skabt en bro imellem hende og hendes mand og styrket håbet om, at hun en dag vil nå til accept.  

Nye veje til forsørgelse 

Bombesprængningen betød ikke blot tab af menneskeliv og førlighed, men også af forsørgergrundlaget for en række familier, hvor den hidtidige forsørger pga. angrebet enten var død, alvorligt invalideret eller havde mistet sin forretning og indkomstgrundlag.  

Et eksempel på dette er Kanmanirajah, som lever af at sælge murukku; en srilankansk snack. Hans primære kunder var muslimske butiksejere, men efter angrebet boykottede den hinduistiske del af befolkningen muslimske butikker, hvilket betød, at mange af butiksejerne forlod byen. Dermed havde Kanmanirajah ikke nogen at sælge til. Denne form for sanktioner mod muslimer generelt talte ledende præst i Zion Church, Roshan Mahesan, ellers offentligt imod, men lige lidt hjalp det. 

Kanmanirajah opbyggede hurtigt en gæld, som han ikke kunne betale. En hindu fra byen tilbød at betale hans gæld på en betingelse: At Kanmanirajah skulle blive hindu. Tre generationer, omkring et dusin mennesker, var helt afhængige af Kanmanirajahs indkomst, og alt, han behøvede at gøre for at redde dem fra et liv på gaden, var at gå til det lokale hindutempel og tilbede guderne der. 

Det ville han dog ikke. I stedet bad han Roshan Mahesan om hjælp, og præsten formidlede en kontakt til Open Doors’ partner, som gav ham 700 dollars til at få gang i forretningen igen. På det tidspunkt havde Kanmanirajah fundet nye kunder, men han var låst fast af gælden. Nu kunne han betale den, og siden er det gået så godt med forretningen, at han tilmed har ansat andre, som også havde mistet deres indkomst.  

Tilgivelse baner vej for genrejsning 

Beretningerne om de personlige skæbner efter eksplosionen i Batticaloa er vidt forskellige, men overordnet set er Zion Church godt i gang med at rejse sig igen. Viljen til at tilgive har spillet en stor rolle i dette. 

Lige nu samles man i et midlertidigt lokale, som er for lille til at rumme alle, som ønsker at deltage i gudstjenesterne, hvorfor folk også samles udendørs for at lytte med. Man glæder sig derfor over, at genopbygningen af den søndersprængte kirke tager form. Mennesker fra hele verden har doneret penge til kirkens byggefond heriblandt Open Doors’ støtter og partnere. 

Bombeangrebene i Sri Lanka påskedag 2019

Påskesøndag den 21. april 2019 eksploderede otte bomber rundt om på Sri Lanka – fire i hoteller, tre i kirker og en enkelt under en anholdelsesaktion.

I alt døde 269 personer i angrebene (ud over selvmordsbomberne), og flere end 500 blev såret.

Tre danske børn var blandt dødsofrene.

Islamisk Stat tog siden skylden for angrebene.