Indkøbskurv 0

42
Indonesien

Indonesia_1980_0430111034.jpg

Hvordan forfølges kristne?

I Indonesien er situationen for kristne blevet forværret i de senere år, fordi det indonesiske samfund har fået en mere konservativ karakter. Meningsmålinger viser med jævne mellemrum, at især unge har konservative holdninger.

Mange konvertitter til kristendommen oplever pres fra deres familie, men presset afhænger af den enkeltes familie, og hvilket område de bor i. Presset, som kristne konvertitter oplever, er oftest isolation, verbale overfusninger, og udstødelse af familien. Det er kun en lille procentdel, der oplever fysisk vold.

Kirker, der evangeliserer, møder ofte modstand fra islamiske grupper, og i nogle regioner har kristne svært ved at få tilladelse til at bygge kirker.  Selv hvis de kristne lever op til alle lovkrav og har rettens ord for det, fortsætter lokale myndigheder med at ignorere dem.

Hvem er mest sårbare?

Det primære brændpunkt for forfølgelse i Indonesien er provinsen Aceh i nordvestspidsen af Sumatra – den eneste provins der styres efter Sharialoven. Konvertitter fra islam må regne med stor modstand i mange dele af Indonesien, men konvertitter i Aceh er formentlig udsat for det største pres.

Læs mere

Download den fulde landerapport, som giver et grundigt indblik i situationen i Indonesien.


Seneste nyt fra Indonesien