“Gud gør os stærke og modige”

India_2020_0320102175.jpg

Asiens kristne under COVID-19 epidemien

I mange lande i Asien er der introduceret lockdown for at stoppe epidemiens spredning. For dem, som er fattigst og som lever fra dag til dag, betyder det at miste sit arbejde eller ikke at kunne arbejde, at de ikke har råd til mad.  Din støtte og dine bønner gør Open Doors’ lokale samarbejdspartnere i stand til at tjene dem, som lider mest under denne epidemi. Nogle af vores forfulgte brødre og søstre har endda fundet overskud til selv, til trods for sult og fattigdom, at tjene andre og vise kærlighed selv i denne svære tid  

Indien “Folk modtager mad med tårer i øjnene”

Her ses plastikposer sat ud i håb om at nogen vil forbarme sig og lægge mad i posen.

Her ses plastikposer sat ud i håb om at nogen vil forbarme sig og lægge mad i posen.

Folk er så bange. De ved ikke, hvor lang tid denne lockdown varer,” fortæller Akash* en af Open Doors lokale samarbejdspartner i Indien. En landsdækkende lockdown begyndte den 24. marts, og fra da af blev det klart for dem, at mange kristne intet havde at leve af. “Det er utrolig trist at se den situation, som de er i. De er ikke engang i stand til at skaffe sig ét måltid om dagen til deres familie,” fortæller Akash.

Til trods for lockdown og faren for at blive smittet arbejder Open Doors’ lokale samarbejdspartnere ihærdigt for at skaffe mad til alle disse mennesker. ”Vi ser mennesker i stor nød. Vi bliver nødt til at hjælpe dem, selvom der er en risiko for, at vi bliver syge eller får bøder,” fortæller Akash*.

Takket være vores støtter og forbedere, har vores partnere nu nået nogle af de forfulgte kristne og givet dem mad, medicin og værnemidler. Denne indsats vil forsætte og vokse i den kommende tid, efterhånden som vi får indsamlet flere midler. ”Mange steder er folk så desperate. Vi giver dem tørkost-produkter nok til 15-20 dage. Folk modtager dem med tårer i øjnene, og som om vi giver dem en skat, fortæller Akash*.

”Vi var så overvældede, da vi så den tilstand, som disse mennesker er i. Meget få nødhjælpsorganisationer når ud til dem. Faktisk er mange for bange til at hjælpe pga. faren for smitte eller lockdown-restriktioner, men Gud giver os styrke og mod til at blive ved med at tjene,” slutter Akash*.

Bangladesh: “De kristne sulter”

Kristne kvinder i Bangladesh modtager længe ventet nødhjælp.

Kristne kvinder i Bangladesh modtager længe ventet nødhjælp.

Kristne i Bangladesh har også svært ved at dække deres daglige behov pga. landets lockdown. Det skyldes ikke bare, at folk ikke kan gå på arbejde, men mange har helt mistet deres job. Det er rapporteret, at 1 million tekstilarbejdere fra Bangladesh har mistet deres arbejde efter at lande fra vesten, har annulleret deres tøjordre, for folk har ikke brug for nyt tøj, når de bare går derhjemme.   

”Vi modtager dagligt telefonopkald fra kristne fra alle dele af Bangladesh, der beder os om hjælp midt i denne krise,” fortæller en af Open Doors’ lokale samarbejdspartnere.

En anden lokal partner fortæller, at mange kristne sulter. Nogle er tvunget til at spise mindre, så de kan strække den mad, de har. Nogle er tvunget til at låne penge til skyhøje renter for overhovedet at kunne købe mad. Ingen har endnu modtaget støtte fra staten. Takket være forbøn og støtte har Open Doors kunnet hjælpe 74 familier indtil videre, men det er kun toppen af isbjerget, og mange har stadig brug for hjælp.

Nordkorea: Hjælpen er klar til at blive sendt afsted

Nordkorea er fortsat totalt lukket for omverdenen i et desperat forsøg på ikke at blive smittet. Ifølge officielle statistikker er der endnu ingen smittet, men et par hundrede mennesker er i karantæne. Det er dog mere sandsynligt, at tusindvis af mennesker er i karantæne, og at mange af dem har symptomer på Coronavirus.

”Vi er klar til at sende nødhjælp afsted,” fortæller Open Doors’ koordinator for Nordkorea og fortsætter, ”lad os bede til Gud om at åbne en dør for os, så vi kan komme ind i landet med hjælp.”

Timothy*, en flygtning fra Nordkorea, beder inderligt Open Doors’ støtter og forbedere om støtte og forbøn for hans hjemland. ”Nordkorea ser ud til at tage situationen alvorligt, men dette totalt lukkede land vil aldrig ærligt melde ud, hvordan det i virkeligheden står til. Ingen kan bekræfte tallene for smittede eller dødstal. Hvis man kender landets dårlige hospitalsvæsen og mangel på udstyr, så har Nordkorea, endnu mere end nogensinde før, brug for internationalt samarbejde og hjælp. Bed om, at regimet må åbne deres hjerter for folket, især for børnene og de gamle, og at de må være villige til at tage imod den hjælp, der bliver tilbudt dem.”

Centralasien: Kirken går online for at styrke kristne under lockdown.

I Kirgisistan bruger de lokale kirker internettet til at nå de kristne i deres region med støtte og opmuntring under denne lockdown. En lokal kristen fortæller: ”Vores online tilbud er en stor succes, særlig vores YouTube kanal med videofilm, tegnefilm og lydbøger på kirgisisk. Flere af vores videoer er allerede blevet set 10.000 gange.   

En kristen med muslimsk baggrund, der arbejder med socialt arbejde, fortæller, hvor meget hun får gavn af disse online kanaler både personligt og i hendes arbejde.

”Der er mange mennesker, specielt folk, der ikke har en kristen baggrund, som beder om støtte fra os. Deres situation er svær, og deres liv er ødelagt. Ofte har jeg brug for visdom og energi til at kunne fortsætte min tjeneste, så lytter jeg til en lydbog eller ser en af kirkens videoer. Jeg sender også link til de forskellige film og lydbøger til de mennesker, som jeg hver dag møder, der desperat har brug for støtte og opmuntring. Kirkens YouTube-kanal gør det så meget nemmere at dele evangeliet med muslimer, og ordet rører deres hjerter og forandrer deres liv. Tusind tak for disse online ressourcer.”

I Usbekistan deler kirken kirken mad ud til fattige, der har mistet deres arbejde og ikke længere kan forsørge sig selv.

I Usbekistan deler kirken kirken mad ud til fattige, der har mistet deres arbejde og ikke længere kan forsørge sig selv.

Kina: Kirker bliver bedt om at lukke online gudstjenester ned

Kristne online møder er virkelig blomstret under COVID-19 pandemien. Mange huskirker og statskirker er begyndt at livestreame deres gudstjenester, bønnemøder og gruppemøder for at forblive forbundet under lockdown.  

I flere provinser har myndighederne dog forbudt kirkerne at livestreame gudstjenester og kirkelige aktiviteter, og kirkerne er blevet henvist til kun at benytte online chatrum og e-mail. Dog har pandemiens spredning og intensitet i Kina betydet, at myndighederne har haft for travlt til at kunne håndhæve dette forbud, og det har styrket kirken endnu mere. Kirken i Kina har desuden udvist stor styrke og gavmildhed mod det kinesiske folk under krisen. De kinesiske myndigheder frygter derfor, at kristne får det ry, at man altid kan gå til dem, når man har brug for hjælp, fordi de er villige til at hjælpe alle. De kristne i Kina har brug for støtte i denne overvældende men vigtige tid, for endnu en gang har de kinesiske kristne valgt at være modige under modstand, gavmilde midt i nøden og håbets ambassadører i en tid med frygt.

Indonesien: “Vi vil velsigne vores land midt i krisen”

Selvom situationen i Indonesien er svær for de kristne, har de alligevel valgt at bruge denne tid til at række ud til naboer og lokalsamfund omkring dem, med den hjælp de nu kan tilbyde.

Naomi* er en indonesisk kristen med muslimsk baggrund. Hun har tidligere fået undervisning i syning i et af Open Doors’ uddannelsesprogrammer, og hun syer nu masker til hele lokalsamfundet, efter at de var løbet tør. Naomi syer gratis masker til hele kirken og hendes naboer, og flere butikker køber også masker hos hende. Indkomsten fra disse ordrer sikrer hende mad på bordet til hendes familie samtidig med, at hun hjælper lokalsamfundet med at mindske smitten.

Naomi* opmuntrer alle, til at bruge de evner de har til at bringe lys i denne mørke tid: ”Mist ikke modet i denne svære tid. Selvom du må blive hjemme, så brug dit talent og dine evner til at lave noget eller gøre noget, der kan bringe velsignelse til dem omkring dig. Mine masker hjælper ikke bare mig og min familie, men de hjælper hele mit lokalsamfund og passer på os alle.