En dag kan vi igen leve et godt liv
De seneste fem år har præsten Barnabas boet med sin kone og deres fem børn i en interimistisk flygtningelejr. I lejren er han præst for tusinder, som han prøver at opmuntre og give håb for fremtiden.
Spinkle, provisoriske telte strækker sig i alle retninger og giver kun lidt lindring fra den voldsomme varme. En følelse af håbløshed hænger i luften i den primitive flygtningelejr i delstaten Benue i Nigeria. Der er ikke nok mad, intet rindende vand, for få toiletter, og sygdomme er udbredte.
De sidste fem år har lejren været hjem for præsten Barnabas, hans kone og deres fem børn. Gulvarealet i deres telt er ikke større end en dobbeltseng, så der er ikke plads til hele familien i teltet.
”Alle, som bor her i lejren, er kristne,” oplyser Barnabas. "Vi er her på grund af vold. Millioner af kristne er fordrevet her i Nigeria. Men medierne er ligeglade, politikerne taler ikke om det, ingen taler om det. Vi bliver efterladt i mørket – glemte og upåagtede!”
Mistede bror og svigerinde i angreb
Islamiske terrorgrupper som Al-Qaeda, al-Shabab og Boko Haram ønsker at etablere en islamisk stat og udsætter derfor kristne i regionen for en hidtil uset vold. De bliver angrebet, kidnappet og myrdet, og kristne landsbyer og skoler bliver ødelagt. Burkina Faso har mistet 40 procent af sit territorium til terrorgrupper, og i eksempelvis Nigeria ser det ud til, at militser kan udøve vold og terror uden nogen former for retlige konsekvenser.
Barnabas har prøvet det på egen krop. Det er derfor, han og familien nu bor i en interimistisk flygtningelejr.
"En dag blev min bror, svigerinde og jeg pludselig omringet af en gruppe militante islamister, mens vi gik rundt på mit landbrug. De var bevæbnede – nogle med geværer, andre med macheter og køller. Min bror blev skudt og dræbt, og hans kone blev skudt, hakket med machete og dræbt. Jeg løb, men blev angrebet med en kølle og brækkede hånden,” fortæller han.
Har øjne og håb rettet mod Gud
Det lykkedes Barnabas at flygte og undgå yderligere skade, men familien mistede alle deres ejendele og deres hus, da angriberne brændte hele den landsby ned, som de boede i.
”Nu kan jeg ikke tage mig af min familie. Jeg kan ikke brødføde dem. Mine børn går ikke længere i skole. Som præst er jeg også forpligtet til at tage mig af min menighed. Men folk mister deres håb til Gud på grund af den situation, de er i. Jeg har ikke noget at give dem. Vi kan kun bede og dele ord fra Bibelen. Jeg føler mig meget, meget dårlig tilpas med dette,” erkender han.
Barnabas er præst for flere tusinde kristne i lejren – en meget stor opgave, som Open Doors’ lokale partnere støtter ham i. Eksempelvis har man givet nødhjælp i form af mad og medicin til en række kristne i lejren, ligesom uddannelse og traumebehandling er i støbeskeen.
"Gud har været med os, og jeg vil ikke miste min tillid til ham," fastslår Barnabas. "Vores øjne og vores håb er rettet mod ham. Hvis Gud vil kæmpe denne kamp for os, vil der komme en dag, hvor vi igen kan leve et godt liv."
Bed
Bed for Barnabas og hans familie. Bed om, at deres lidelser får en ende, at deres tro forbliver stærk, og at de bliver fyldt med håb.
Bed om, at volden i Afrika syd for Sahara stopper. Bed Gud om at ændre hjerterne hos dem, der ødelægger, fordriver og dræber.
Bed om, at helbredelsen starter. Bed om retfærdighed og genoprettelse for forfulgte samfund, og bed for de Open Doors-partnere, som tilbyder traumerådgivning.
Artiklen er også udgivet i vores blad i november 2024. Læs hele bladet her.