Et tegn fra Gud
Inden terrorangrebet i Sri Lanka den 21. april 2019 havde Pastor Roshan, Girija og Malkiya alle modtaget tegn fra Gud om, at en skelsættende begivenhed snart ville forandre alting.
Pastor Roshan leder én af de kirker, som blev bombet påskesøndag 2019. Selvom angrebet rystede Roshan, så kom det ikke som en stor overraskelse. Måneder forinden havde Gud givet ham flere varsler om, at en eller flere tragedier ville ramme hans kirke og dens medlemmer. Han blev endda drevet til at tale om martyrdom i en af sine prædikener. Han fik flere syn i denne periode. Han så, at én af kirkens familier ville blive ramt af en forfærdelig ulykke; men han så også ild. Han kunne ikke forbinde ilden med familiens ulykke, så han fornemmede, at der muligvis var flere tragedier på vej.
En uge før angrebet blev den første profeti til virkelighed. 10 familiemedlemmer, som alle kom i Roshans kirke, omkom i en bilulykke. Det var et stort slag for hele menigheden, men for Roshan var det skrækindgydende, for han vidste, at det kun var begyndelsen. Der havde ikke været ild i forbindelse med ulykken, så han vidste, at der mere var på vej.
Skæbnen ville, at Roshan selv var i udlandet, da hans kirke blev bombet den 21. april 2019. På den anden side af kloden blev Roshan ramt af nyheden om, at hans kirke stod i flammer. Den anden profeti var blevet til virkelighed i hans fravær, og han havde ingen muligheder for at handle.
Roshan var imidlertid ikke den eneste, som anede uråd forud for angrebet. Andre fornemmede, at de snart skulle dø. Girija, som blev kvæstet den skæbnesvangre påskesøndag, og senere døde på hospitalet, havde dagen før angrebet givet sin familie et tegn. Girijas mand, Prashant, fortæller, at de havde fejret deres søns fødselsdag, da Girija pludselig var brudt ud i ustyrlig dans. Prashant havde spurgt: ’Hvorfor opfører du dig så skørt?’ hvortil hun havde grinet og svaret: ’Måske dør jeg snart!’.
12-årige Malkiya mistede også livet under terrorangrebet. Efterfølgende fandt hans forældre en tegning, han havde lavet. Tegningen forestillede en ambulance foran en kirke. Han havde også skrevet en stil til sin søndagsskolelærer, hvori han havde givet udtryk for, at han ønskede at dø som martyr – muligvis inspireret af en bog, han havde læst om apostlen Paulus. Malkiyas storebror, Jeremiah, sagde følgende mindeord til begravelsen:
‘Malchi sang på opstandelsesdagen: ‘Jeg har besluttet at følge Jesus.’ Vi gik hen til søndagsskolen kl. 7.30 den 21. april 2019. Den sidste gudstjeneste med min elskede bror. Vi læste kapitel fem fra Galaterbrevet i Bibelen, knælede, bekendte vores synder, bad og gav vores liv til Gud. Vi tændte lys og sang sange sammen. Vi følte Guds nærvær. Derefter, kl. 8.30, gik vi ned for at spise morgenmad. Det var den sidste gang, jeg så hans kærlige ansigt. Derefter, omkring kl. 9, hørte jeg den frygtelige lyd fra bombeeksplosionerne. Folk skreg og løb i sikkerhed uden helt at vide, hvad det var, de løb fra. Nu er min kærlige bror i himlen. Jeg lader tårerne trille og priser Gud, for han udgød blodet og brændte i kirkens indgang for at bringe flere mennesker til tro. Jeg vil huske min søde lillebror som en del af 'Herrens hær.' En dag vil jeg møde ham sammen med Jesus. For jeg tror på, at Jesus besejrede døden og lever i dag. Sidste år skrev Malchi en stil om apostlen Paulus, og om hvordan han selv ønskede at blive martyr. Malchi, min eneste bror, gav sit liv for, at hele Sri Lanka må blive reddet.’