Gud vil tørre tårerne af vores kinder
CONGO: Selv om præsten Jean og hans familie overlevede et missilangreb mod deres hus i 2021, lider de stadig under de psykiske eftervirkninger af angrebet. Jean er dog overbevist om, at Gud vil læge deres indre sår.
Bombeangreb mod kirker og drab på stribevis af kristne. Sådan har virkeligheden været i Congo i 2023 indtil nu. Særligt den nordøstlige del af landet er hårdt ramt – og det var netop hertil, at præsten Jean flyttede for fire år siden i en alder af 29 år. Han skulle være præst i en kirke med næsten 300 medlemmer i byen Beni.
"Da min familie og jeg ankom, blev vi advaret om, at dette var fjendens port, men vi var optimistiske og fulde af håb og tro ... vi sagde til os selv, at Gud ville hjælpe os," fortæller han.
Men den 30. juni 2021 kom det hele brat og tragisk til en ende. Den islamiske ekstremistgruppe Allied Democratic Forces (ADF) angreb det område, hvor Jeans kirke lå.
"En aften ved 23-tiden hørte vi det første skud. Det var lige bag vores hus,” siger Jean.
Præsteboligen lå midt på kirkens grund med kirkebygningen til den ene side og en skole til den anden side. Jean kunne høre sine naboer skrige, mens angriberne nådesløst arbejdede sig igennem landsbyen. Skyderiet var uophørligt.
"Vi bad ... Gud hjælp os! Jeg kiggede ud og så, at mange mennesker havde samlet sig på kirkens grund - omkring 500. Derudover var der også nogle inde i kirken og i skolen.”
Ramt af et missil
Pludselig stod nogle mænd fra ADF ved døren til præsteboligen. Inde i huset var Jean, hans kone og deres fire børn, hvor den yngste kun var seks måneder gammel. Jean kunne høre mændene diskutere, om han mon var derinde eller ej. De prøvede at åbne den låste dør, men det lykkedes ikke, og derfor talte de om at affyre et missil mod huset – men de ville ikke spilde et missil, hvis nu huset var tomt.
Pludselig lød det for Jean, som om mændene trak sig nogle skridt tilbage, og Jean hviskede: ”Gud, tag imod vores sjæle nu”.
Men i samme åndedrag bad han: ”Gud, du har kaldet min familie og jeg til at tjene dig, til vi dør. Har jeg virkelig allerede fuldført min tjeneste for dig? Men alt er muligt for dig – så ske din vilje.”
I samme øjeblik kunne Jean høre, at missilet blev affyret.
”Vi hørte noget, der lød som sand på taget af huset, og det ringede for vores ører. De næste 45 minutter var vi uden bevidsthed. I mellemtiden fortsatte skyderiet udenfor."
Skjulte sin sårbarhed
Angrebet på landsbyen varede til de tidlige morgentimer. 15 personer var blevet dræbt, heraf var de seks fra Jeans kirke. Syv huse og flere butikker var ødelagt og plyndret, og mindst 20 personer, de fleste unge piger, var meldt savnet.
Selv om Jean og hans familie overlevede angrebet uden fysiske mén, efterlod det dem ikke uskadt. Følelsesmæssigt og psykisk var de hårdt ramt – og derudover faldt fremmødet i kirken mærkbart i tiden derefter.
”Atmosfæren var anspændt, og det føltes, som jeg skulle begynde helt forfra. Min kone blev ramt af frygt og besvimede, når hun fik et angstanfald,” fortæller Jean, som følte sig nødsaget til at skjule for medlemmerne af sin kirke, at han også selv var ramt af traumer efter angrebet. For desværre forveksler mange kristne i Congo sårbarhed med svaghed.
"Hvis jeg gav udtryk for, at jeg var traumatiseret, ville det være svært at hjælpe dem, fordi de ville blive skuffede over mig," forklarer han.
Nægter at lade frygten styre
Det var naturligvis svært for ham at virke som præst med disse skjulte sår i sit indre. Et vilkår han deler med en række andre præster fra den nordøstlige del af Congo, som også er blevet ramt af ADF’s angreb. Dertil kommer, at han oplevede skyldfølelse over at have overlevet, når seks medlemmer fra hans kirke havde mistet livet.
”Jeg magtede ikke at prædike, og jeg kunne ikke engang forrette begravelserne for de seks, som var døde under angrebet,” siger han.
Jean og familien er nu flyttet til et andet område for at få indre helbredelse. Jean er blevet præst i en anden kirke, og han mærker, at det går fremad for ham. Hans største bekymring er dog hans kone, der stadig har det svært.
"Det er svært for min kone; især når hun er alene hjemme. Hun er altid bange, fordi hun frygter, at ADF også vil angribe os her."
Jean er også selv bange, men han forsøger at konfrontere frygten.
"Jeg er nødt til at se den i øjnene, for hvis jeg ikke slipper af med den, vil jeg ikke længere være i stand til at arbejde som præst. Mit valg er ikke at lade mig stoppe, men at forsætte min tjeneste – på trods af de indre sår og på trods af den konstante hoste, jeg udviklede efter at have indåndet krudtrøgen den dag.”
Jean er fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden og sikker på, at han og familien vil opnå fuldstændig indre helbredelse.
”Folk beder for os, og vi kan mærke, hvordan det styrker os,” siger han. ”Gud er med os, og han vil tørre tårerne af vores kinder.”
Bed for Jean og DR Congo
Bed for Jean, hans kone og deres børn – bed om indre helbredelse og genoprettelse.
Bed for den kirke i Beni, som Jean tidligere var præst i.
Bed Gud beskytte de kristne i Congo.
Artiklen er også udgivet i vores blad i august 2023. Læs hele bladet her.