Kristne i Myanmar er bekymrede for fremtiden

Militærkuppet i Myanmar den 1. februar kan sætte landets udvikling i stå. I 10 år har landet været ledet af demokratiforkæmpere, men efter militærkuppet frygter de kristne, at situationen bliver som sidst militæret havde magten.

Det svære liv med en militærregering

Mellem 1962 og 2011 styrede militæret Myanmar med hård hånd. Militæret favoriserede buddhistiske indbyggere og udnyttede den kristne minoritet i landet.

”Det var hårdt at være kristen. Militæret kunne på ethvert tidspunkt træde ind i en kirke, og tvinge de kristne mænd til at arbejde for sig. De kristne endte i tvangsarbejde, og militæret kunne gøre som det passede dem,” fortæller Broder Lwin*, som er en af Open Doors’ faste samarbejdspartnere i Myanmar.

Tvangsarbejdet bestod ofte i, at de kristne skulle være bærere for militæret. De skulle bære tungt materiel over store distancer, når militæret havde behov for at flytte byggematerialer og militært udstyr.

Open Doors’ samarbejdspartner Peter* blev tvunget til at være bærer seks gange, da militæret sidst havde magten:

”Jeg husker særligt 1998, hvor jeg udførte tvangsarbejde sammen med min far. Vi var i kirke, da soldaterne kom og hentede os. Vi skulle flytte tungt udstyr 55 km til fods. Soldaterne sparkede ud efter os, tæskede os, og de gav os ikke noget mad. Hvis en tvangsarbejder forsøgte at flygte, tøvede soldaterne ikke med at skyde,” fortæller Peter.

Broder Lwin husker også en episode, som beskriver, hvordan de kristne blev behandlet af militæret. En kristne familie fik konfiskeret to heste, som militæret skulle bruge:

”Militæret udnyttede hestene så voldsomt, at den ene døde af overanstrengelse. Familien fik at vide, at hestens død havde generet militæret så meget, at familien skulle betale en bøde. Den kristne familie måtte både undvære den hest, som militæret havde slidt ihjel og betale bøden,” fortæller han.

Under militærstyret oplevede kirkerne også store begrænsninger.

”Vi kunne ikke få lov til at male eller reparere kirkerne. Små huskirker blev lukket, og de kristne blev smidt ud af deres udlejere, hvis det blev opdaget, at de var kristne,” fortæller Lwin. Han er meget bekymret for, at historien kommer til at gentage sig, og de kristne igen skal opleve den ekstreme forfølgelse.

Hvad gør de kristne nu?

Frygten for, hvad der kommer til at ske, har bred sig blandt de kristne i Myanmar. Nogle kristne tør knapt nok at udtale sig om situationen, fordi de er bange for konsekvenserne. De kristne er bekymrede for landets fremtid, og det har fået dem til at stå sammen i bøn.

Alle kirkegrupperinger beder for landet, og mange præster har lavet bønnemøder i kirkerne, hvor de kristne kan komme og bede sammen. Udover bønnen bruger de kristne de værktøjer, som Open Doors har været med til at give dem.

Gennem de seneste 10 år, hvor Myanmar har været mere åbnet, har Open Doors arbejdet i landet. Open Doors har trænet de kristne ledere til at være klar, når forfølgelsen rammer. Peter har været igennem træningsprogrammet:

”Open Doors’ træning har ændret mit liv og forandret mit syn på militæret. Inden træningen var jeg meget vred, og jeg havde lyst til at gå til modangreb, men jeg har lært at bede for mine fjender i stedet for at angribe. Det har forandret mit liv,” fortæller han.

Som Peter har mange præster og ledere oplevet, at den træning, de har været igennem, har forberedt dem på det, der sker nu. De har lagt vreden og hævnlysten fra sig. Når kirkerne ikke går til modangreb, betyder det også, at de ikke provokerer soldaterne til yderligere angreb på kirkerne.

Lwin fortæller, at han takker Gud for, at Open Doors fik tid nok med fred i Myanmar til at træne kirkeledere i hele landet.

”Vi har ikke længere brug for udenlandske trænere, fordi de første, der var igennem træningen, nu er klar til at give deres viden videre. Vores lokale trænere har været i de fjerneste områder i landet for at træne præster,” fortæller Lwin.

*Navnene er ændret af sikkerhedsmæssige hensyn.

Bed for Myanmar

• Bed for at kirkelederne fortsat må opleve, at deres bøn gør en forskel.

• Bed sammen med de kristne om, at de ikke må opleve at forfølgelsen forværres.

• Bed for de militære ledere, som har taget magten i landet