Laxman: Ingen kan stoppe Guds arbejde

Mirakler og helbredelser førte til kirkevækst, og kirkevæksten førte til, at præsten Laxman blev udsat for brutal politivold, og at hans kirke blev ødelagt. Men ingen kan stoppe Guds arbejde, pointerer Laxman.

Ingen kom præsten Laxman* til undsætning, da politiet stormede et bedemøde og begyndte at slå løs på ham.

”De greb mig i kraven og slog mig – både med næverne og med deres politistave,” fortæller han.

”Derefter tog de mig og en anden deltager i bedemødet med på politistationen, hvor de fortsatte med at sparke og slå mig med trækøller, mens de beskyldte mig for at tvinge og lokke folk til at følge en fremmed Gud.”

Vær ikke bange - jeg er med dig

Laxman bor i en delstat i det nordlige Indien, der har såkaldte antikonversionslove, som kriminaliserer at konvertere andre fra hinduismen. Sådanne love bruges ofte til falske anklager mod kristne.

Politiets behandling rystede Laxman og gjorde ham sønderknust. Han frygtede, at fængslingen betød enden på hans tjeneste som præst, og han følte sig svigtet, fordi ingen kom ham til hjælp.

”Jeg bad til Gud og spurgte, hvad jeg skulle gøre. Og så hørte jeg en stille, blød stemme sige: Vær ikke bange, for jeg er med dig. Samtidig blev jeg fyldt af fred og fik kraft og styrke til at udholde torturen.”

Den kristne Gud besvarer bøn

Laxman er opvokset som hindu og blev først kristen som voksen i forbindelse med, at hans kone, Latika*, blev syg. Ingen læger kunne hjælpe hende, og der var heller ingen hjælp at finde hos forskellige hindupræster og -templer. Laxman opsøgte også forskellige okkulte healere, og til sidst var han så bange for at miste Latika, at han tog hende med hen i en kirke, hvor de bad for hende.

Latika var kristen, men Laxman havde aldrig villet have noget med Jesus at gøre. Men da hun efter en enkelt bøn i kirken begyndte at få det bedre, ændrede han sin holdning.

”Jeg forstod, at den kristne Gud er en Gud, som besvarer bøn. Og efterhånden som jeg forstod mere af denne Guds kraft, blev jeg fast besluttet på at sprede hans budskab til så mange mennesker som muligt,” forklarer Laxman.

Derfor tog han en toårig teologisk uddannelse, hvorefter han etablerede en kirke.

Ingen livstegn fra foster

Til at begynde med var der kun tre personer i kirken. Men antallet voksede støt – ikke mindst fordi der skete en række helbredelser, når Laxman bad for syge. Blandt andet blev en mand, som led af epilepsi, gradvist helbredt, hvilket fik hele hans familie til at blive kristne.

”Vi bad også for nogle, som var afhængige af tobak og alkohol, og de blev også gradvist befriet fra deres afhængighed,” smiler Laxman.

Midt i alt dette blev Latika gravid, og hun og Laxman var begejstrede. Men da terminen var ved at være tæt på, kunne Latika ikke længere føle liv.

”Vi skyndte os på hospitalet, hvor de efter en række undersøgelser konstaterede, at barnet var dødt – og det havde det været i to dage. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg bad, mens vores familier græd og sørgede over det tabte barn,” fortæller Laxman.

En levende - og snart også rask - baby

Hospitalet bad om tilladelse til at operere Latika – ellers ville hendes liv også komme i fare. Laxman gav tilladelsen, og fortsatte med at bede for både Latika og barnet.

Højst overraskende var barnet i live, da det kom ud – og jubelen brød løs blandt Latikas og Laxmans familier. Glæden varede dog kort, for den lille pige var født med en genetisk anormalitet.

”Alle pressede på for at vi skulle lade hende operere, men Latika besluttede, at vi i stedet skulle stole på Gud og hans indgreb,” forklarer Laxman.

”Og da hun nogle dage senere var i bøn, mærkede hun en tilskyndelse til at undersøge vores lille pige – og da hun kiggede efter, var pigen blevet helbredt!”

Hundreder ville i kirke

Beretningen om, hvad der var sket, bredte sig hurtigt, og snart samledes hundreder af mennesker i Laxmans kirke. Det blev bemærket af ekstremistiske hinduer, som begyndte at holde øje med Laxman og hans aktiviteter.

”De meldte mig også til politiet, som dog var nødt til at løslade mig, da beskyldningerne mod mig var grundløse. Inden da truede de mig og sagde, at hvis jeg fortsatte min tjeneste, ville jeg blive begravet levende på min jord. Jeg svarede, at jeg ville bygge en kirke på min jord,” mindes Laxman.

De ekstremistiske hinduer gav ikke op så let og fabrikerede en falsk tilståelse fra et af medlemmerne af Laxmans kirke – og det var på grundlag af denne, at politiet stormede et bedemøde og fængslede Laxman, alt imens de gennembankede ham med stave, næver og køller.

Havde aldrig hørt om Open Doors

Der gik seks dage, inden politiet løslod Laxman – og da opdagede han, at hinduekstremister havde ødelagt den kirkebygning, som han og hans menighed plejede at samles i. Men han var stadig fyldt af styrke fra den opmuntring, som Gud havde givet ham i fængslet.

”Vi fortsatte med at mødes, men i hemmelighed og i mindre grupper,” fortæller han.

Laxman mistede dog en stor del af den indtægt, som han tidligere havde fået fra kirkens medlemmer. Derfor var det en kærkommen hjælp, da nogle af Open Doors’ partnere dukkede op og tilbød at hjælpe.

”Jeg havde aldrig hørt om Open Doors før, men de hjalp os med fødevarepakker og med at etablere et lille landbrug,” bemærker Laxman og fastslår:

”Deres besøg var en stor opmuntring, som gav os fornyet energi og hjalp os til at overvinde det traume, vi var blevet ramt af.”

Ingen kan lukke Guds arbejde ned

Laxman lider stadig af smerter i ryggen som følge af de tæsk, som han blev udsat for i fængslet. Men han er optimistisk, når han tænker på fremtiden:

”Min kirke er lukket ned, men min tjeneste fortsætter. Det er Guds arbejde – ingen kan lukke det ned eller stoppe det,” erklærer han.

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

Bed

  • Bed om, at kirken i Laxmans landsby bliver genopbygget, så de kristne igen kan mødes til gudstjeneste.

  • Bed om fuldstændig helbredelse til Laxmans ryg.

  • Bed for Laxman og hans familie, som fortsat overvåges nøje af politiet.

Artiklen er også udgivet i vores blad i august 2024